Hedda Gabler
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
(lytter og siger dæmpet.)
(ved bordet, rådvild, med buketten i hån-
den.)
fortet.)
(grædefærdig.)
(smiler.)
( ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt på linja og fortsetter mellom linjene og i høyre/venstre marg.]kommer glad og
halvhøjt syngende gennem bagværelset. I hånden
har han en åben tom hånd-
koffert˺ frem over gulvet .)
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg.]
˺
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre/høyre marg/mellom linjene.]
˺
(lægger hatten på en stol ved bor-
det.)
(tager begge hans hænder og ser på ham.)
(slår pludselig over.)
(smiler tilfreds.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg.]
1.)
˺
˹
˺
( ˹føler på stolene)˺ ser sig om .)
˺
(omfavner hende.)
(springer op.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt på linja og fortsetter i venstre marg/mellom linjene/nedre marg.]
˺
˹(lér.)˺ (springer op.)
˺
(går hende i møde.)
(rækker hende hånden.)
\ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt mellom rolleinnehaver og replikktekst.]
(synes noget forlegen.) /
(går mod døren.)
(går derhen.)
˹
[HIS: Frøken Tesmans replikk står horisontalt i høyre marg, Tesmans og Heddas horisontalt i nedre marg og fortsetter i øvre marg på neste side.]
1.)
˺
(tager hatten.)
(halvt grædende.)
˺
(tar buketten på pianoet.)
(ser ind i buketten.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg litt lenger opp på sida.]
(pludselig livlig ˹tone˺.)
(smilende.)
(går hende venlig imøde.)
(nervøs men behersket.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg/mellom linjene.]
˺
(lægger buketten fra sig.)
(sagtere, ser ned for sig.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg, i forlengelsen av tilføyelsen over.]
˺
(med overvindelse.)
(ser lidt forskende hen til hende.)
(farer nervøst sammen.)
(smiler let.)
(springer op.)
(rejser sig.)
(bønligt.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg/mellom linjene.]
˺
(smiler og siger dæmpet.)
(ængstelig, urolig.)
˹
※For De sad en klasse˺
(trykker og klapper hendes hænder.)
(sér lidt på hende.)
(stirrer hjælpeløs frem for sig.)
(tungt.)
(slår hende let over hånden.)
(henkastende.)
(ser usikkert på hende.)
(læner sig hen til hende med begge hæn-
der på hendes skulder.)
(ryster på hodet.)
(sér hen på hende.)
(smiler nervøst.)
(ser hen på hende.)
(rejser sig og går hen over gulvet.)
(vender sig i sofaen og ser efter hende.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg.]
(rejser sig fra sofaen og går hen til hende.)
(lidt spottende.)
(tørt.)
(kæmpende med sig selv.)
(rejser sig langsomt, støtter hænderne
på bordet og stirrer på hende.)
kommer fra sit værelse.)
(tar brevet.)
(tar brevet.)
(ler.)
(til Brack.)
(sætter sig ved bordet.)
(sætter sig også.)
(lidt usikkert forskende.)
(lér lidt hånligt.)
(ser hurtigt hen på ham.)
˹
˺
(rejser sig.)
(springer op.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg.]
˺
(følger ham mod døren.)
(vender sig i døren.)
(støtter hænderne mod stolryggen og ser
urolig frem for sig.)
(med et langsomt nik.)
(ser ned i haven og råber:)
(høres nedefra.)
(råber dernede)
(skyder.)
(dernede)
(fremdeles dernede.)
(lægger revolveren i kassen.)
(lukker døren til verandaen.)
\
(fremdeles med overfrakken på armen
og hatten i hånden s{)}tår bag hende.
(drejer hovedet og ser på ham.)
(stikker bordnøglen i lommen og går
fremover gulvet.)
(i samme tone.)
({læner}bøjer sig lidt fremover.)
(læner sig mere tilbage i sofaen.)
(deltagende.)
(nikker ˹beklagende˺ bifaldende .)
(ser forskende hen på hende.)
(lér.)
på ham.˺
(sér noget uviss på hende.)
(med et træt udtryk.)
(lér.)
(spøgende.)
(løfter pegefingeren.)
(bøjer sig galant.)
(ryster let på hovedet.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i øvre marg.]
˺
(med et hørligt åndedrag.)
(ser mod indgangsdøren.)
(halvhøjt.)
(rejser sig.)
(lægger bøgerne på bordet.)
(resigneret.)
(søger mellem hæfterne.)
(samler bøgerne sammen.)
går med bøgerne
(henne ved v{ <...> }erandadøren.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg/mellom linjene.]
ovnen.)
˹
˺
[HIS: Blyantstrek som sannsynligvis angir at replikkene «Aå, disse evige ...», «Hvad?» og «Ingenting» skal flyttes slik at de kommer før sceneanvisningen «Han går igennem ...».]
(ryster misbilligende på hovedet.)
(i nervøs bevægelse.)
(bag lænestolen.)
(sér frem for sig.)
(sér op på ham og lér.)
(lér.)
(lér.)
(lér.)
(kaster på nakken.)
(vred)
(varsomt.)
(kort.)
(går henover gulvet.)
(ser ud gennem glasdøren.)
(sagte, advarende.)
(til Bra{k}ck.)
(bærer Bracks overfrakke og { <...> }hat hen
på samme stol.)
(vil selv tage sagerne.)
(lidt skarpt.)
(sagte.)
(går hen til ham og rækker ham hånden)
(taler med tyst stemme.)
(ræker ham hånden.)
({ <...> }hilser.)
(med hånden på Løvborgs ˹s˺kulder.)
(ligegyldig.)
(lidt forlegen.)
(smiler, sætter hatten fra sig og <...> slår
let på mappen, som han holder frem.)
(ser tvilrådig på ham.)
(smiler.)
(klapper mappen sammen.)
(ser efter sin hat.)
(med en let uro.)
(går imellem.)
(ser hurtigt på hende.)
(samtidigt til Ejlert Løvborg.)
˹
˺
(ser hurtig hen på ham.)
(ser hen på Brac {k.)}(ligeså.)
˺
(spændt.)
(ser forbauset på ham.)
(dæmpet og sky.)
(trykker hans hænder.)
(kort, ser på ham.)
(samtidigt)
(ser på Tesman og smiler.)
(peger mod bagværelset.)
(ser på sit uhr.)
(afværgende.)
(vender hovedet og siger temmelig højt.)
(slår albumet op.)
som ufravendt har sét på hende, siger sagte.)
og langsomt:)
(gentager sagte og med smertefyldt
stemme.)
(ser i albumet.)
(blader fremdeles.)
(ser hvasst hen til ham.)
(rolig, med almindelig stemme.)
( ˹bøjer sig ned˺ ser nærmere .)
(til Hedda.)
(sagte, som før.)
(tilsyneladende fordybet i albumet.)
(skotter hen til ham og smiler.)
(skænker i glassene.)
(går om til hende.)
(ser hen på ham.)
(standser og ser på ham.)
(lidt nølende.)
(ser lidt hen for sig.)
(blader i albumet.)
(sér et øj{ <...> }eblik på hende og hvisker li-
denskabeligt.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg/mellom linjene.]
(sagte, med et øjekast.)
˺
(klapper albumet sammen og råber
smilende:)
(i sofaen˹,˺ {,} ˹st˺rækker armene imod
hende.)
(som blir stående.)
(uvilkårligt.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg/mellom linjene.]
˺
(tar en stol og vil sætte sig.)
(til Hedda efter et kort ophold.)
(ængstlig til Hedda.)
(til Hedda.)
(slår hænderne for ansigtet og læner
hovedet mod Heddas skulder.)
˹
(til Hedda.)
˺
(ser hen for sig.)
(i dæmpet udbrud.)
(ser fast på ham.)
(til Løvborg.)
(studser.)
(i skræk.)
(farer sammen.)
˹
˺
(sagte, jamrende.)
(bønligt.)
(tar det ene fyldte punschglas og løf-
ter det{.)}og siger sagte med hæs stemme.)
(lægger hånden på hans arm.)
(sætter glasset fra sig.)
(vrider hænderne.)
(vånder sig sagte.)
(griber et glas og vil fylde det.)
(afværgende.)
(rolig, sætter glasset fra sig.)
(tager sin hat og overfrakke.)
(rejser sig.)
(sagte, ˹og bønligt˺ uvilkårlig .)
(kniber hende i armen.)
(skriger svagt.)
(til Brack.)
(tager sin mappe og siger til Tesman.)
(ser hen mod damerne.)
(i dulgt angst.)
(med hatten i hånden.)
(lér.)
(bukker til afsked)
[HIS: Referansetegn i venstre marg ('1.)') som antageligvis viser til NBO Ms.8° 809, s. 21.]
(rejser sig og går henover gulvet.)
(rejser sig.)
[HIS: Herfra og ut siden er skriften tettere, antagelig for å få plass til hele aktslutten på denne siden.]
(fra bagst{uen.)}værelset.)
\
(setter sig hurtig i stolen og lytter
spændt; derpå synker hun igen træt
tilbage og jamrer sagte:)
(vender sig og hvisker spændt.)
(sagte.)
(hurtig, strækker hånden ud.)
(lægger brevet fra sig.)
(slukker.)
(ser mod sofaen og sukker.)
(vågner ved at døren lukkes og ser op.)
(ser sig om.)
(ser på sit uhr.)
(rejser sig.)
(vrider { <...> }hænderne).
gisper og siger med hånden for mun-
den.)
(standser og lytter.)
(ved ovnen, uden at ven<...> sé op.)
(vender sig.)
(lukker ovnsdøren og rejser sig.)
(sætter sig tungt til venstre ved bordet.)
(spændt.)
(rækker hende mappen.)
(blader i papirerne.)
går hen til skrivebordet og stikker map-
pen ind under nogle bøger.)
(springer op.)
[HIS: En blyantstrek forbinder denne og Tesmans neste replikk.]
(løber det igennem.)
(undertrykker et smil.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg/mellom linjene.]
˺
(tager sin hat og kaster overfrakken på
armen.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg, delvis mellom de opprinnelige replikkene, og videre nederst på siden.]
[HIS: Vertikal strek i venstre marg fra «Ja, jeg tilstår» til «som at bli hjemløs.», med utropstegn ytterst.]
(lér.)
(i døren.)
(vendt mod forstuen.)
(vender sig på stolen.)
(forstår ikke.)
(forstår pludselig.)
(med et skrig.)
(åndeløs.)
(ser på hende.)
(fatter sig.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står mellom linjene/ mot høyre marg.]
˺
(uden at høre på ham.)
˹
˺
(stikker pistolen i brystlommen.)
(åbner ovnsdøren, lidt efter kaster
hun et af de blå hæfter ind i ilden og
hvisker hen for sig:)
(trykker hendes hånd.)
˹
˺
(spændt.)
(hvisker)
(sagte.)
(med papirerne i begge hænder.)
(hvisker)
˹
[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg/mellom linjene.]
˺
(farer let med hænderne gennem hendes hår)
(hen til forhænget)
(i bagværelset.)
( ˹råber˺ taler inde ˹ fr i˺ <...> bagværelset.)
(ved skrivebordet.)
(råber lydt.)
(høres)
˺
(skriger)
(halvt afmægtig i lænestolen ved
ovnen:)
Faksimile
legg: I, blad: [1]r
Hedda{.}
˹Gabler.˺
Skuespil i fire akter
1890.
˹
Tilhører Hildur!
˺
Faksimile
legg: I, blad: [1]v
Personerne:
Jørgen Tesman, stipendiat
i kulturhistorie.
Fru Hedda Tesman, hans hustru.
Frøken
˹Juliane Tesman˺
Mariane Rysing
, hans
tante.
Fru Elfsted.
Assessor Brack.
Ejlert Løvborg.
Berte, tjenestepige hos Tesmans.
(Handlingen foregår i Tes-
mans villa i udkanten af byen.)
mans villa i udkanten af byen.)
Faksimile
legg: I, blad: [2]r
Første akt.
(Et rummeligt, smukt og
smagfuldt udstyret selskabs-
værelse, dekoreret i mørke neu-
trale farver. På bagvæg{e}gen er
en bred døråbning med tilba-
geslåede portierer. Denne åbning
fører ind i et bagenfor liggende
mindre værelse, der er holdt i
same stil, som selskabsværel-
set. På væggen til højre i dette
er en fløjdør, der fører ud til
forstuen. På den modsatte
væg, til venstre, en glasdør, li-
geledes med tilbageslåede for-
hæng. Gennem ruderne sés en
dél af en udenfor liggende ver-
and overbygget veranda og løv-
træer i høstfarve. Fremme på
gulvet står et ovalt tæppebelagt
bor{ <...> }d med stole omkring. Foran på
væggen til højre en bred, mørk por-
celænsovne, en højryget lænestol, en
fodskammel med pude og to taburet-
ter. Oppe i krogen til højre en hjørne-
sofa og et lidet rundt bord. Foran til
venstre, lidt ud fra væggen, en sofa.
Ovenfor glasdøren et pianoforte. På
begge sider af døråbningen i baggrun-
den står etagérer med terakotta- og ma-
jolikas{g}ager. I bagrunden af det indre
værelse s{ <...> }és en sofa med bord og stole
omkring. Over sofaen hænger portrættet
af en smuk ældre mand i generalsuni-
form. ˹Over bordet en hængelampe˺ Rundt om i sels{ <...> }kabsværelset er en
mængde blomsterbukktter stillet i vaser
og glasse. Andre ligger på bordene. Gul-
vene i begge værelser er belagte med tyk-
ke tæpper. Morgenbelysning. Solen
skinner ind gennem glasdøren.)
smagfuldt udstyret selskabs-
værelse, dekoreret i mørke neu-
trale farver. På bagvæg{e}gen er
en bred døråbning med tilba-
geslåede portierer. Denne åbning
fører ind i et bagenfor liggende
mindre værelse, der er holdt i
same stil, som selskabsværel-
set. På væggen til højre i dette
er en fløjdør, der fører ud til
forstuen. På den modsatte
væg, til venstre, en glasdør, li-
geledes med tilbageslåede for-
hæng. Gennem ruderne sés en
dél af en udenfor liggende ver-
and overbygget veranda og løv-
træer i høstfarve. Fremme på
gulvet står et ovalt tæppebelagt
Faksimile
legg: I, blad: [2]v
bor{ <...> }d med stole omkring. Foran på
væggen til højre en bred, mørk por-
celænsovne, en højryget lænestol, en
fodskammel med pude og to taburet-
ter. Oppe i krogen til højre en hjørne-
sofa og et lidet rundt bord. Foran til
venstre, lidt ud fra væggen, en sofa.
Ovenfor glasdøren et pianoforte. På
begge sider af døråbningen i baggrun-
den står etagérer med terakotta- og ma-
jolikas{g}ager. I bagrunden af det indre
værelse s{ <...> }és en sofa med bord og stole
omkring. Over sofaen hænger portrættet
af en smuk ældre mand i generalsuni-
form. ˹Over bordet en hængelampe˺ Rundt om i sels{ <...> }kabsværelset er en
mængde blomsterbukktter stillet i vaser
og glasse. Andre ligger på bordene. Gul-
vene i begge værelser er belagte med tyk-
ke tæpper. Morgenbelysning. Solen
skinner ind gennem glasdøren.)
Faksimile
legg: 1, blad: [1]r
1.
(Frøken
˹Juliane Tesman˺
Rising
, med hat og parasol, kommer
ind fra højre fulgt af Berte, som bærer en bu-
ket omvi{le}klet med papir.{)} ˹Frøken T. er en godt og
godmodigt udseende dame på omkring 65 år
Net men enkelt klædt.
B. er en ældre pige※ til med et
jævnt og ˹noget˺ landligt ydre.˺
˹
lidt til års˺
ind fra højre fulgt af Berte, som bærer en bu-
ket omvi{le}klet med papir.{)} ˹Frøken T. er en godt og
godmodigt udseende dame på omkring 65 år
Net men enkelt klædt.
B. er en ældre pige※ til med et
jævnt og ˹noget˺ landligt ydre.˺
Frøken Rising
(lytter og siger dæmpet.)
Nej såmænd om jeg tror de er oppe endnu.
Berte
.Det var jo det, jeg sa’, frøken. Så sent, som
dampbåden kom inat. Og så bagefter, – Jøsses,
alt det som unge fruen skulde ha’ pakket ud
før hun kunde komme sig til ro.
dampbåden kom inat. Og så bagefter, – Jøsses,
alt det som unge fruen skulde ha’ pakket ud
før hun kunde komme sig til ro.
Frøken Rising
.Ja, ja, – lad dem bare få hvile sig godt
ud. Men frisk morgenluft skal de da rigtig
ha’ ind til sig når de kommer.
ud. Men frisk morgenluft skal de da rigtig
ha’ ind til sig når de kommer.
(Hun
˹(˺går hen til glasdøren og åbner den
slår den vidt op.{)<...> } ˹hen) til bordet og ser sig om.˺
slår den vidt op.{)<...> } ˹hen) til bordet og ser sig om.˺
Berte
(ved bordet, rådvild, med buketten i hån-
den.)
Nej så min sandten om her er en skik-
kelig plads mere. Jeg mener, jeg får sætte
den her, jeg, frøken.
(Stiller buketten op foran på piano-
kelig plads mere. Jeg mener, jeg får sætte
den her, jeg, frøken.
Faksimile
legg: 1, blad: [1]v
fortet.)
Frøken Rising
.Ja nu har du da altså fåt dig et nyt herskab,
min kære Berte. Gud skal vide det faldt mig
tungere end tungt at gi’ slip på dig.
min kære Berte. Gud skal vide det faldt mig
tungere end tungt at gi’ slip på dig.
Berte
,
(grædefærdig.)
End jeg da, frøken! Hvad skal jeg da sige. Jeg,
som nu i så mange herrens år har været i frø-
kenernes brød.
som nu i så mange herrens år har været i frø-
kenernes brød.
Frøken Rising
.Vi får ta’ det med ro, Berte. Der er sandfær-
delig ikke andet for. Axel måtte ha’ dig med,
ser du. Han måtte det. Du har jo været vant
til at stelle med ham lige siden han var en
liden gut. Og derfor så véd du bedst, hvorledes
han vil ha’ det, både med det ene og med det
andet.
delig ikke andet for. Axel måtte ha’ dig med,
ser du. Han måtte det. Du har jo været vant
til at stelle med ham lige siden han var en
liden gut. Og derfor så véd du bedst, hvorledes
han vil ha’ det, både med det ene og med det
andet.
Berte
.Ja men, frøken, jeg tænker så svært på hende,
som hjemme ligger. Hun, stakker, som er så rent
hjælpeløs. Og så med den nye pigen da! Aldrig
i verden lærer hun at gøre det til pas for det
syge menneske.
som hjemme ligger. Hun, stakker, som er så rent
hjælpeløs. Og så med den nye pigen da! Aldrig
i verden lærer hun at gøre det til pas for det
syge menneske.
Faksimile
legg: 1, blad: [2]r
Frøken Rising
.Å jeg skal nok få lært hende op til det.
Og det meste skal jeg ta’ på mig selv. For
min stakkers søsters skyld skal du ikke
være så urolig, { <...> }min kære Berte.
Og det meste skal jeg ta’ på mig selv. For
min stakkers søsters skyld skal du ikke
være så urolig, { <...> }min kære Berte.
Berte
.Ja, men så er der en ting til frøken. Jeg er
rigtig så ræd for at jeg ikke { <...> }skal gøre det
til lags for den fine unge fruen.
rigtig så ræd for at jeg ikke { <...> }skal gøre det
til lags for den fine unge fruen.
Frøken Rising
.Nå herre gud, – i førstningen. Du får
gøre det så godt du kan.
gøre det så godt du kan.
Berte
.For hun er visst svært fin på det.
Frøken Rising
.Det kan du vel tænke. Slig, som hun var
vant til at ha’ det mens ˹generalen˺ far’en leved. ˹Kan du
mindes når hun red med sin
far ud over vejen.˺
vant til at ha’ det mens ˹generalen˺ far’en leved. ˹Kan du
mindes når hun red med sin
far ud over vejen.˺
Berte
.
\
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt mellom de overstrøkne linjene.]
Jo jo det skulde jeg mene. Men nej så min
sandten om jeg tænkte at der skulde bli et par af hende og
kandidaten dengang./ Ja<...> for hvis <...> jeg bare havde at holde mig
til kandidaten, så var det ingen sag.
Jo jo det skulde jeg mene. Men nej så min
sandten om jeg tænkte at der skulde bli et par af hende og
kandidaten dengang./ Ja<...> for hvis <...> jeg bare havde at holde mig
til kandidaten, så var det ingen sag.
Frøken Rising
.
˹Ikke jeg heller˺
Nej, A{k}xel er ikke svær at komme ud af
det med. Når han bare får det, slig som
han er vant til, så er han fornøjet . Men ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg.]
I den lange sorte klædeskjolen og med fjær på hatten.˺
Men, det er sandt – du B, – mens jeg husker det. Herefter
må du ikke kalde J. for kand Du må si’ doktoren˺
for resten så må du ikke nu længer kalde
ham for kandidaten. Herefter må du si’
«doktoren».
det med. Når han bare får det, slig som
han er vant til, så er han fornøjet . Men ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg.]
I den lange sorte klædeskjolen og med fjær på hatten.˺
Faksimile
legg: 1, blad: [2]v
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i øvre marg.]
Men, det er sandt – du B, – mens jeg husker det. Herefter
må du ikke kalde J. for kand Du må si’ doktoren˺
for resten så må du ikke nu længer kalde
ham for kandidaten. Herefter må du si’
«doktoren».
Berte
.Ja tænk, det snakked unge fruen om også, –
i nat, – straks de vel var kommet ind af dø-
ren. Er det da så? frøken?
i nat, – straks de vel var kommet ind af dø-
ren. Er det da så? frøken?
Frøken Rising
.Ja så mænd er det så. Tænk dig til, Berte,
– de har gjort ham til doktor i udlandet.
Nu, på rejsen, forstår du. Jeg vidste ikke
det skabte ordet af det – før han fortalte mig
det nede på dampskibsbryggen.
– de har gjort ham til doktor i udlandet.
Nu, på rejsen, forstår du. Jeg vidste ikke
det skabte ordet af det – før han fortalte mig
det nede på dampskibsbryggen.
Berte
.Ja, ja, han kan nok bli’ til hvad det skal
være, han, – så flink, som han er. Men jeg
trode nu aldrig at han vilde gi’ sig til
at kurere på folk også.
være, han, – så flink, som han er. Men jeg
trode nu aldrig at han vilde gi’ sig til
at kurere på folk også.
Frøken Rising
.Nej, det er ikke slig doktor han er ble’t.
(nikker betydningsfuldt.) For resten kan
˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.]Og˺du ˹kan˺ kanské snart komme til at kalde ham
for noget, som er endnu stadseligere.
(nikker betydningsfuldt.) For resten kan
˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.]Og˺du ˹kan˺ kanské snart komme til at kalde ham
for noget, som er endnu stadseligere.
Frøken Rising
(smiler.)
Hm, – ja, det skulde du bare vide! ˹
[HIS: Tilføyelsen står vertikalt i venstre marg. Plasseringen her følger førsteutgaven.]
Ak herre min gud – om salig Jochum
kunde få skue op af sin grav og sé, hvad
der er ble’t af hans lille gut!˺ (sér
sig om.) Men hør her, Berte, – hvorfor
har du gjort det? Ta’t varetrækkene af
af alle møblerne?
Ak herre min gud – om salig Jochum
kunde få skue op af sin grav og sé, hvad
der er ble’t af hans lille gut!˺ (sér
sig om.) Men hør her, Berte, – hvorfor
har du gjort det? Ta’t varetrækkene af
af alle møblerne?
Berte
.Unge fruen sa’ jeg skulde gøre det. –
Det var det første hun sa’ til mig – straks
hun kom ind og fik sé det. Hun kan
ikke like varetræk på stolene, sa’ hun.
Det var det første hun sa’ til mig – straks
hun kom ind og fik sé det. Hun kan
ikke like varetræk på stolene, sa’ hun.
Frøken Rising
.Vil de da holde sig her inde til –
sådan til daglig?
sådan til daglig?
Berte
.Ja, det lod til det. På fruen da. For
han selv, – doktoren, – han sa’ ingen-
ting.
han selv, – doktoren, – han sa’ ingen-
ting.
(Axel Tesman kommer ind gen-
nem døren i hjørnet til venstre.)
nem døren i hjørnet til venstre.)
Tesman
( ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt på linja og fortsetter mellom linjene og i høyre/venstre marg.]kommer glad og
halvhøjt syngende gennem bagværelset. I hånden
har han en åben tom hånd-
koffert˺ frem over gulvet .)
Faksimile
legg: 2, blad: [1]v
Tante! Kære tante Jane! (trykker hendes
hænder.) Helt her ude så tidlig på da-
gen!
hænder.) Helt her ude så tidlig på da-
gen!
Frøken Rising
.Ja, du kan da tænke at jeg måtte sé
sé lidt indom til jer.
sé lidt indom til jer.
Tesman
.Og det endda du ikke har fåt ordentlig
nattero!
nattero!
Frøken Rising
.Å, det gør mig ingen verdens ting.
Tesman
.Nå, du kom vel ellers godt hjem fra
bryggen?
bryggen?
Frøken Rising
.Ja såmænd gjorde jeg det, – gud ské
lov. Assessoren var så snil at han fulg-
te mig lige til døren.
lov. Assessoren var så snil at han fulg-
te mig lige til døren.
Tesman
.Det gjorde os ondt at vi ikke kunde
ta’ dig op i vognen. Men du så selv –.
Hedda havde så mange æsker, som
måtte med.
ta’ dig op i vognen. Men du så selv –.
Hedda havde så mange æsker, som
måtte med.
Skulde jeg kanske ikke gå ind og
spørge fruen om der var noget, jeg kun-
de hjælpe hende med?
spørge fruen om der var noget, jeg kun-
de hjælpe hende med?
Tesman
.Nej tak, Berte, – det behøver du ik-
ke. Hvis hun vil dig noget, så ringer
hun, sa’ hun.
ke. Hvis hun vil dig noget, så ringer
hun, sa’ hun.
Berte
.Ja, ja da.
T.
Men ta’ denne her med dig.
(Hun går ud gennem forstue-
døren.)
døren.)
Tesman
.Frøken Rising
.Å herre gud, – dette her er jo akku-
rat ligesom du var hjemme hos os end-
nu.
rat ligesom du var hjemme hos os end-
nu.
T.
Nej, for en fin hat du har lagt dig til.
Den har jeg købt for Heddas skyld.
For Hs skyld.
Ja, for at hun
ikke skal ha’ skam af
mig om vi kommer til
at gå sammen på gaden. <...>
ikke skal ha’ skam af
mig om vi kommer til
at gå sammen på gaden. <...>
T.
Du tænker nu også på alting,
tante Julle.
tante Julle.
Tesman
.det.)
Og så slår vi os ned her i sofaen og
prater lidt sammen til Hedda kommer.
prater lidt sammen til Hedda kommer.
Faksimile
legg: 2, blad: [2]v
Frøken Rising
(tager begge hans hænder og ser på ham.)
Hvor velsignet godt det er at ha’ dig
lys levende for øjnene igen, Axel. ˹Å, du,
salig Jochums egen gut.˺
lys levende for øjnene igen, Axel. ˹Å, du,
salig Jochums egen gut.˺
Tesman
.Og for mig da! At få sé dig igen ˹tante˺. Du,
som har været mig både i fars og i mors
sted.
som har været mig både i fars og i mors
sted.
Frøken Rising
.Ja jeg ved nok at du vil bli’ ved at holde
af dine gamle tanter.
af dine gamle tanter.
Tesman
.Men altså slet ikke nogen bedring med
tante Rina.
tante Rina.
Frøken Rising
.Frøken Rising
(slår pludselig over.)
Nej, men tænke sig til at du er
ble’t en gift mand, Axel! – Og så at
det blev dig, som gik af med Hedda
Rømer! Hun, som der var så mange
herrer omkring!
ble’t en gift mand, Axel! – Og så at
det blev dig, som gik af med Hedda
Rømer! Hun, som der var så mange
herrer omkring!
Tesman
(smiler tilfreds.)
Ja jeg tror nok jeg har adskillige go-
de venner her i byen, som går og mis-
under mig.
de venner her i byen, som går og mis-
under mig.
Frøken Rising
.Og så at du fik gøre så lang en bryl-
lupsrejse, du. Over fem – næsten sex
måneder –
lupsrejse, du. Over fem – næsten sex
måneder –
Tesman
.Nå, – for mig har det jo været et slags
studierejse også. ˹Alle de arkiverne og
bogsam som jeg måtte undersøge. Og så den mæng-
de bøger, jeg måtte
læse igennem du.˺
studierejse også. ˹Alle de arkiverne og
bogsam som jeg måtte undersøge. Og så den mæng-
de bøger, jeg måtte
læse igennem du.˺
Frøken Rising
.Ja, det er vel så, det. – (fortroligere og
lidt dæmpet.) Men hør nu her, Axel,
– har du så ikke noget – noget så-
dant extra at fortælle mig?
lidt dæmpet.) Men hør nu her, Axel,
– har du så ikke noget – noget så-
Faksimile
legg: 3, blad: [1]v
dant extra at fortælle mig?
Tesman
.Fra rejsen?
Frøken Rising
.Ja.
Tesman
.Nej, jeg ved ikke andet, end det jeg har
skrevet i brevene. At jeg har ta’t min
doktorgrad dernede – det fortalte jeg dig
jo igår.
skrevet i brevene. At jeg har ta’t min
doktorgrad dernede – det fortalte jeg dig
jo igår.
Frøken Rising
.Ja, sådant noget, ja. Men jeg mener
om du ikke har nogen – nogen sådan –
udsigter –
om du ikke har nogen – nogen sådan –
udsigter –
Tesman
.Udsigter?
Frøken Rising
.Herre gud, Axel, jeg er da din gamle
tante –!
tante –!
Tesman
.Jo visst har jeg udsigter, jo.
Frøken Rising
.Nå!
Tesman
.Faksimile
legg: 3, blad: [2]r
Jeg har jo de aller bedste udsigter til
at bli professor ˹ <...> en af dagene.˺
at bli professor ˹ <...> en af dagene.˺
Frøken Rising
Ja professor, ja –!
Tesman
.Eller, rettere sagt, – jeg kan gerne si-
ge, jeg har visshed for at jeg blir det.
Men, snille tante Jane, – det véd du
jo selv så godt.
ge, jeg har visshed for at jeg blir det.
Men, snille tante Jane, – det véd du
jo selv så godt.
Frøken Rising
.Ja visst gør {vi} jeg så. – Men det var
rejsen vi snakked om. – Den må da
ha’ kostet {mi<...> } dig svært mange pen-
ge, Axel?
rejsen vi snakked om. – Den må da
ha’ kostet {mi<...> } dig svært mange pen-
ge, Axel?
Tesman
.Nå, herre gud, det store stipendium
hjalp da et godt stykke på vejen.
hjalp da et godt stykke på vejen.
Frøken Rising
.Men jeg skønner ikke at du har fåt
det til at strække til for to.
det til at strække til for to.
Tesman
.Nej, nej, det er ikke så ligetil at skøn-
ne.
ne.
Frøken Rising
.Faksimile
legg: 3, blad: [2]v
Og så det til,
˹når˺
at
det er en dame, en rejser
med. For det skal nu falde så urimelig
meget dyrere, har jeg hørt sige.
med. For det skal nu falde så urimelig
meget dyrere, har jeg hørt sige.
Tesman
.Ja, det forstår sig, – noget dyrere fal-
der det{. –} ˹jo.˺ Men Hedda måtte ha’ den rej-
sen, tante. Hun måtte ˹virkelig˺ det. Det vilde ik-
ke ha’ passet sig andet.
der det{. –} ˹jo.˺ Men Hedda måtte ha’ den rej-
sen, tante. Hun måtte ˹virkelig˺ det. Det vilde ik-
ke ha’ passet sig andet.
Frøken Rising
.Nej, nej, det vilde vel ikke det. For en
bryllupsrejse hører jo til nu til dags. –
Men sig mig så, – har du nu fåt sét dig rig-
tig om i lejligheden?
bryllupsrejse hører jo til nu til dags. –
Men sig mig så, – har du nu fåt sét dig rig-
tig om i lejligheden?
Tesman
Udmærket. Der er
bare det at der er et
par tomme værelser
mellem bagstuen
der og soverværelserne
bare det at der er et
par tomme værelser
mellem bagstuen
der og soverværelserne
Fr. T.
1.)
[HIS:
«flyttes ind» viser sannsynligvis både til referansetegnet foran «Tesman» og dette referansetegnet.]Å dem blir der
vel med tiden
brug for.
vel med tiden
brug for.
T.
Ja ja, du mener
når jeg har fåt min bogsamling
når jeg har fåt min bogsamling
Tesman
.Ja, det kan du da vel tænke.
Frøken Rising
.Og hvad synes du så om det.
Tesman
.Udmærket. Det var jo netop her Hedda
ønsked at få bo. Hun sa’ så tidt før vi blev
forlovet, at hun aldrig brød sig om at bo
noget andet steds end i statsrådinde Falks
villa.
ønsked at få bo. Hun sa’ så tidt før vi blev
forlovet, at hun aldrig brød sig om at bo
noget andet steds end i statsrådinde Falks
villa.
Frøken Rising
.Faksimile
legg: 4, blad: [1]r
4.
Og så at det just skulde træffe sig så
heldigt at den blev ledig {.} ˹til salgs.˺
heldigt at den blev ledig {.} ˹til salgs.˺
Tesman
.
Ja, den som blev glad da du sk det
var rigtignok jeg. Og Hedda også – da
du skrev om det. Og så hyggeligt, som
du har fåt det ordnet, det hele.
var rigtignok jeg. Og Hedda også – da
du skrev om det. Og så hyggeligt, som
du har fåt det ordnet, det hele.
Frøken Rising
.Så du synes altså virkelig det, kær-
re Axel?
re Axel?
Tesman
.˹
(rejser sig.)
˺
Ja, og så er her ˹er˺ ligefrem pragtfuldt,
synes jeg.
synes jeg.
Frøken Rising
.Jeg også. Og assessoren siger det
samme.
samme.
Tesman
( ˹føler på stolene)˺ ser sig om .)
Tænk, – udskårne møbler! Det, som
jeg altid har gåt og ønsket mig.
jeg altid har gåt og ønsket mig.
Frøken Rising
.Men dyrt, min kære gut! Dyrt blir
det for dig, – alt dette her.
det for dig, – alt dette her.
Ja, det blir vel kanske det, tante?
Frøken Rising
.Å du store gud!
Tesman
.Hvor meget, tror du? Så omtrent?
Frøken Rising
.Nej det kan jeg umulig vide før alle
regningerne kommer.
regningerne kommer.
Tesman
.Nå, heldigvis har jo assessor Brack
betinget for mig at jeg skal få afbeta-
le månedsvis.
betinget for mig at jeg skal få afbeta-
le månedsvis.
Frøken Rising
.Ja, ængst dig aldrig for det, kære
Axel. Møblerne og alle tæpperne har
jeg desuden ˹gi’t˺ stillet sikkerhed for.
Axel. Møblerne og alle tæpperne har
jeg desuden ˹gi’t˺ stillet sikkerhed for.
Tesman
.Sikkerhed? Du? Kære tante Jane,
hvad slags sikkerhed kunde du gi’?
hvad slags sikkerhed kunde du gi’?
Frøken Rising
.Jeg har gi’t anvisning på livrenten.
Tesman
.Hvad! På din – og tante Rinas liv-[HIS: Sammenhengen fortsetter tre sider lenger frem.]
Faksimile
legg: a, blad: [1]r
˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort på et eget blad.]
a.
Tsm.
Å, tante, aldig blir du da træt af at ofre dig
for mig.
for mig.
Frk. T.
Har jeg da nogen anden glæde i verden
end at bryde vej for dig. Nu står vi ved målet.
Det så sort ud imellemstunder. Men nu er
du ovenpå.
end at bryde vej for dig. Nu står vi ved målet.
Det så sort ud imellemstunder. Men nu er
du ovenpå.
T.
Ja det er jeg da for så vidt.
Frk. T.
Ja og de som som stod dig imod ˹du˺, de får ligge
under. Han som De er faldne, Jørgen. Han som
var dig den farligste, han faldt nu værst.
Og nu ligger han der som han har redet for sig,
– stakkers ulykkelige menneske.
under. Han som De er faldne, Jørgen. Han som
var dig den farligste, han faldt nu værst.
Og nu ligger han der som han har redet for sig,
– stakkers ulykkelige menneske.
T.
Har du hørt noget om Ejlert? Siden jeg rejste,
mener jeg?
mener jeg?
Fr T.
Ikke andet end at han skal ha’ gi’t ud en
ny bog.
ny bog.
T.
Hvad for noget. Ejlert Løvborg? Nu
nylig?
nylig?
Frk T.
Ja, de siger så. Gud véd om der kan være
stort ved den, du? Nej, når din nye bog kom-
mer, – det blir vel noget andet, det, Jørgen.
Hvad skal den handle om.
stort ved den, du? Nej, når din nye bog kom-
mer, – det blir vel noget andet, det, Jørgen.
Hvad skal den handle om.
Faksimile
legg: a, blad: [1]v
T.
Den kommer til at handle om den brabandt-
ske husflid i middelalderen.
ske husflid i middelalderen.
Frk T.
Nej tænk – at du kan skrive om sådant noget,
Jørgen også.
Jørgen også.
T.
For resten kan det komme til at vare læn-
ge med den bogen endnu. For jeg har disse u-
˹vidtløftige˺ hyre store samlinger, som må ordnes først
ser du.
ge med den bogen endnu. For jeg har disse u-
˹vidtløftige˺ hyre store samlinger, som må ordnes først
ser du.
Frk T.
Ja ordne og samle, – det kan du rigtig-
nok. Du er ikke for ingenting salig Jochums
søn.
nok. Du er ikke for ingenting salig Jochums
søn.
T.
Det skal nok gå. Helst nu da jeg har fåt
mit eget hyggelige hus og hjem.
mit eget hyggelige hus og hjem.
Frk. T.
Og først og fremst nu, da du har fåt hende
{ <...> }som dit hjerte begærte, kære Jørgen.
{ <...> }som dit hjerte begærte, kære Jørgen.
T.
(omfavner hende.)
Å ja ja, tante Julle! Hedda, – det er
nu det aller dejligste ˹af det hele˺ Nu kommer hun!
nu det aller dejligste ˹af det hele˺ Nu kommer hun!
Faksimile
legg: a, blad: [2]r
rente!
Frøken Rising
.Ja, jeg vidste ikke nogen anden ud-
vej, ser du.
vej, ser du.
Tesman
(springer op.)
Men er du b da ble’t rent gal, tante!
Den livrenten, – det er jo det eneste, som
du og tante Rina har at le{ <...> }ve af.
Den livrenten, – det er jo det eneste, som
du og tante Rina har at le{ <...> }ve af.
Frøken Rising
.Nå, nå, – tag da ikke så på vej for
det! Det hele er bare en formsag, skøn-
ner du. Det sa’ assessor Brack og-
så. For det var ham, som var så snil
at ordne alt sammen for mig. Bare
en formsag, sa’ ha {m}n.
det! Det hele er bare en formsag, skøn-
ner du. Det sa’ assessor Brack og-
så. For det var ham, som var så snil
at ordne alt sammen for mig. Bare
en formsag, sa’ ha {m}n.
Tesman
.Ja, det kan være godt nok –
Frøken Rising
.
˹For nu blir du jo˺
Jo, ser du, for nu
˹når du˺
blir d
u jo
profes-
sor, og så ˹har˺ får du jo straks din egen
gage at ta’ af –
sor, og så ˹har˺ får du jo straks din egen
gage at ta’ af –
T.
Ja vel har jeg det
men alligevel
men alligevel
Frk T.
Og herre gud om vi også punge lidt ud {,}–.
Det var jo bare en glæde, det.
Det var jo bare en glæde, det.
Tesman
.
Det forstår sig
jo af sig selv
. Men jeg
er da i alle fald ikke udnævnt endnu.
Faksimile
legg: a, blad: [2]v
er da i alle fald ikke udnævnt endnu.
Frøken Rising
.
Å de skynder sig såmænd nok med
at udnævne dig – når de bare får høre
at du er kommen hjem igen.
at udnævne dig – når de bare får høre
at du er kommen hjem igen.
Tesman
.Ja det kan vel være. Men sæt bare at
jeg imorgen den dag falder om på ga-
den og ligger der!
jeg imorgen den dag falder om på ga-
den og ligger der!
Frøken Rising
˹(lér.)˺ (springer op.)
Å, det har det ingen nød med. Den, som
er skabt til noget stort her i verden, han fal-
der såmænd ikke om på gaden. De, som
vil stå dig i vejen, de falder, du. Holger
Løvborg, – han faldt nu værst, han. Og nu lig-
ger han der, som han selv har redet for sig, –
stakkers ˹ulykkelige˺ menneske.
er skabt til noget stort her i verden, han fal-
der såmænd ikke om på gaden. De, som
vil stå dig i vejen, de falder, du. Holger
Løvborg, – han faldt nu værst, han. Og nu lig-
ger han der, som han selv har redet for sig, –
stakkers ˹ulykkelige˺ menneske.
Tesman
.Har du hørt noget om ham? {I}Siden jeg
rejste?
rejste?
Frøken Rising
.Ikke andet, end at han har git ud en ˹ny˺
bog –
bog –
Faksimile
legg: 5, blad: [1]r
5.
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i øvre marg.]
※
T:
Den kommer til at handle om den brabandtske
husflid i middelalderen.
husflid i middelalderen.
Frøken T.
Nej tænk at du kan skrive om sådant noget!
Jørgen!
Jørgen!
Tesman
.Hvad for noget! Nu nylig?
Frøken Rising
.Ja{.}
˹de siger det˺
˹.˺ Men gud véd om der kan være
stort ved den, du? Nej, – når nu din
nye bog kommer, Axel! Det blir vel
noget andet, det, skulde jeg mene! ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg/under linja.]
Hvad skal den handle om? ˺
stort ved den, du? Nej, – når nu din
nye bog kommer, Axel! Det blir vel
noget andet, det, skulde jeg mene! ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg/under linja.]
Hvad skal den handle om? ˺
Tesman
.
˹For resten
2
det
1
kan
vare længe endnu. For jeg har˺
Ja, nu skal det ikke vare længe, tan-
˹så uhyre store samlinger som må ordnes˺ te! ˹ Men her ˺ For nu vil det falde svært let for
mig ˹ at arbejde ˺ , – det føler jeg.
˹så uhyre store samlinger som må ordnes˺ te! ˹ Men her ˺ For nu vil det falde svært let for
mig ˹ at arbejde ˺ , – det føler jeg.
(Hedda, i formiddagsdragt, kommer
fra døren i hjørnet til venstre.)
fra døren i hjørnet til venstre.)
Frøken Rising
(går hende i møde.)
Go{
<...>
}d morgen, kære Hedda! God mor-
gen!
gen!
Hedda
(rækker hende hånden.)
God morgen, kære tante! Så tidlig
på visit! Det var jo venligt.
på visit! Det var jo venligt.
Frøken Rising
.
\ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt mellom rolleinnehaver og replikktekst.]
(synes noget forlegen.) /
Nå, – har så ˹H˺ den unge fruen sovet
godt i sit nye hjem?
godt i sit nye hjem?
Faksimile
legg: 5, blad: [1]v
Hedda
.Frøken Rising
(går mod døren.)
Jeg skal lukke –
Hedda
Nej, nej, ikke det. Kære Tesman, slip
persiennen ned. Det gir mildere lys.
persiennen ned. Det gir mildere lys.
Tesman
(går derhen.)
Ja vel, – ja vel. – Se så, Hedda, – nu
har du både frisk luft og skygge.
har du både frisk luft og skygge.
Hedda
.Ja, frisk luft kan her virkelig behøves.
Alle disse velsignede blomsterne –. (ved
bordet.) ˹ 1.) ˺ Hm, – med den pigen kommer
jeg visst aldrig ud af det.
Alle disse velsignede blomsterne –. (ved
bordet.) ˹ 1.) ˺ Hm, – med den pigen kommer
jeg visst aldrig ud af det.
Frøken Rising
.Ikke ud af det med Berte –!
Tesman
.Fr. T.
Men det havde jeg
nær glemt, Jørgen, her
er noget som du
til dig.
nær glemt, Jørgen, her
er noget som du
til dig.
H.
Jeg har ikke nogen særlig interesse
for gamle tøfler. (De har ikke nogen affektionsværdi for mig)
for gamle tøfler. (De har ikke nogen affektionsværdi for mig)
F. T.
Så skal ikke Jørgen gå med dem –
Du kan ikke tro, hvor bra’ Berte er.
Hedda
.Nå, men sé bare her, kære. Her
har hun lagt sin gamle hat efter sig
på stolen. Tænk – om nogen kom og så
sligt!
har hun lagt sin gamle hat efter sig
på stolen. Tænk – om nogen kom og så
sligt!
Tesman
.Men Hedda da! Det er jo tante Ja-
nes hat!
nes hat!
Hedda
.Hvad! Ja virkelig –
Frøken Rising
(tager hatten.)
Og gammel er den nu forresten ikke,
˹lille˺ fru Hedda –
˹lille˺ fru Hedda –
Hedda
.Nej naturligvis, – nu ser jeg det nok.
Frøken Rising
(halvt grædende.)
Jeg har såmænd købt den bare for
at gøre ære på jer to, når I kom hjem.
at gøre ære på jer to, når I kom hjem.
Hedda
.Men gode snille
˹tante˺
frøken
Rising –
Ja det véd den gode gud at jeg har.
Hedda
.Nej men hør nu her, tante Jane –
Tesman
.Hedda er jo lidt nærsynt, tante –
Frøken Rising
.Ja ja, det er såmænd aldrig værdt at
snakke mere { <...> }om den småsagen. – Men
nu får jeg sé at komme mig indover til ˹byen igen.˺
˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.]Og˺ til søster Rina, ˹stakker˺ igen. – Parasollen? Nå her
har jeg den. For den er {s}også min. (mum-
ler.) Ikke Bertes. (hjerteligt til dem begge.)
Ja farvel, farvel da, kære! Farvel, Axel
Gud ske lov at jeg ser alting står godt til
hos jer.
snakke mere { <...> }om den småsagen. – Men
nu får jeg sé at komme mig indover til ˹byen igen.˺
˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.]Og˺ til søster Rina, ˹stakker˺ igen. – Parasollen? Nå her
har jeg den. For den er {s}også min. (mum-
ler.) Ikke Bertes. (hjerteligt til dem begge.)
Ja farvel, farvel da, kære! Farvel, Axel
Gud ske lov at jeg ser alting står godt til
hos jer.
Hedda
.Farvel, tante Jane!
Tesman
.Og kom endelig snart ud til os igen.
Frøken Rising
.Tusend tak, min gut. Det skal jeg nok
gøre.
(Hun går ud gennem forstuedøren.)
gøre.
(Hun går ud gennem forstuedøren.)
Faksimile
legg: 6, blad: [1]r
6.
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i øvre marg.]
T.
Hvad er det du står og ser på, Hedda.
H.
Jeg ser på
løvet. Der er så gult og vissent.
løvet. Der er så gult og vissent.
T.
Ja, vi er jo ude i {s}Sep-
tember nu.
tember nu.
Hedda
.Tror du hun blev vred på mig for
dette her med hatten?
dette her med hatten?
Tesman
.Nå, vred tror jeg ikke hun blev. Men
jeg tror nok hun tog sig det lidt nær.
jeg tror nok hun tog sig det lidt nær.
Hedda
.
Ja, men hvad er det også for manér
at slænge hatten af sig her inde i salo-
nen? Når hun kommer på visit. Hvor
kan hun falde på sligt noget? Man bru-
ger ikke det.
at slænge hatten af sig her inde i salo-
nen? Når hun kommer på visit. Hvor
kan hun falde på sligt noget? Man bru-
ger ikke det.
Tesman
.Nå, du kan være viss på, tante Ja-
ne gør det ikke oftere.
ne gør det ikke oftere.
Hedda
.For resten skal jeg nok gøre det godt
igen med hende.
igen med hende.
Tesman
.Ja kære Hedda gør endelig det.
Hedda
.
Jeg vil be’ nogen gode venner ud til
os imorgen aften. Og så be’r jeg hen-
de med det samme. ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg.]
Når du går derind senere idag, sk så kan du jo be’ hen-
de herud til iaften.˺
os imorgen aften. Og så be’r jeg hen-
de med det samme. ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg.]
Når du går derind senere idag, sk så kan du jo be’ hen-
de herud til iaften.˺
Faksimile
legg: 6, blad: [1]v
Tesman
.Ja gør det, Hedda! For husk på, hvad
hun har været for mig {s}lige siden jeg var
gut.
hun har været for mig {s}lige siden jeg var
gut.
Hedda
.
Og så kan det jo være nyttigt at ha’ hen-
de ve{ <...> }d hånden. For den pigen – hun er
visst ikke at bygge på.
de ve{ <...> }d hånden. For den pigen – hun er
visst ikke at bygge på.
Tesman
.Og så er der én ting til til, som du kunde
glæde hende så umådelig med.
glæde hende så umådelig med.
Hedda
.Nå?
Tesman
.Hvis du kunde overvinde dig til {.}–. For
min skyld, Hedda! Hvis du herefter vil-
de sige «du» til hende.
min skyld, Hedda! Hvis du herefter vil-
de sige «du» til hende.
Hedda
.Nej, nej, Tesman, – det må du ved gud
ikke be’ mig om. Jeg har sagt dig det
engang før. Jeg skal kalde hende tante
– og dermed får det være nok. «Du» har
jeg aldrig sagt til mine egne onkler og
tanter engang.
ikke be’ mig om. Jeg har sagt dig det
engang før. Jeg skal kalde hende tante
– og dermed får det være nok. «Du» har
jeg aldrig sagt til mine egne onkler og
tanter engang.
Faksimile
legg: 6, blad: [2]r
Tesman
.Nej, nej, – når du ikke er vant til
det, så –. Hvad ser du på, Hedda?
det, så –. Hvad ser du på, Hedda?
Hedda
.Å jeg ser bare på mit gamle piano-
forte. At Det står ikke rigtig godt sam-
me{ <...> }n med alt dette andet.
forte. At Det står ikke rigtig godt sam-
me{ <...> }n med alt dette andet.
Tesman
.Første gang jeg hæver gage, skal jeg
sé at få det byttet.
sé at få det byttet.
Hedda
.Nej, nej, – ikke byttet. Jeg vil ikke af
med det. Da tar jeg det heller ind til mig
\Eller vi kan stille det der inde i bagværelset./
selv i kabinettet. Og så kan vi jo få
et andet her i stedet. Sådan ved lejlig-
hed, mener jeg.
med det. Da tar jeg det heller ind til mig
\Eller vi kan stille det der inde i bagværelset./
selv i kabinettet. Og så kan vi jo få
et andet her i stedet. Sådan ved lejlig-
hed, mener jeg.
Tesman
.Ja det kan vi jo også gøre.
Hedda
(tar buketten på pianoet.)
De blomster stod her ikke i nat da
vi kom.
vi kom.
Tesman
.Tante Jane har visst havt dem med.
Faksimile
legg: 6, blad: [2]v
Hedda
(ser ind i buketten.)
Et visitkort. (tar det og læser.) «Kom-
mer igen senere på dagen». – Kan du
gætte, hvem det er fra?
mer igen senere på dagen». – Kan du
gætte, hvem det er fra?
Hun med det irriterende
hår som hun gik og gjorde
sig til af.
˺
hår som hun gik og gjorde
sig til af.
{
<...>
}Tesman
.Nej. Fra hvem da?
Hedda
.Fra fru El{v}fstad※. Din gamle flamme ˹forresten˺.
Tesman
.
˹Ja det var nu før jeg kendte dig.˺
˹Men˺
Nej virkelig! Så fru Elfstad er her i
byen!
byen!
Hedda
.Besynderligt at hun gør visit hos os. Jeg
kender hende jo næsten bare fra insti-
tutet.
kender hende jo næsten bare fra insti-
tutet.
Tesman
.Ja jeg har ˹såmæn˺ heller ikke set hende på – gud
véd, hvor lang tid. At hun kan holde det
ud der oppe i slig en afkrog.
véd, hvor lang tid. At hun kan holde det
ud der oppe i slig en afkrog.
Hedda
(pludselig livlig ˹tone˺.)
Men hør, du, – er det ikke ˹der˺ oppe
˹et steds˺
på de kan-
ter at han holder til – han, Holger Løvborg?
ter at han holder til – han, Holger Løvborg?
Faksimile
legg: 7, blad: [1]r
7.
Tesman
(smilende.)
Din gamle flamme, Hedda? Jo, det
er netop oppe på de kanter.
er netop oppe på de kanter.
(Berte kommer i døren til forstuen.)
Berte
.Frue, nu er hun her igen, den damen,
som var indom og gav blomster af for
en stund siden. (peger.) De, som fruen
står med.
som var indom og gav blomster af for
en stund siden. (peger.) De, som fruen
står med.
Hedda
.Ah, er hun det!
(l<...>
Lad hende straks få
komme ind.
komme ind.
(Berte åbner døren for fru Elfstad og
går selv ud.)
går selv ud.)
Hedda
(går hende venlig imøde.)
God dag, kære fru El{v}fsta{
<...>
}d! Hvor det er
morsomt at få sé Dem igen engang!
morsomt at få sé Dem igen engang!
Fru Elfstad
(nervøs men behersket.)
Ja det er svært længe siden vi mødtes.
Tak, tak, jeg vidste næsten ikke om
jeg turde komme
jeg turde komme
Hedda
.Og tusend tak for disse dejlige blomster-
ne –
ne –
Fru Elfstad
.Å jeg be’r. Jeg vilde ha’ været her ude straks
igår eftermiddag. Men så fik jeg høre at
De var ude på rejse –
igår eftermiddag. Men så fik jeg høre at
De var ude på rejse –
Tesman
.Er De nylig kommen til byen?
Fru Elfstad
.Jeg kom her til igår ved middagstider.
Å, jeg blev så rent fortvilet da jeg hørte,
De ikke var hjemme.
Å, jeg blev så rent fortvilet da jeg hørte,
De ikke var hjemme.
Hedda
.Fortvilet! Hvorfor det?
Tesman
.Men bedste frue –!
Hedda
.Der er da vel ikke noget slags galt på
færde!
færde!
Fru Elfstad
.Jo der er. Og jeg ved ikke noget levende
menneske herinde, som jeg ellers kunde
vende mig til.
menneske herinde, som jeg ellers kunde
Faksimile
legg: 7, blad: [2]r
vende mig til.
Hedda
(lægger buketten fra sig.)
Kom, – så sætter vi os her på sofaen –
Fru Elfstad
.Å jeg har ikke rist eller ro til at sidde –
Hedda
.Jo visst har De så. Kom så her.
(Hun drager fru Elfstad ned på
sofaen og sætter sig ved siden af hende.)
sofaen og sætter sig ved siden af hende.)
Tesman
.Nå? Og så, frue –?
Hedda
.Er der hændt noget særdeles der op-
pe hos Dem?
pe hos Dem?
Fru Elfstad
.Ja, det både er og det ikke er. Jeg vilde
så inderlig gerne at De ikke skulde mis-
forstå mig.
så inderlig gerne at De ikke skulde mis-
forstå mig.
Hedda
.Men så gør De rigtig rettest i at tale
rent ud, fru Elfstad.
rent ud, fru Elfstad.
Tesman
.For det er da vel derfor De kommer –
Faksimile
legg: 7, blad: [2]v
Fru Elfstad
.Ja, ja, det er jo det. Og så får jeg da sige
Dem, – hvis De ikke alt véd det, – at Hol-
ger Løvborg også er i byen.
Dem, – hvis De ikke alt véd det, – at Hol-
ger Løvborg også er i byen.
Hedda
.Er Løvborg –!
Tesman
.– kommen tilbage igen{!}?
Fru Elfstad
.Ja, han har alt været her en uges tid.
Tænk, – en hel uge! I denne farlige by.
Med alt det slette selskab, som her findes.
Tænk, – en hel uge! I denne farlige by.
Med alt det slette selskab, som her findes.
Hedda
.Men, bedste fru Elfstad, – hvad kom-
mer han egentlig Dem ved?
mer han egentlig Dem ved?
Fru Elfstad
(sagtere, ser ned for sig.)
Han har været lærer for børnene.
Hedda
.For Deres stedbørn?
Fru Elfstad
.
Ja, – {f}
˹F˺or min mands børn. ˹Jeg har ingen.˺
H.
For stedbørnene
altså.
altså.
Fru E.
Ja.
Tesman
(med overvindelse.)
Faksimile
legg: 8, blad: [1]r
8.
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i øvre marg.]
jeg ved ikke, hvorledes jeg skal udtrykke det, –
˺
Var han da så vidt, – så vidt ˹regelmæssig˺ ordent-
lig ˹i liv og levnet˺, at De kunde sætte ham til det?
lig ˹i liv og levnet˺, at De kunde sætte ham til det?
Fru Elfstad
.I de sidste par år har der ikke væ-
ret noget at sige på ham.
ret noget at sige på ham.
Tesman
.Nej, virkelig ikke? Tænk det, Hedda.
Fru Elfstad
.Ikke det ringeste, forsikkrer jeg
Dem. Ikke i nogen henseende. – Men
alligevel –. Nu, da jeg véd ham her
inde – i den store byen – ˹Og med de mange penge mellem hænderne˺. Jeg som
kender ham så godt –. Nu er jeg så
dødelig ræd for ham –
Dem. Ikke i nogen henseende. – Men
alligevel –. Nu, da jeg véd ham her
inde – i den store byen – ˹Og med de mange penge mellem hænderne˺. Jeg som
kender ham så godt –. Nu er jeg så
dødelig ræd for ham –
Tesman
.Men hvorfor blev han så ikke heller
der oppe, hvor han var? Hos Dem og
Deres mand?
der oppe, hvor han var? Hos Dem og
Deres mand?
Fru Elfstad
.Da bogen var kommet ud havde
han ikke længer rist eller ro på sig
oppe hos os.
han ikke længer rist eller ro på sig
oppe hos os.
Tesman
.Fru Elfstad
.Ja, en stor ny bog, som ˹
<...>
˺ heder «
˹Kulturgangen˺
Samfunds-
lære ». Véd De da ikke det, herr Tesman <...> ?
lære ». Véd De da ikke det, herr Tesman <...> ?
Tesman
.
Nej, hvor kan jeg vide det?
Hedda
.
Vi har jo flakket omkring både på kryds
og på tvers –
og på tvers –
Tesman
.Jeg hørte rigtignok at tante for lidt siden –.
Når kom den bogen ud?
Når kom den bogen ud?
Fru Elfsted
.Det er nu en fjorten dage siden. Og da den
blev købt og læst så meget – og gjorde så
svært stor opsigt –
blev købt og læst så meget – og gjorde så
svært stor opsigt –
Hedda
.Så, det gør den altså?
Tesman
.Da må det vel være noget, han har havt
liggende fra sine gode dage.
liggende fra sine gode dage.
Fru Elfsted
.Fra før af, mener De?
Fru Elfsted
.Nej, han har skrevet det alt sammen
oppe hos os. Nu – i det sidste år.
oppe hos os. Nu – i det sidste år.
Tesman
.Det er jo glædeligt at høre, Hedda. ˹Hvad˺
Fru Elfsted
.Ja, når det nu bare måtte vare ved.
Hedda
.Har De truffet ham her inde?
Fru Elfsted
.Nej, endnu ikke. Jeg havde så megen
møje med at få hans adresse opspurgt.
Men nu imorges fik jeg den da endelig.
møje med at få hans adresse opspurgt.
Men nu imorges fik jeg den da endelig.
Hedda
(ser lidt forskende hen til hende.)
I grunden synes jeg det er lidt under-
ligt af Deres mand –
ligt af Deres mand –
Fru Elfsted
,
(farer nervøst sammen.)
Af min mand! Hvilket!
Hedda
.At han sender Dem ind til byen i et sligt
ærende. At han ikke kommer selv og sér
til sin ven.
ærende. At han ikke kommer selv og sér
Faksimile
legg: 8, blad: [2]v
til sin ven.
Fru Elfsted
.Å nej, nej, min mand har ikke tid –.
Og så var det – nogen indkøb, jeg skulde
gøre –
Og så var det – nogen indkøb, jeg skulde
gøre –
Hedda
(smiler let.)
Nå sådan.
Fru Elfsted
(springer op.)
Og nu bér jeg Dem så bønligt, {–}herr Tesman, –
tag godt imod Holger Løvborg, han hvis
han kommer til Dem. Og det gør han sik-
kert. Herre gud, – De har jo været så gode
venner før. Og så er det jo de selvsamme
studeringer, som De begge to driver på med.
De samme videnskaber, så vidt jeg kan
forstå –
tag godt imod Holger Løvborg, han hvis
han kommer til Dem. Og det gør han sik-
kert. Herre gud, – De har jo været så gode
venner før. Og så er det jo de selvsamme
studeringer, som De begge to driver på med.
De samme videnskaber, så vidt jeg kan
forstå –
Tesman
.Ja visst, ja visst.
Fru Elfsted
.Og derfor be’r jeg Dem så indstændig at
De endelig vil ha’ et vågent øje med ham.
Å, ikke sandt, herr Tesman, – De lover
mig dog det?
De endelig vil ha’ et vågent øje med ham.
Å, ikke sandt, herr Tesman, – De lover
Faksimile
legg: 9, blad: [1]r
9.
mig dog det?
Tesman
.Ja, så inderlig gerne. Jeg skal gøre for
ham, hvad der bare står i min magt.
\det kan De forlade Dem på./
ham, hvad der bare står i min magt.
\det kan De forlade Dem på./
Fru Elfsted
.Å, hvor det er velsignet snilt af Dem!
(trykker hans hænder.) Tak, tak, tak!
(trykker hans hænder.) Tak, tak, tak!
Hedda
(rejser sig.)
Du skulde skrive ham til, Tesman.
For kanské han ikke kommer til os så-
dan af sig selv.
For kanské han ikke kommer til os så-
dan af sig selv.
Tesman
.Ja, det turde vel være det rigtigste.
Hedda
.Og gør det jo før jo heller. Nu straks,
synes jeg.
synes jeg.
Fru Elfsted
(bønligt.)
Å ja, {D}dersom De vilde det!
Tesman
.Jeg skriver i dette øjeblik. Har De
hans adresse, fru Elfsted?
hans adresse, fru Elfsted?
(Hun rækker ham et lidet papir.)
Tesman
.Godt, godt. Så går jeg ind – ˹til mig selv.
Det er sandt, – tøflerne –˺
˹
(Tar pakken på bordet)
˺
Det er sandt, – tøflerne –˺
Hedda
.Skriv endelig varmt til ham. Og dygtig
langt også.
langt også.
Tesman
.Ja det skal jeg nok.
Fru Elfsted
.Men endelig ingen ting om mig!
H.
Se der. Tag dem
med.
med.
T.
Hvad er det.
H.
Tøflerne.
T.
Å ja det er sandt.
Tesman
.Nej, nej, – hvis De så synes.
(Han går ind gennem døren i hjørnet
til højre.)
til højre.)
Hedda
(smiler og siger dæmpet.)
Se så. Nu slog vi to fluer med et smæk.
Fru Elfsted
.Hvorledes mener De det?
Hedda
.Forstod De ikke at jeg vilde ha’ ham væk?
At jeg vilde tale alene med Dem?
At jeg vilde tale alene med Dem?
Om dette samme!
Hedda
.Ja just om det.
Fru Elfsted
.Men der er ikke mere, fru Tesman!
Virkelig ikke mere!
Virkelig ikke mere!
Hedda
.Å jo såmænd er der så. Der er bety-
delig mere. Så meget forstår jeg da.
Kom her, – så sætter vi os rigtig fortro-
ligt sammen.
delig mere. Så meget forstår jeg da.
Kom her, – så sætter vi os rigtig fortro-
ligt sammen.
(Hun drager fru Elfsted ned på den
lille sofa ved ovnen og sætter sig selv ved
siden af hende.)
lille sofa ved ovnen og sætter sig selv ved
siden af hende.)
Fru Elfsted
,
(ængstelig, urolig.)
Men kære, bedste frue –. Jeg hav{
<...>
}de egent-
lig tænkt at gå nu –
lig tænkt at gå nu –
Hedda
.Det haster det ikke med. – Fortæl mig
så lidt om hvorledes De har det i hjem-
met.
så lidt om hvorledes De har det i hjem-
met.
Hedda
.Men til mig, kære –. Herre gud, vi gik
jo i institutet sammen. ˹ ※ [HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.] ˺
jo i institutet sammen. ˹ ※ [HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.] ˺
Fru Elfsted
.Men siden er vi da kommen så langt –
langt ifra hinanden.
langt ifra hinanden.
Hedda
.Nå, så vil vi sé at rykke hinanden nær-
mere igen. Hør nu her! I institutet sa’
vi dog «du» til h{ <...> }inanden. Og kaldte hin-
anden ved fornavn.
mere igen. Hør nu her! I institutet sa’
vi dog «du» til h{ <...> }inanden. Og kaldte hin-
anden ved fornavn.
Fru Elfsted
.Nej, det ta’r De visst fejl i.※
Hedda
.Nej visst gør jeg ikke, nej! Jeg husker det så
godt. Og derf{F}or vil vi være fortrolige som
i gamle dage. (flytter sig hen på sofaen.)
Se så! (kysser hende på kindet.) Nu siger
du «du» til mig og kalder mig Hedda.
godt. Og derf{F}or vil vi være fortrolige som
i gamle dage. (flytter sig hen på sofaen.)
Se så! (kysser hende på kindet.) Nu siger
du «du» til mig og kalder mig Hedda.
Fru Elfsted
(trykker og klapper hendes hænder.)
Å, så megen godhed og venlighed –! Det
er noget, jeg slet ikke er vant til –
Faksimile
legg: 10, blad: [1]r
10.
er noget, jeg slet ikke er vant til –
Hedda
.Så, så, så! Og jeg siger «du» til dig, li-
gesom før, og kalder dig min kære Thora.
gesom før, og kalder dig min kære Thora.
Fru Elfsted
.Thea heder jeg.
Hedda
.Ja rigtig. Naturligvis. Thea mente
jeg. Så du er så lidet vant til godhed
og venlighed? I dit eget hjem?
jeg. Så du er så lidet vant til godhed
og venlighed? I dit eget hjem?
Fru Elfsted
.Å, dersom jeg havde noget hjem! Men
jeg har ikke noget. Har aldrig havt no-
get.
jeg har ikke noget. Har aldrig havt no-
get.
Hedda
(sér lidt på hende.)
Jeg har anet at det var noget af den slags.
Fru Elfsted
(stirrer hjælpeløs frem for sig.)
Ja, ja, ja.
Hedda
.Jeg kan ikke rigtig huske det. Men
var det ikke som fra først af som hus-
bestyrerinde at du kom der op til fogdens?
var det ikke som fra først af som hus-
bestyrerinde at du kom der op til fogdens?
Faksimile
legg: 10, blad: [1]v
Fru Elfsted
.Egentlig skulde det været som guvernante.
Men hans hustru, – hun dengang, – hun var
svagelig – og sengeliggende for det meste.
Så måtte jeg ta’ mig af huset også.
Men hans hustru, – hun dengang, – hun var
svagelig – og sengeliggende for det meste.
Så måtte jeg ta’ mig af huset også.
Hedda
.Men så – tilsidst – så blev du husets frue.
Fru Elfsted
(tungt.)
Ja, så blev jeg det.
Hedda
.Lad mig sé, –. Hvor længe er nu omtrent
det siden?
det siden?
Fru Elfsted
.Det er nu en fem år siden.
Hedda
.Ja rigtig; det må det være.
Fru Elfsted
.Å disse fem år –! Eller mest de tre sid-
ste da. Å, dersom De vidste –!
ste da. Å, dersom De vidste –!
Hedda
(slår hende let over hånden.)
«De»? Fy, Thea!
Fru Elfsted
.Faksimile
legg: 10, blad: [2]r
Nej, nej, jeg skal prøve på det. Huske
det. – Ja, dersom – du bare kunde ane og
forstå –
det. – Ja, dersom – du bare kunde ane og
forstå –
Hedda
(henkastende.)
Holger Løvborg har jo også været der
oppe en tre års tid, <...> tror jeg.
oppe en tre års tid, <...> tror jeg.
Fru Elfsted
(ser usikkert på hende.)
Holger Løvborg? Ja, han har det.
Hedda
.
Hvorledes var det nu? Kendte du ham
allerede her fra byen af?
allerede her fra byen af?
Fru Elfsted
.Næsten slet ikke. Ja, det vil sige, –
af navn naturligvis.
af navn naturligvis.
Hedda
.Men så der oppe – der oppe, – der kom
han altså i huset til jer?
han altså i huset til jer?
Fru Elfsted
.Ja, han kom hver dag over til os.
Han skulde jo læse med børnene. For
jeg alene kunde ikke i længden magte
det alt sammen.
Han skulde jo læse med børnene. For
jeg alene kunde ikke i længden magte
det alt sammen.
Faksimile
legg: 10, blad: [2]v
Hedda
.Nej, det er begribeligt.
Fru Elfsted
.
Og så brugte min mand ham undertiden
til at skrive for sig på kontoret. – Løv-
borg var jo at få for en – for en billig
penge.
til at skrive for sig på kontoret. – Løv-
borg var jo at få for en – for en billig
penge.
Hedda
.
Måtte Holger Løvborg sidde og skri-
ve på kontoret!
ve på kontoret!
Fru Elfsted
.
Mest når min mand var ude på em-
bedsrejser.
bedsrejser.
Hedda
.Og din mand, – han er
˹vel sagtens˺
kanske
ofte ˹ude˺ på
rejser?
rejser?
Fru Elfsted
.Ja, De – du kan vide at som foged må
han tidt rejse omkring i distriktet.
han tidt rejse omkring i distriktet.
Hedda
(læner sig hen til hende med begge hæn-
der på hendes skulder.)
Thea, – stak{F}kers søde Thea, – nu skal du
fortælle mig al ting – således, som det er.
fortælle mig al ting – således, som det er.
Faksimile
legg: 11, blad: [1]r
11.
Fru Elfsted
.Ja, så får du spørge da. Spørg om
alt, hvad du vil! Så skal jeg prøve på
at svare.
alt, hvad du vil! Så skal jeg prøve på
at svare.
Hedda
.Hvorledes er egentlig din mand, du,
Thea?[HIS: En blyantstrek forbinder denne og Heddas neste replikk.]
Thea?[HIS: En blyantstrek forbinder denne og Heddas neste replikk.]
Fru Elfsted
.
Hvorledes han er?
Hedda
.Ja, jeg mener – sådan – i omgang.
Er han god imod dig?
Er han god imod dig?
Fru Elfsted
.Han tror vis{
<...>
}st selv at han gør alt
på det bedste. Og det synes visst alle
andre folk om ham også. Jeg mener
de få mennesker, som vanker hos os.
på det bedste. Og det synes visst alle
andre folk om ham også. Jeg mener
de få mennesker, som vanker hos os.
Hedda
.
Selskabeligt lever du altså ikke.
Fru Elfsted
.
Nej.
Hedda
.
Men kan du holde det ud i længden.
Fru Elfsted
.Faksimile
legg: 11, blad: [1]v
Nej, jeg kan ikke det. Ikke den ting heller
kan jeg holde ud – herefterdags.
kan jeg holde ud – herefterdags.
Hedda
.
Ikke den ting heller, siger Du? Er der
altså noget andet også?
altså noget andet også?
Fru Elfsted
.
Alt sammen!
Hedda
.
˹Han˺
Din mand
må da vel være meget, me-
get ældre end du. Visst over de tyve år
ældre.
get ældre end du. Visst over de tyve år
ældre.
Fru Elfsted
.Det også. Det ene med det andet. Alt
er mig imod hos ham! Vi ejer ikke en
tanke sammen! Har aldrig ejet nogen
verdens ting sammen, – han og jeg.
er mig imod hos ham! Vi ejer ikke en
tanke sammen! Har aldrig ejet nogen
verdens ting sammen, – han og jeg.
Hedda
.Men holder han ikke alligevel af dig? I
grunden? Sådan på sin måde?
grunden? Sådan på sin måde?
Fru Elfsted
.Å nej, – tro endelig ikke det. Jeg er bare
nyttig for ham. Og så koster det ikke så
stort at holde mig. Jeg er billig.
nyttig for ham. Og så koster det ikke så
stort at holde mig. Jeg er billig.
Fru Elfsted
(ryster på hodet.)
Kan ikke være anderledes. Ikke med
ham.[HIS: En blyantstrek forbinder denne og Heddas neste replikk.]
ham.[HIS: En blyantstrek forbinder denne og Heddas neste replikk.]
Hedda
.
Nej, nej, – når du ikke kan få ham til
at holde rigtig af dig, så –
at holde rigtig af dig, så –
Fru Elfsted
.Han kan ikke holde af nogen anden
end sig selv. Og så kanské lidt af bør-
nene.
end sig selv. Og så kanské lidt af bør-
nene.
Hedda
.Og så af Holger Løvborg, Thea.
Fru Elfsted
,
(sér hen på hende.)
Af Holger Løvborg! Hvor kan De –
hvor kan du falde på det?
hvor kan du falde på det?
Hedda
.Men, kære, – når han lar dig rejse –.
Når han sender dig helt her ind til byen
efter ham.
Når han sender dig helt her ind til byen
efter ham.
Fru Elfsted
(smiler nervøst.)
Faksimile
legg: 11, blad: [2]v
Nå, ja så. Ja, ja – (udbryder dæmpet.)
Nej, – jeg får lige så godt sige det! Jeg
kan ikke sidde her og lyve længer. Det
kommer jo så for dagen alligevel.
Nej, – jeg får lige så godt sige det! Jeg
kan ikke sidde her og lyve længer. Det
kommer jo så for dagen alligevel.
Hedda
.Lyve! Men kære Thea –!
Fru Elfst{
<...>
}ed
.Nå, kort og godt da –. Min mand vid-
ste slet ikke af at jeg rejste.
ste slet ikke af at jeg rejste.
Hedda
.Hvad for noget! Vidste ikke din mand
af det!
af det!
Fru Elfsed
.Nej naturligvis. Han var desuden ik-
ke hjemme. Var på rejse, han også. Jeg
kunde ikke holde det ud længer. Rent
umuligt! Så {d}alene, som jeg herefter vil-
de bli’ deroppe.
ke hjemme. Var på rejse, han også. Jeg
kunde ikke holde det ud længer. Rent
umuligt! Så {d}alene, som jeg herefter vil-
de bli’ deroppe.
Hedda
.Nå? Og så?
Fru Elfsted
.Så pakked jeg nogen småsager sam-
men. Det nødvendigste. Sådan i al
stilhed. Og så gik jeg fra gården.
men. Det nødvendigste. Sådan i al
stilhed. Og så gik jeg fra gården.
Faksimile
legg: 12, blad: [1]r
12.
Hedda
.Uden videre?
Fru Elfsted
.Ja. Rejste så først med dampbåden.
Og siden her ned på {J}jernbanen.
Og siden her ned på {J}jernbanen.
Hedda
.Men min kære gode Thea –!
Fru Elfsted
.Ja, hvad i al verden skulde jeg vel an-
det gøre!
det gøre!
Hedda
.Men hvad tror du da din mand vil
sige når du kommer hjem igen?
sige når du kommer hjem igen?
Fru Elfsted
,
(ser hen på hende.)
Der op til ham?
Hedda
.Ja vel, – ja vel?
Fru Elfsted
,
(rejser sig og går hen over gulvet.)
Der op til ham kommer jeg aldrig
mere.
mere.
Hedda
(vender sig i sofaen og ser efter hende.)
Faksimile
legg: 12, blad: [1]v
Du er altså –? For ra<...>
fuldt alvor – gået
fra hus og hjem? Gået fra det alt sammen?
fra hus og hjem? Gået fra det alt sammen?
Fru Elfsted
.Ikke andet for –
Åbenlyst. Ikke dølgsmål
˺
Åbenlyst. Ikke dølgsmål
Sligt noget kan jo ikke gøres ugjort bag-
efter.
efter.
Hedda
(rejser sig fra sofaen og går hen til hende.)
Men, Thea, var også dette her rigtig vel
betænkt af dig?
betænkt af dig?
Fru Elfsted
.Jeg betænkte ingen ting. Jeg gjorde bare,
hvad jeg syntes jeg måtte gøre.
hvad jeg syntes jeg måtte gøre.
Hedda
.Og hvad vil du nu ta’ dig til? Hvad vil
du slå ind på?
du slå ind på?
Fru Elfsted
.Det véd jeg ikke endnu. Jeg véd bare at jeg
må leve her, hvor han lever. – Hvis jeg
skal leve da.
må leve her, hvor han lever. – Hvis jeg
skal leve da.
Hedda
.Sid ned lidt, – så blir du roligere. (de
sætter sig ved bordet.) Hvorledes kom
dette – dette fortrolige forhold – mellem
dig og Holger Løvborg?
sætter sig ved bordet.) Hvorledes kom
dette – dette fortrolige forhold – mellem
dig og Holger Løvborg?
Faksimile
legg: 12, blad: [2]r
Fru Elfsted
.Å, det kom så vel sådan lidt efter lidt.
Alt eftersom jeg mærked at jeg havde
ligesom et slags magt over ham.
Alt eftersom jeg mærked at jeg havde
ligesom et slags magt over ham.
Hedda
.Havde du altså det?
Fru Elfsted
.Han la’ af sine stygge vaner. Ikke
fordi jeg bad ham om det. For det turde
jeg aldrig gøre. Men han mærked nok
at det var mig imod. Og så lod han alt
sligt noget fare.
fordi jeg bad ham om det. For det turde
jeg aldrig gøre. Men han mærked nok
at det var mig imod. Og så lod han alt
sligt noget fare.
Hedda
(lidt spottende.)
Du har altså genoprejst ham, – som
man siger.
man siger.
Fru Elfsted
.Og han har gjort et slags virkeligt men-
neske ud af mig. Lært mig at tænke –
og forstå både det ene og det andet.
neske ud af mig. Lært mig at tænke –
og forstå både det ene og det andet.
Hedda
.Læste han kanské med dig også?
Fru Elfsted
.
Hedda
.
Om sådant noget videnskabeligt, kan jeg
tænke.
tænke.
Fru Elfsted
.
Om sligt noget også, ja. Hvorfor smiler
du? Husk på, – det var ikke med mig der
oppe, som det er med dig her. Du har din
mand, som kan forklare dig så mange
ting.
du? Husk på, – det var ikke med mig der
oppe, som det er med dig her. Du har din
mand, som kan forklare dig så mange
ting.
Hedda
(tørt.)
Ja, jeg har det. Men synes du det er mor-
somt at sidde og høre på forklaringer?
somt at sidde og høre på forklaringer?
Fru Elfsted
.
Ja, det synes jeg da rigtignok. Synes
ikke du også?
ikke du også?
Hedda
.
Nej, det véd gud jeg ikke gør. Jeg synes
det er græsselig kedeligt. (skotter mod
Tesmans dør.) Men det blir naturlig-
vis imellem os.
det er græsselig kedeligt. (skotter mod
Tesmans dør.) Men det blir naturlig-
vis imellem os.
Fru Elfsted
.Faksimile
legg: 13, blad: [1]r
13.
Alt sammen må bli’ imellem os. For
guds skyld, – alt det, som jeg har siddet ˹her˺
og betroet dig.
guds skyld, – alt det, som jeg har siddet ˹her˺
og betroet dig.
Hedda
.
Nå, til Tesman kan jeg da sagtens –
Fru Elfsted
(kæmpende med sig selv.)
Hedda, – der er en ting til – endnu.
Hedda
.
Og hvad er det for noget.
Fru Elfsted
.
Jeg véd jo slet ikke så visst, hvad det
blir til – tilslut – mellem Holger Løv-
borg og mig. Om det bare blir til godt
venskab – fra hans side.
blir til – tilslut – mellem Holger Løv-
borg og mig. Om det bare blir til godt
venskab – fra hans side.
Hedda
.Hvad{!}? Er du da ikke sikker på ham?
Fru Elfsted
.Jo, jeg synes jo også at jeg burde være
det nu. Nu, efter at jeg har gåt fra hus
og hjem for hans skyld. Men – men, –
å, Hedda, der er en, som står imellem
os.
det nu. Nu, efter at jeg har gåt fra hus
og hjem for hans skyld. Men – men, –
å, Hedda, der er en, som står imellem
os.
Fru El{v}fsted
.
1.)
[HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.]En, ˹k˺ som har krænket og såret ham så
inderlig dybt –. Og som jeg tror at han al-
drig kan glemme alligevel.
inderlig dybt –. Og som jeg tror at han al-
drig kan glemme alligevel.
Hedda
(rejser sig langsomt, støtter hænderne
på bordet og stirrer på hende.)
Hvem er det du mener?
Fru Elfsted
.Det er dig selv, Hedda.
Hedda
.Kan dette her være –! Hys! (skotter mod
Tesmans dør.) Hys, der kommer han!
(hvisker.) For g{ <...> }uds skyld, Thea, – lad
alt sammen bli’ imellem os!
(Axel Tesman, med et brev i hånden,
Tesmans dør.) Hys, der kommer han!
(hvisker.) For g{ <...> }uds skyld, Thea, – lad
alt sammen bli’ imellem os!
kommer fra sit værelse.)
Tesman
.Se så; nu er brevet færdigt.
Hedda
.Det var jo vel. Fru Elfsted og jeg har
lagt over at gå lidt ud sammen.
lagt over at gå lidt ud sammen.
Hedda
(tar brevet.)
J{
<...>
}eg skal sige pigen besked.
Tesman
.Ja netop; det var det jeg mente.
(Berte kommer fra forstuen.)
Berte
.Assessor Brack er her og siger at
han gerne vilde hilse på herskabet.
han gerne vilde hilse på herskabet.
Hedda
.Ja, bed assessoren værs’god komme
ind. Og så – hør her, – kast så dette bre-
vet { <...> }i postkassen.
ind. Og så – hør her, – kast så dette bre-
vet { <...> }i postkassen.
Berte
(tar brevet.)
Ja vel, frue.
(Hun åbner døren for assessor Brack
og går selv ud.)
og går selv ud.)
Brack
.Tør man sé indom så tidligt på da-
gen.
gen.
Tesman
.Altid velkommen. (forestiller.) fru Elf-
sted – assessor Brack.
sted – assessor Brack.
Brack
.Ah, glæder mig særdeles –
Hedda
.Det er morsomt at sé Dem ved dagslys,
assessor.
assessor.
Brack
.Og jeg synes det er morsomt at se herskabet
i sit hjem. Her, hvor jeg har gået og ordnet og
stellet i de øde stuer.
i sit hjem. Her, hvor jeg har gået og ordnet og
stellet i de øde stuer.
Tesman
.Jeg kan ikke noksom takke Dem –
Brack
.Å jeg be’r –
Hedda
.Ja, De er en trofast sjæl –
Brack
.Og er fru Hedda så nogenlunde fornøjet?
Hedda
.Ja såmænd er jeg så. Det vil sige, – lidt
omflytning hist og her blir jo nødvendig.
omflytning hist og her blir jo nødvendig.
Faksimile
legg: 14, blad: [1]r
14.
Brack
.
Ja
{,}Nå, vi har jo bare ordnet det sådan
foreløbig.
foreløbig.
Hedda. ˹T.˺
Og så mangler der jo et og andet. Vi blir
nok nødt til at anskaffe en dél småting
til.
nok nødt til at anskaffe en dél småting
til.
Brack
.Ja så? Virkelig?
Hedda ˹T.˺
(ler.)
Bli’ da ikke angst! Det skal De ikke
få noge{n}t besvær med. Jeg skal selv sørge
for de dele.
få noge{n}t besvær med. Jeg skal selv sørge
for de dele.
Brack
.Å det var slet ikke således ment. (til Tes-
man.) For resten var det egentlig i forret-
ninger, jeg kom –
man.) For resten var det egentlig i forret-
ninger, jeg kom –
Tesman
.
Ah så? Forretninger –?
Hedda
.
Jo, De er god! De vil jage mig på døren.
Brack
.
Vil jeg!
Faksimile
legg: 14, blad: [1]v
Hedda
.
Ja, De truer jo med at tale om forretninger.
– Kom så, Thea! (til Tesman.) Jeg blir ik-
ke længe borte.
– Kom så, Thea! (til Tesman.) Jeg blir ik-
ke længe borte.
Tesman
.
Ganske som du vil, kære.
Hedda
(til Brack.)
Altså, på gensyn – når De er færdig med
forretningerne.
forretningerne.
Brack
.
På gensyn, fru Hedda.
(Hedda og fru Elfsted går ud gennem
forstuedøren.)
forstuedøren.)
Tesman
.Se så. Nu kan vi altså tales ved. Vær så
god at ta’ plads.
god at ta’ plads.
Brack
(sætter sig ved bordet.)
Tak, et lidet øyeblik. ˹
[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg.]Der var noget jeg vilde
tale med Dem om˺
tale med Dem om˺
Tesman
(sætter sig også.)
Forretninger var det altså –?
Tesman
.Forstår. Det er den alvorlige del ˹af festen,˺
som begynder nu. ˹Hvad.˺
som begynder nu. ˹Hvad.˺
Brack
.Å, de sager haster det visst ikke så stærkt
med. For resten skulde jeg nok ønske at
vi havde indrettet os en smule tarveligere.
med. For resten skulde jeg nok ønske at
vi havde indrettet os en smule tarveligere.
Tesman
.Men det vilde jo ikke gået an! Tænk da
på Hedda. De, som kender hende så godt.
Jeg kunde da umuligt by’ hende rent små-
borgerlige omgivelser.
på Hedda. De, som kender hende så godt.
Jeg kunde da umuligt by’ hende rent små-
borgerlige omgivelser.
Brack
.Nej, nej, det er jo netop knuden.
Tesman
.Og så – heldigvis, – så kan det jo ikke
vare længe før jeg får udnævnelsen.
vare længe før jeg får udnævnelsen.
Brack
.Å, sådant noget kan ofte trække i lang-
drag.
drag.
Tesman
.Har De hørt noget nærmere?
Brack
.Faksimile
legg: 14, blad: [2]v
Ikke sådan noget bestemt. (afbrydende.) Men
det er sandt, – en nyhed kan jeg da fortælle
Dem.
det er sandt, – en nyhed kan jeg da fortælle
Dem.
Tesman
.Nå?
Brack
.Deres gamle ven, Holger Løvborg, er kommen
tilbage til byen igen.
tilbage til byen igen.
Tesman
.Det ved jeg allerede.
Brack
.Så? Hvor har De fåt vide det?
Tesman
.Hun fortalte det, den dame, som gik ud med
Hedda.
Hedda.
Brack
.Ja så. Hvad var det hun hed?
Tesman
.Fru Elfsted.
Brack
.Aha, fogdens frue altså. Ja, det er jo oppe
hos dem han har havt sit tilhold.
hos dem han har havt sit tilhold.
Tesman
.Og så hører jeg til min store glæde at han
er blet aldeles ordentlig igen.
Faksimile
legg: 15, blad: [1]r
15.
er blet aldeles ordentlig igen.
Brack
.Ja, man påstår jo det.
Tesman
,
(lidt usikkert forskende.)
Og så skal han jo ha git ud en bog.
Brack
.Ja, vel har han det.
Tesman
.Er det sandt at den har vakt opsigt?
Brack
.Ganske overordentlig opsigt har den
vakt.
vakt.
Tesman
.Tænk, – er ikke det glædeligt? Han, med
sine store evner –! Jeg var så sørgeligt
sikker på at han var gåt til grunde for
bestandig.
sine store evner –! Jeg var så sørgeligt
sikker på at han var gåt til grunde for
bestandig.
Brack
.Det var nok den almindelige mening
om ham.
om ham.
Tesman
.Men jeg begriber bare ikke, hvad han
nu vil ta’ sig til? Hvad skal han kunne ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg.]
˺
få at leve af?
nu vil ta’ sig til? Hvad skal han kunne ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg.]
Br.
Hele arven har han nok så omtrent
sat over styr –
sat over styr –
Faksimile
legg: 15, blad: [1]v
få at leve af?
(Hedda er under de sidste ord kommen
ind gennem forstuedøren.)
ind gennem forstuedøren.)
Hedda
(lér lidt hånligt.)
Altid går Tesman og æn{
<...>
}gster sig for, hvad
man skal få at leve af.
man skal få at leve af.
Tesman
.Det var Holger Løvborg, vi talte om.
Hedda
(ser hurtigt hen på ham.)
Ah –!
Tesman
.Og jeg spør’ virkelig, hvad der skal bli’ af
ham.
ham.
Brack
.Det kunde jeg kanské fortælle Dem lidt
om.
om.
Tesman
.Nå?
Brack
.De må ikke glemme at han er kommen
af en mægtig slægt.
af en mægtig slægt.
Tesman
.Faksimile
legg: 15, blad: [2]r
De folk kan han ikke gøre regning
på. ˹De har jo rent slåt hånden af ham.˺
på. ˹De har jo rent slåt hånden af ham.˺
Brack
.
Er De så sikker på det?
Tesman
.
Jeg véd at imellem sig går de og kalder
ham for familjens skamplet.
ham for familjens skamplet.
Brack
.Før kalde de ham for familjens håb.
Tesman
.Ja, før – ja. Men det har han jo sev for-
spildt.
spildt.
Hedda
.Han har jo rejst sig igen.
T Brack
.Og så dertil denne bogen, som er kom-
men –
men –
Tesman
.Ja{,}ja, gud gi’ at de så sandt vilde
hjælpe ham til et eller {d}andet. Jeg har
netop skrevet ham til. Bedt ham hjem
til os imorgen {.}aften.
hjælpe ham til et eller {d}andet. Jeg har
netop skrevet ham til. Bedt ham hjem
til os imorgen {.}aften.
B.
Men De skal jo til
mig iaften. Jeg bad Dem jo på bryggen in<...> inat
mig iaften. Jeg bad Dem jo på bryggen in<...> inat
Hedda
.
˹Havde du glemt det, T.˺
Kom De også, assessor. Vi skal få
˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg og fortstter i øvre marg på neste side.]
˺
det morsomt.
˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg og fortstter i øvre marg på neste side.]
T.
Ja, så sandelig havde jeg så.
Faksimile
legg: 15, blad: [2]v
Br.
For resten kan De visst være rolig for at han ikke
kommer.
kommer.
T.
Tror De det?
det morsomt.
Brack
.Kære herr Tesman, – og De ogå, fru Hed-
da, – jeg kan ikke forsvare at la’ Dem være
i uvidenhed om noget, som – som –
da, – jeg kan ikke forsvare at la’ Dem være
i uvidenhed om noget, som – som –
Tesman
.Noget, som angår Holger?
Brack
.Både Dem og ham.
Tesman
.Men, kære, så sig det da!
Brack
.De bør være forberedt på at Deres udnævn-
nelse kanské ikke kommer så hurtigt,
som De ønsker og venter.
nelse kanské ikke kommer så hurtigt,
som De ønsker og venter.
Tesman
.Hvad! Er der noget i vejen?
Brack
.Besættelsen af posten tør kanské bli’ gjort
afhængig af en konkurrence –
afhængig af en konkurrence –
Tesman
.Konkurrence!
Hedda
.Med hvem? Ah –!
Faksimile
legg: 16, blad: [1]r
16.
Tesman
.Dog vel aldrig med –?
Brack
(rejser sig.)
Jo netop. Med Holger Løvborg.
Tesman
(springer op.)
Nej, nej, – dette er jo dog rent utænke-
ligt! Rent umuligt!
ligt! Rent umuligt!
Brack
.Og alligevel kan vi dog kanské komme
til at opleve det.
til at opleve det.
Tesman
.Men dette vilde da være den skamme-
ligste uretfærdighed imod mig. Jeg har
jo så godt som løfte på stillingen!
ligste uretfærdighed imod mig. Jeg har
jo så godt som løfte på stillingen!
Brack
.Ja, og De får den sagtens også. Men først
gennem en kappestrid.
gennem en kappestrid.
Hedda
.Tænk –! Det blir næsten som en slags
sport.
sport.
Tesman
.Hedda
.Det gør jeg slet ikke. Jeg er virkelig spændt
på udfaldet.
på udfaldet.
Brack
.I alle fald, fru Hedda, er det godt at De kender
stillingen førend De – førend De går i vej med
små indkøb, som De nylig trued med.
stillingen førend De – førend De går i vej med
små indkøb, som De nylig trued med.
Hedda
.Dette her kan ingen forandring gøre.
Brack
.Nå så. Det er en anden sag. Farvel for i-
\Når jeg går min eftermiddagstur kommer jeg
indom og henter Dem./
dag.
\Når jeg går min eftermiddagstur kommer jeg
indom og henter Dem./
dag.
T
Å jeg ved hverken ud
eller ind.
eller ind.
Hedda
.Farvel, assessor. Men hør, – kom ud til
os imorgen eftermiddag. Det træffer kan-
ske nogen gode venner. Og velkommen i-
igen imorgen!
os imorgen eftermiddag. Det træffer kan-
ske nogen gode venner. Og velkommen i-
igen imorgen!
Brack
.Mange tak. Farvel, farvel.
Tesman
(følger ham mod døren.)
Farvel, herr assessor! ˹De må virkelig undskylde˺
(Assessor Brack går ud gennem forstuen.)
Faksimile
legg: 16, blad: [2]r
Tesman
.Ja, Hedda, – nu får vi to altså tale
lidt alvorligt sammen.
lidt alvorligt sammen.
Hedda
.Ikke nu, Tesman. Jeg har, ved gud, ikke
tid.
tid.
Tesman
.Ikke tid!
Hedda
.Nej. Jeg må ind og klæ’ mig lidt om
til middagen.
til middagen.
(Hun går op mod døren til venstre.)
Tesman
.Men du tar jo dette som om det var
ingen verdens ting.
ingen verdens ting.
Hedda
(vender sig i døren.)
Hvorfor ˹skulde jeg˺ ikke det? Du siger jo så tidt
at { <...> }det altid er den stærkeste, som sejrer.
at { <...> }det altid er den stærkeste, som sejrer.
(Hun går ud.)
Tesman
(støtter hænderne mod stolryggen og ser
urolig frem for sig.)
Den stærkeste, ja{.}–
Faksimile
legg: 16, blad: [2]v
[HIS: Denne siden er grundig strøket over. HIS har tydet teksten ved hjelp av ES (3, 208) og HU (11, 428).]
Anden akt.
(Tesmans have med udsigt over fjorden
og øerne. Store gamle lindetræer til begge
sider. Under <...> et træ til højre en havebænk
med bord. I midten et springvand med blom-
strende planter omkring. Haven skråner ned-
over mod baggrunden. Eftermiddagsbelysning.)
og øerne. Store gamle lindetræer til begge
sider. Under <...> et træ til højre en havebænk
med bord. I midten et springvand med blom-
strende planter omkring. Haven skråner ned-
over mod baggrunden. Eftermiddagsbelysning.)
(Hedda sidder omklædt med en parasol
i hånden på bænken. Hendes stråhat ligger
på bordet. Lidt efter kommer Assessor
Brack med hat, handsker og stok op fra
baggrunden.)
i hånden på bænken. Hendes stråhat ligger
på bordet. Lidt efter kommer Assessor
Brack med hat, handsker og stok op fra
baggrunden.)
Hedda
(med et langsomt nik.)
Nå så De kommer da i alle fald.
Brack
.
Ellers ingen kommet?
Hedda
.
Kommer heller ingen. Jo, kanske Eilert Løv-
borg. Men ingen af kredsen. Ingen er hjemme.
på landet alle sammen.
borg. Men ingen af kredsen. Ingen er hjemme.
på landet alle sammen.
Faksimile
legg: 17, blad: [1]r
17.
Anden akt.
(Værelset hos Tesmans ligesom
i første akt, kun at pianofortet er
flyttet ud og et {s}d<...> elegant lidet skri-
vebord og en etagére er stillet i ste-
det. Blomsterbuketterne er tildels fl
ryddet af bordet og hensat i det in-
dre værelse.) Det er eftermiddag.)
i første akt, kun at pianofortet er
flyttet ud og et {s}d<...> elegant lidet skri-
vebord og en etagére er stillet i ste-
det. Blomsterbuketterne er tildels fl
ryddet af bordet og hensat i det in-
dre værelse.) Det er eftermiddag.)
(Hedda, {
<...>
}omklædt i smagfuld ef-
termiddagsdragt, er alene i værelset.
Hun står ved den åbne altandør
og lader en revolver. Den anden lig-
ger i den åbne kasse på en stol ved
siden af hende.)
termiddagsdragt, er alene i værelset.
Hun står ved den åbne altandør
og lader en revolver. Den anden lig-
ger i den åbne kasse på en stol ved
siden af hende.)
Hedda
(ser ned i haven og råber:)
God dag igen, herr assessor!
Assessor Bra{
<...>
}ck
(høres nedefra.)
I lige måde, fru Hedda!
Nu skyder jeg Dem, assessor Brack.
Assessor Brack
(råber dernede)
Nej, nej, nej! Stå da ikke og sigt på mig!
Hedda
(skyder.)
Bum!
Brack
(dernede)
Er De rent gal –!
Hedda
.Traf jeg Dem?
Brack
(fremdeles dernede.)
Lad være med de narrestreger!
Hedda
,
(lægger revolveren i kassen.)
Kom så ind, asses{o}sor.
(Assessor Brack kommer ind gennem
døren til verandaen.)
døren til verandaen.)
Brack
.Hvad pokker ˹driver De på med den sport enda˺ står De og skyder efter?
Brack
.
Men kramsfuglene er jo ikke kommet
endnu.
endnu.
Hedda
.Nå, så skyder jeg op i den op i den blå luft da.
Brack
.˹
(tar pistolen fra ˹hende og ser på den)˺
˺
Hedda
.Ja, hvad i herrens navn vil De jeg
skal ta’ mig til?
skal ta’ mig til?
Brack
.Har De da ingen besøg havt?
Hedda
(lukker døren til verandaen.)
Ikke et eneste. Alle de intime ligger
nok på landet endnu. Jeg må nøjes
med deres blomster og visitkort.
nok på landet endnu. Jeg må nøjes
med deres blomster og visitkort.
Brack
Og Tesman er kanske heller ikke
hjemme?
hjemme?
(Lukker kassen ned...
/
Hedda
.Nej, han løb
˹ned til tanterne˺
af huset da jeg tog til
pistolkassen .
pistolkassen .
Faksimile
legg: 17, blad: [2]v
Brack
.
Virkelig, fru Hedda!
Hedda
.
Å, De skal nu ikke ta’ det så bogsta-
veligt. For resten er han, snart sagt, lige
så ræd for de tigester som De.
veligt. For resten er han, snart sagt, lige
så ræd for de tigester som De.
(Hun har taget kassen og står og låser
˹(Lukker kassen˺ den ned i skrivebor{ <...> }dskuffen.)
˹(Lukker kassen˺ den ned i skrivebor{ <...> }dskuffen.)
Brack
,
(fremdeles med overfrakken på armen
og hatten i hånden s{)}tår bag hende.
Altså ikke hjemme.
Hedda
.Nej, – han vented Dem ikke så tidligt.
Og så kom det over ham. Han måtte en-
delig ind til byen og hente sig nye bøger.
Og så kom det over ham. Han måtte en-
delig ind til byen og hente sig nye bøger.
Brack
.
Forstår sig. Det var dumt at jeg ikke
før tænkte ˹på˺ mig det.
før tænkte ˹på˺ mig det.
Hedda
(drejer hovedet og ser på ham.)
Hvorfor dumt?
Brack
.Hedda
(stikker bordnøglen i lommen og går
fremover gulvet.)
Ja, da havde De nu slet ingen truffet.
For jeg har været ˹inde˺ oppe og klædt mig om
efter middagen.
For jeg har været ˹inde˺ oppe og klædt mig om
efter middagen.
Brack
.Og der er ikke sådan en liden bitte
liden dørsprække, som en kunde ha’
talt igennem?
liden dørsprække, som en kunde ha’
talt igennem?
Hedda
.Ikke for Dem i al fald, gode asses-
sor. – Men lad os sætte os ned og vente.
Tesman kommer visst ikke så snart
hjem.
sor. – Men lad os sætte os ned og vente.
Tesman kommer visst ikke så snart
hjem.
Brack
.Ja, ja, herre gud, jeg skal være tål-
modig.
modig.
(Hedda sætter sig i sofaen. Brack
lægger sin paletot over ryggen på den
st nærmeste lænestol, sætter sig i sto-
len, men beholder hatten i hånden.
Kort ophold. De ser på hinanden.)
lægger sin paletot over ryggen på den
st nærmeste lænestol, sætter sig i sto-
len, men beholder hatten i hånden.
Kort ophold. De ser på hinanden.)
Faksimile
legg: 18, blad: [1]v
Hedda
.Nå?
Brack
(i samme tone.)
Nå?
Hedda
.Det var mig, som spurgte først.
Brack
({læner}bøjer sig lidt fremover.)
Ja, lad os så få os en liden lun pas-
siar, fru Hedda.
siar, fru Hedda.
Hedda
(læner sig mere tilbage i sofaen.)
Synes De ikke det er som en hel evighed
siden vi sidst taltes ved? – Ja, det småtte-
ri igåraftes og i formiddag regner jeg nu
ikke for noget.
siden vi sidst taltes ved? – Ja, det småtte-
ri igåraftes og i formiddag regner jeg nu
ikke for noget.
Brack
.Men sådan – imellem os selv, – på tomands
hånd, mener De?
hånd, mener De?
Hedda
.Å ja. Så omtrent.
Brack
.Jeg har hver eneste dag gåt her og øn-
sket at De bare var vel hjemme igen.
Faksimile
legg: 18, blad: [2]r
sket at De bare var vel hjemme igen.
Hedda
.Og jeg har såmæn hele tiden trukket
om derude og bare ønsket det samme.
om derude og bare ønsket det samme.
Brack
.De? Virkelig, fru Hedda? Og jeg, som
trode, De havde moret Dem så inder-
lig godt på rejsen!
trode, De havde moret Dem så inder-
lig godt på rejsen!
Hedda
.Jo, det kan De tro!
Brack
.Men det skrev da Tesman bestandig
om.
om.
Hedda
.Ja, Tesman! For han synes nu det er det
dejligste han véd at fare om mellem dis-
se små universitetsbyerne. Og så at få
rode i bogsamlingerne. Og få sidde og skri-
ve af gamle pergamentblade, – eller hvad
det nu er for noget –
dejligste han véd at fare om mellem dis-
se små universitetsbyerne. Og så at få
rode i bogsamlingerne. Og få sidde og skri-
ve af gamle pergamentblade, – eller hvad
det nu er for noget –
Brack
.Nå, det er jo hans livskald –
Hedda
.Ja. Og da kan en sagtens –. Men jeg!
Å nej, kære assessor, – jeg har havt det
gruelig kedeligt.
Faksimile
legg: 18, blad: [2]v
Å nej, kære assessor, – jeg har havt det
gruelig kedeligt.
Brack
(deltagende.)
Siger De det? For ramme alvor?
Hedda
.Ja, De kan da vel selv tænke Dem –.
Sådan i et helt halvt år aldrig at træffe
på et levende menneske, som kender en smu-
le til vor kreds. Og som en kan tale med om
vore ˹egne˺ sager.
Sådan i et helt halvt år aldrig at træffe
på et levende menneske, som kender en smu-
le til vor kreds. Og som en kan tale med om
vore ˹egne˺ sager.
Brack
.Nej, nej, – det vilde jeg også føle som et savn.
Hedda
.Og så det, som er det uudh
˹aller˺u-udholdeligste
af det alt sammen
af det alt sammen
Brack
.Nå?
Hedda
.– evig og altid at skulle være sammen
med – { <...> }med en og den samme –
med – { <...> }med en og den samme –
Brack
(nikker ˹beklagende˺ bifaldende .)
Både sent og tidlig, – ja{.}
˹Tænk –˺ Til alle ˹mulige˺ tider.
Faksimile
legg: 19, blad: [1]r
19.
Hedda
.Jeg sa’: evig og altid.
Brack
.Lad gå. Men med vor kære fortræf-
felige Tesman synes jeg nok at man
måtte kunne –
felige Tesman synes jeg nok at man
måtte kunne –
Hedda
.Tesman er et fagmenneske, kære –.
Brack
.Unægtelig.
Hedda
.Og fagmennesker er slet ikke mor-
somme at rejse med. Ik{e}ke i længden
i alle fald.
somme at rejse med. Ik{e}ke i længden
i alle fald.
Brack
.Ikke engang, – det fagmenneske,
man elsker.
man elsker.
Hedda
.Uh, – brug da ikke det klissede ord!
Brack
.Hvad nu, fru Hedda!
Hedda
.Ja, De skulde bare prøve det, De! At
høre tale om kulturhistorie både sent
og tidligt –
høre tale om kulturhistorie både sent
Faksimile
legg: 19, blad: [1]v
og tidligt –
Brack
.Evig og altid –
Hedda
.Ja, ja, ja –. Og så dette her om middel-
alderens samfundsformer –! Det er nu
det allergræsseligste.
alderens samfundsformer –! Det er nu
det allergræsseligste.
Brack
(ser forskende hen på hende.)
Men sig mig, – hvorledes skal jeg da
egentlig forstå –?
egentlig forstå –?
Hedda
.At der blev et par af mig og Jørgen Tes-
man, mener De?
man, mener De?
Brack
.Nå ja, lad os udtrykke det så.
Hedda
.Herre gud, synes De da det er så under-
ligt? Hvad?
ligt? Hvad?
Brack
.Både ja og nej. Oprigtig talt, så hav-
de jeg aldrig tænkt mig at den forlovel-
se skulde ført til noget.
de jeg aldrig tænkt mig at den forlovel-
se skulde ført til noget.
Hvad man ønsker det tror man jo
gerne.
gerne.
Brack
(lér.)
Ja, ja, ja, fru Hedda, – man siger
jo så.
jo så.
Hedda
.
Og så havde jeg virkelig danset mig
træt, kære assessor. Min tid var om-
me –. Uh nej, – det vil jeg da ikke si-
ge ˹alligevel˺! Ikke tænke ˹det˺ heller!
træt, kære assessor. Min tid var om-
me –. Uh nej, – det vil jeg da ikke si-
ge ˹alligevel˺! Ikke tænke ˹det˺ heller!
Brack
.
Nej, det har De da tilforladelig hel-
ler ingen grund t{ <...> }il.
ler ingen grund t{ <...> }il.
Hedda
.˹
ser ligesom spejdende
på ham.˺
Å – ˹grund –˺. Men Tesman er jo dog et kor-
rekt menneske i alle måder.
rekt menneske i alle måder.
Brack
.Både korrekt og solid. Gud beva-
re’s –.
re’s –.
Hedda
.˹
(med dulgt <...>
)
˺
˹
ser usikkert på ham
˺
Og noget egentlig løjerligt kan jeg
ikke finde der er ved ham. Finder
De det?
ikke finde der er ved ham. Finder
Faksimile
legg: 19, blad: [2]v
De det?
Brack
.Løjerligt? Nej ˹ne–j˺
{.}
˹det vil jeg just ikke sige –˺
Hedda
.Og så er han jo en svært flittig sam-
ler. Det kan såmæn godt være at han
bringer det vidt med tiden{.} ˹alligevel.˺
ler. Det kan såmæn godt være at han
bringer det vidt med tiden{.} ˹alligevel.˺
Brack
(sér noget uviss på hende.)
Jeg trode, De,<...>
mente ligesom alle de
andre at der vilde bli’ en ˹særdeles˺ fremragende
mand af ham.
andre at der vilde bli’ en ˹særdeles˺ fremragende
mand af ham.
Hedda
(med et træt udtryk.)
Ja, jeg gjorde det. – Og da han så gik
der og endelig med vold og magt vilde få
lov til at forsørge mig –. Jeg véd ikke,
hvorfor jeg ikke skulde ta’ imod det?
der og endelig med vold og magt vilde få
lov til at forsørge mig –. Jeg véd ikke,
hvorfor jeg ikke skulde ta’ imod det?
Brack
.Nej, nej{,}. –{.}Fra den side betragtet –
Hedda
.Det var såmæn mere end mine andre
opvartende venner var villige til, kæ-
re assessor.
opvartende venner var villige til, kæ-
re assessor.
Faksimile
legg: 20, blad: [1]r
20.
Brack
(lér.)
Ja, jeg kan tilforladelig ikke svare
for alle de andre. Men hvad mig an-
går, så véd De jo nok at jeg altid har
næret en – en viss respekt for ægteska-
bets bånd. Sådan i sin almindelig-
hed, fru Hedda.
for alle de andre. Men hvad mig an-
går, så véd De jo nok at jeg altid har
næret en – en viss respekt for ægteska-
bets bånd. Sådan i sin almindelig-
hed, fru Hedda.
Hedda
(spøgende.)
Å, jeg har såmæn aldrig gjort mig
illusioner med hensyn til Dem.
illusioner med hensyn til Dem.
Brack
.Alt, hvad jeg begærer, det er at ha’ en
god, fortrolig omgangskreds, hvor jeg kan
gå til hånde med råd og dåd og alt mu-
ligt sådant –
god, fortrolig omgangskreds, hvor jeg kan
gå til hånde med råd og dåd og alt mu-
ligt sådant –
Hedda
(løfter pegefingeren.)
Bare ikke med penge!
Brack
.
Nej, det vilde straks fordærve forholdet.
Se, derfor holder jeg mig helst til de fa-
miljer, hvor der ikke spørges om sligt
noget og hvor jeg har lov til at gå ud og
ind som en ven –
Se, derfor holder jeg mig helst til de fa-
miljer, hvor der ikke spørges om sligt
Faksimile
legg: 20, blad: [1]v
noget og hvor jeg har lov til at gå ud og
ind som en ven –
Hedda
.Af fruen i huset?
Brack
,
(bøjer sig galant.)
Helst af fruen, naturligvis. Men der-
næst også af manden. Véd De hvad, –
et sådant – lad mig sige, et sådant
trekantet forhold – det er i grunden
en stor behagelighed for alle parter.
næst også af manden. Véd De hvad, –
et sådant – lad mig sige, et sådant
trekantet forhold – det er i grunden
en stor behagelighed for alle parter.
Hedda
.Ja, jeg har mangen god gang savnet
en tredjemand på rejsen. Uh, – det, at
sidde på tomandshånd i kupéen –!
en tredjemand på rejsen. Uh, – det, at
sidde på tomandshånd i kupéen –!
Brack
.Heldigvis er nu rejsen overstået –
Hedda
(ryster let på hovedet.)
Rejsen tør bli lang – lang endnu. Jeg er
bare kommen til et stoppested under-
vejs. ※ [HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.]
bare kommen til et stoppested under-
vejs. ※ [HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.]
Brack
.
˹Nå˺
Vel, vel. Men der
stiger ˹der˺ en tredjemand
ind til parret ˹da˺. En prøvet, forstående
ven –
Faksimile
legg: 20, blad: [2]r
ind til parret ˹da˺. En prøvet, forstående
ven –
H.
Ja, se det er noget ganske andet.
Hedda
.– underholdende på alskens liv-
lige områder –
lige områder –
Brack
.– og slet ikke spor af fagmenneske –
Hedda
(med et hørligt åndedrag.)
Ja, det er jo rigtignok en lettelse.
Brack
(ser mod indgangsdøren.)
Trekanten sluttet.
Hedda
(halvhøjt.)
Og så kører toget videre.
(Jørgen Tesman, ˹i grå spadsérdragt
˹og˺
<...>
˺ med en hel del
bøger under armen og andre i lom-
merne, kommer inn fra ˹forstuen.˺ højre .)
bøger under armen og andre i lom-
merne, kommer inn fra ˹forstuen.˺ højre .)
Tesman
.Puh, der var sandelig hedt at slæ-
be på alt dette her. Nej, se, se, – er
De alt kommen, kære assessor? Det
sa’ ikke Berte noget om.
be på alt dette her. Nej, se, se, – er
De alt kommen, kære assessor? Det
sa’ ikke Berte noget om.
Faksimile
legg: 20, blad: [2]v
Brack
(rejser sig.)
Jeg gik op igennem haven.
Hedda
.Hvad er det for bøger, du kommer med?
Tesman
(lægger bøgerne på bordet.)
Det er nogen nye fagskrifter, som jeg
nødvendigvis måtte ha’m.
nødvendigvis måtte ha’m.
Hedda
.Fagskrifter?
Brack
.Hm –.
Hedda
.Behøver du endnu flere fagskrifter?
Tesman
.Ja, kære Hedda, dem kan man aldrig
få for mange af. Man må jo følge med
hvad der skrives og trykkes.
få for mange af. Man må jo følge med
hvad der skrives og trykkes.
Hedda
(resigneret.)
Ja, man må vel det.
Tesman
(søger mellem hæfterne.)
Faksimile
legg: 21, blad: [1]r
21.
Og sé her, – her har jeg fåt fat på Ejlert
Løvborgs nye bog også. (rækker den frem.)
Har du kanske lyst til at se i den, Hedda?
Løvborgs nye bog også. (rækker den frem.)
Har du kanske lyst til at se i den, Hedda?
Hedda
.Nej mange tak. Eller – ja, kanske
siden.
siden.
Tesman
.Jeg bladed lidt i den på vejen.
Brack
.Nå, hvad synes så De som fagmand?
Tesman
.Jeg synes, det ermærkeligt, hvor sindigt
den er holdt. Han skrev aldrig således
før. – Men har du så ikke været nede
i haven og sét dig om, Hedda? Hvad?
den er holdt. Han skrev aldrig således
før. – Men har du så ikke været nede
i haven og sét dig om, Hedda? Hvad?
Hedda
.
Nej, jeg var bare lidt ude på veran-
daen{?}.
daen{?}.
Tesman
.
Ja, er ikke udsigten dejlig? Ud over
fjorden og øerne? (går nærmere hen
til hende.) Nå er det ikke ganske hyg-
geligt at sidde som husets frue, her,
hvor du altid gik og drømte om at
få bo?
fjorden og øerne? (går nærmere hen
til hende.) Nå er det ikke ganske hyg-
geligt at sidde som husets frue, her,
hvor du altid gik og drømte om at
Faksimile
legg: 21, blad: [1]v
få bo?
Hedda
.
Ja, tænk at det føjed sig så underligt.
Tesman
(samler bøgerne sammen.)
Men nu vil {
<...>
}jeg bære ind alt dette her.
Det skal bli en fryd –! Og sk<...> så vil jeg
klæ’ mig lidt om. (til Brack.) Ja, for
vi behøver vel ikke at gå nu straks?
Det skal bli en fryd –! Og sk<...> så vil jeg
klæ’ mig lidt om. (til Brack.) Ja, for
vi behøver vel ikke at gå nu straks?
Brack
.Å bevares, – det haster ikke på længe
endnu.
endnu.
Tesman
går med bøgerne
Nå, så kan jeg gi’ mig
tid. (går med bøgerne mod bagværel-
set men standser og vender sig i døren.)
Det er sandt, Hedda, jeg var lidt ind-
om hos tanterne.
tid. (går med bøgerne mod bagværel-
set men standser og vender sig i døren.)
Det er sandt, Hedda, jeg var lidt ind-
om hos tanterne.
Hedda
,
(henne ved v{ <...> }erandadøren.)
Ja, det var du vel sagtens.
Tesman
.Tante Jane kommer ikke her ud ˹til dig˺ i dag.
Ikke det? Er det den historie med hat-
ten, som er ivejen?
ten, som er ivejen?
Tesman
.Å langt ifra. Hvor kan du tro det!
Men tante Rina er svært dårlig ˹ser du.˺ nu.
Men tante Rina er svært dårlig ˹ser du.˺ nu.
Hedda
.Det er hun jo altid.
Tesman
.Ja, men idag havde hun det {ne}meget værre ˹end hun plejer.˺.
Hedda
.Nå, så er det jo så rimeligt at den an-
den blir hos hende da. Jeg får finde
mig i <...> det.
den blir hos hende da. Jeg får finde
mig i <...> det.
Tesman
.Og du kan ikke tro, du, hvor
de begge to var sjæleglad
over at du så fyldig og
frodig ud.
˺
<...>
(lidt forsagt.)
de begge to var sjæleglad
over at du så fyldig og
frodig ud.
Dette her ligger jo ikke dig så videre
nær. Men jeg syntes jeg vilde sige det
alligevel.
nær. Men jeg syntes jeg vilde sige det
alligevel.
(Han går igennem bagværelset ud
til højre.)
til højre.)
Hedda
(går henover mod
ovnen.)
Aå, disse evige tanterne!
Hvad?
Ingenting
Brack
.Hvad var det for en hat De talte om?
Faksimile
legg: 21, blad: [2]v
Hedda
.Å, det var noget med frøken Rysing. Hun
har sådanne underlige manérer iblandt.
Imorges havde hun slængt sin hat fra sig
her inde i salone{r}n. (ser på ham og smiler)
Og så lod jeg som om jeg trode det var tje-
nestepigens.
har sådanne underlige manérer iblandt.
Imorges havde hun slængt sin hat fra sig
her inde i salone{r}n. (ser på ham og smiler)
Og så lod jeg som om jeg trode det var tje-
nestepigens.
Brack
(ryster misbilligende på hovedet.)
Men, snille fru Hedda, hvor kunde De
gøre det! Imod den skikkelige gamle dame!
gøre det! Imod den skikkelige gamle dame!
Hedda
(i nervøs bevægelse.)
Ja, ser De, – sligt noget kommer over mig
ret som det er. Og så kan jeg ikke la’ det væ-
re. Det, at gå og pines af samvittigheds-
nag bagefter, – det er ligesom en slags ny-
delse, synes jeg. En rigtig fin – fin nydel-
se. – Å, jeg véd ikke hvorledes jeg skal for-
klare det.
ret som det er. Og så kan jeg ikke la’ det væ-
re. Det, at gå og pines af samvittigheds-
nag bagefter, – det er ligesom en slags ny-
delse, synes jeg. En rigtig fin – fin nydel-
se. – Å, jeg véd ikke hvorledes jeg skal for-
klare det.
(Hun har kastet sig ned i lænestolen
ved ovnen.)
ved ovnen.)
Brack
(bag lænestolen.)
Faksimile
legg: 22, blad: [1]r
22.
De er ikke egentlig lykkelig, – det er
sagen.
sagen.
Hedda
(sér frem for sig.)
Jeg véd heller ikke hvorfor jeg skul-
de være – lykkelig. Eller kan De kan-
ské sige mig det?
de være – lykkelig. Eller kan De kan-
ské sige mig det?
Brack
.Ja, – blandt andet fordi De har fåt
netop det hjem, som De havde gået her
og ønsket Dem så længe.
netop det hjem, som De havde gået her
og ønsket Dem så længe.
Hedda
(sér op på ham og lér.)
Tror De også på den ønskehisto-
rien?
rien?
Brack
.Er der da ikke noget i det?
Hedda
.Jo{,}
˹bevars –,˺ noget er der. Nu skal De bare
høre.
høre.
Brack
.Nå?
Hedda
.
˹I fjor sommer˺
Før i tiden
, når der var aftensel-
skab ude på landstedet hos generalkonsu-
lens, så mage{ <...> }t Tesman det gerne slig at
han fik følge mig hjem –
Faksimile
legg: 22, blad: [1]v
skab ude på landstedet hos generalkonsu-
lens, så mage{ <...> }t Tesman det gerne slig at
han fik følge mig hjem –
Brack
.Jo, jo, han var om sig. Det husker jeg nok.
Hedda
.
˹Nå,˺
Og
De selv havde jo altid en af de yngre
fruer at ta’ vare på.
fruer at ta’ vare på.
Brack
.Og så havde jeg jo en ganske anden vej –
Hedda
.Det er sandt. De gik nok på andre veje
˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.]ifjor˺ den sommer.
˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.]ifjor˺ den sommer.
Brack
(lér.)
Skam Dem, fru Hedda! Nå, – men Tes-
man altså –?
man altså –?
Hedda
.Ja, så var det en aften. Vi gik netop her
forbi. Og Tesman – han vred og vendte på
sig. For han vidste ikke, hvad han skulde
finde på at snak{e}ke om, stakker. Så syn-
tes jeg synd i ham –
forbi. Og Tesman – han vred og vendte på
sig. For han vidste ikke, hvad han skulde
finde på at snak{e}ke om, stakker. Så syn-
tes jeg synd i ham –
Gjorde De?
Hedda
.Ja, så tilforladelig gjorde jeg det. Og
så – for at hjælpe ham ud af vånden –
så kom jeg ˹rent letsindigt˺ til at sige, at her i denne vil-
laen skulde jeg ha’ lyst til at bo.
så – for at hjælpe ham ud af vånden –
så kom jeg ˹rent letsindigt˺ til at sige, at her i denne vil-
laen skulde jeg ha’ lyst til at bo.
˹
Brack
˺
Og så
˹–?˺
˹
˺
Hedda
.
˹Jo,
˺
gud ské lov – så fik han
˹da˺
munden på glid.
Brack
.Ikke andet end det?
Hedda
.Ikke den aften{?}.
Brack
.Men bagefter altså?
Hedda
.Ja; min letsindighed havde følger, ˹kære assessor.˺
Brack
.Desværre, – det har vore letsindighe-
der ˹kun˺ altfor ofte, fru Hedda.
der ˹kun˺ altfor ofte, fru Hedda.
Hedda
.Tak! Men hele vinteren udover, når
vi mødtes, så satte han sig ˹ned˺ og talte til
om denne velsignede villaen. Hvor dej-
ligt det måte være at bo i statsrådin-
de {f}Falks villa.
vi mødtes, så satte han sig ˹ned˺ og talte til
om denne velsignede villaen. Hvor dej-
ligt det måte være at bo i statsrådin-
Faksimile
legg: 22, blad: [2]v
de {f}Falks villa.
Brack
.
Men så s{å}a’ De ham imod, naturligvis?
Ligesom De plejer.
Ligesom De plejer.
Hedda
.
Nej, jeg sa’ akkurat det samme som han.
For Tesman er ikke af de herrer, som det
er nogen fornøjelse i at sige imod.
For Tesman er ikke af de herrer, som det
er nogen fornøjelse i at sige imod.
Brack
.
˹Og˺
Men
i grunden så brød De Dem kanske
slet ikke om alt dette her?
slet ikke om alt dette her?
Hedda
.Nej, det véd gud jeg ikke gjorde.
Brack
.Ja, men nu da? Nu, da her er ble’t alting
indrettet så hjemligt for Dem!
indrettet så hjemligt for Dem!
Hedda
.U{f}h, jeg synes her lugter lavendler og
saltede roser i {d}alle værelserne. – Men den
lugt har kanske faster Jane ført med sig.
saltede roser i {d}alle værelserne. – Men den
lugt har kanske faster Jane ført med sig.
Brack
(lér.)
Nej, så tror jeg heller det er efter salig
statsrådinden.
statsrådinden.
Faksimile
legg: 23, blad: [1]r
23.
Hedda
.Ja, kanské det. For det er noget afdød
ved det. – Det minder om balblomster
– dagen efter. (folder hænderne bag om
nakken, læner sig tilbage i stolen og sér
på ham.) Å, kære assessor, – De kan
ikke forestille Dem, hvor gyseligt jeg
vil komme til at kede mig her i huset.
ved det. – Det minder om balblomster
– dagen efter. (folder hænderne bag om
nakken, læner sig tilbage i stolen og sér
på ham.) Å, kære assessor, – De kan
ikke forestille Dem, hvor gyseligt jeg
vil komme til at kede mig her i huset.
Brack
.Skulde da ikke livet ha’ en eller an-
den opgave at byde på for Dem også,
fru Hedda?
den opgave at byde på for Dem også,
fru Hedda?
Hedda
.En opgave, – som der kunde være no-
get lokkende ved?
get lokkende ved?
Brack
.Ja – naturligvis.
Hedda
.Gud véd, hvad det skulde være for
en opgave. Mangen gang tænker jeg
på –. – Men det går visst ikke, det, heller
en opgave. Mangen gang tænker jeg
på –. – Men det går visst ikke, det, heller
Brack
.Hvilket?
Hedda
.Faksimile
legg: 23, blad: [1]v
Om jeg nu kunde få Tesman til at slå sig
på politik, mener jeg.
på politik, mener jeg.
Brack
,
(lér.)
Tesman! Men, herre gud, sligt noget som
politik ˹det˺ ligger da slet – aldeles ikke for ham.
politik ˹det˺ ligger da slet – aldeles ikke for ham.
Hedda
.Nej, det tror jeg gerne. Gud véd, havd der
ligger for ham. – Men om jeg nu kunde
få ham til det alligevel?
ligger for ham. – Men om jeg nu kunde
få ham til det alligevel?
Brack
.Ja, hvad tilfredsstillelse vilde der være
for Dem i det? Når han nu ikke duer?
Hvorfor vil De så ha’ ham til det?
for Dem i det? Når han nu ikke duer?
Hvorfor vil De så ha’ ham til det?
Hedda
.Fordi jeg keder mig, hører De! (lidt
efter.) Tror De altså, det vilde være så
rent umuligt at Tesman kunde bli’
statsminister?
efter.) Tror De altså, det vilde være så
rent umuligt at Tesman kunde bli’
statsminister?
Brack
.Hm, ser De, kære fru Hedda, – for at
bli’ det måtte han nu for det første
være en meget rig mand.
bli’ det måtte han nu for det første
være en meget rig mand.
Ja, der har vi det! Det er disse tarvelige
vilkår, jeg er kommet ind i! Det er dem,
som gør livet så ynkeligt! Og så rent ud
latterligt! For så er det.
vilkår, jeg er kommet ind i! Det er dem,
som gør livet så ynkeligt! Og så rent ud
latterligt! For så er det.
Brack
.Jeg tror nu at skylden ligger andetsteds.
Hedda
.Hvor da?
Brack
.De har aldrig fåt leve noget rigtig væk-
kende igennem.
kende igennem.
Hedda
.Noget alvorligt, mener De?
Brack
.Ja, man kan jo gerne kalde det så også.
Men nu tør det kanske komme.
Men nu tør det kanske komme.
Hedda
(kaster på nakken.)
Å, De tænker på dette her pjankeriet
med professorposten!
med professorposten!
Brack
.Nej. Men når der nu blir stillet, – hvad
man – sådan i den højere stil – kalder al-
vorsfulde og – og ansvarsfulde krav til Dem.
– Nye kr (smiler.) Nye krav, lille fru Hedda.
man – sådan i den højere stil – kalder al-
Faksimile
legg: 23, blad: [2]v
vorsfulde og – og ansvarsfulde krav til Dem.
– Nye kr (smiler.) Nye krav, lille fru Hedda.
Hedda
(vred)
Ti stille! Jeg har ikke anlæg til sligt no-
get! Ikke noget med krav til mig {.}Aldrig
får {d}De opleve noget af den slags!
get! Ikke noget med krav til mig {.}Aldrig
får {d}De opleve noget af den slags!
Brack
(varsomt.)
Vi skal tales ved om et års tid – i det al-
ler længste.
ler længste.
Hedda
(kort.)
Jeg har ikke anlæg til sligt noget, herr asses-
sor. Ikke noget med krav til mig.
sor. Ikke noget med krav til mig.
Brack
.Skulde ikke De, ligesom de fleste andre
kvinder, han anlæg –?
kvinder, han anlæg –?
Hedda
(går henover gulvet.)
Mangen gang synes jeg at jeg bare har
h<...> anlæg til en eneste ting.
h<...> anlæg til en eneste ting.
Hedda
(ser ud gennem glasdøren.)
Til at kede livet af mig. (vender sig,
og ser mod bagværelset og lér.) Ja, ˹ganske˺ rig-
tig! Der har vi professoren!
og ser mod bagværelset og lér.) Ja, ˹ganske˺ rig-
tig! Der har vi professoren!
Brack
,
(sagte, advarende.)
Nå, nå
<...>
, nå, fru Hedda!
(Jørgen Tesman, sortklæd{
<...>
}t, med
handsker og hat i hånden, kommer
fra højre gennem bagværelset.)
handsker og hat i hånden, kommer
fra højre gennem bagværelset.)
Tesman
.Ikke noget svar fra Løvborg, Hed-
da? Hvad?
da? Hvad?
Hedda
.Nej. Han sender visst ikke noget
svar. Han kommer vel selv.
svar. Han kommer vel selv.
Tesman
(til Bra{k}ck.)
Ja, jeg får jo vente på ham i det læng-
ste.
ste.
Brack
.Det har vi rundelig tid til. Der
kommer ingen til mig før kloken syv–
halv otte.
Faksimile
legg: 24, blad: [1]v
kommer ingen til mig før kloken syv–
halv otte.
Tesman
.Nå, så er jo alting bra’.
(Han sætter hatten med handskerne
i på en stol til højre.)
i på en stol til højre.)
Hedda
(bærer Bracks overfrakke og { <...> }hat hen
på samme stol.)
Og i værste fald kan jo herr Løvborg
slå sig ned her hos mig.
slå sig ned her hos mig.
Brack
(vil selv tage sagerne.)
Å, jeg be’r. – Hvad mener De med
værste fald?
værste fald?
Hedda
.At han ikke vil gå med Dem og Tes-
man.
man.
Tesman
Men
(ser tvilrådig på hende.)
Men kære Hedda, – tror du at det går
an? Husk på at tante kommer ikke.
an? Husk på at tante kommer ikke.
Hedda
.Brack
.Ja, det turde kanské være det sunde-
ste for ham.
ste for ham.
Hedda
(lidt skarpt.)
H{
<...>
}vorfor det?
(Berte kommer i forstuedøren.)
Berte
.Frue, der er en herre, som gerne vil
ind –
ind –
Hedda
.Ja, lad ham komme.
(Berte går ud.)
Tesman
(sagte.)
Hedda, – du skal se det er ham.
(Ejlert Løvborg kommer ind fra
forstuen. Han er slank og mager; jævn-
aldrende med Tesman men ser ældre
og no{d}get ud{f}levet ud. Hår og skæg er
sortbrunt, ansigtet er langagtigt, fint
formet, blegt, kun med et par rødlige
steder på kindbenene. Han er klædt i en
elegant, sort, ganske ny visitdr{g}agt, frak-
ken temmelig lang. Lysebrune handster
og cylinderhat i hånden. Under den
venstre arm bærer han en liden mappe
med papirer i. Han blir stående nær ved
døren og let bukker let. Synes noget for-
legen.)
forstuen. Han er slank og mager; jævn-
aldrende med Tesman men ser ældre
og no{d}get ud{f}levet ud. Hår og skæg er
Faksimile
legg: 24, blad: [2]v
sortbrunt, ansigtet er langagtigt, fint
formet, blegt, kun med et par rødlige
steder på kindbenene. Han er klædt i en
elegant, sort, ganske ny visitdr{g}agt, frak-
ken temmelig lang. Lysebrune handster
og cylinderhat i hånden. Under den
venstre arm bærer han en liden mappe
med papirer i. Han blir stående nær ved
døren og let bukker let. Synes noget for-
legen.)
Tesman
(går hen til ham og rækker ham hånden)
Kære Løvborg! Nå, så ser vi hinanden
da endelig igen!
da endelig igen!
Ejlert Løvborg
(taler med tyst stemme.)
Tak for brevet, du! (vender sig til
Hedda.) Tør jeg by’ Dem også hånden,
fru Tes{ <...> }man?
Hedda.) Tør jeg by’ Dem også hånden,
fru Tes{ <...> }man?
Hedda
(ræker ham hånden.)
Velkommen. (forestiller {)}med en hånd-
bevægelse.) Jeg véd ikke om de to herrer –?
bevægelse.) Jeg véd ikke om de to herrer –?
Assessor Brack, tror jeg.
Brack
({ <...> }hilser.)
Bevares, – vi to har været ofte sammen.
Tesman
(med hånden på Løvborgs ˹s˺kulder.)
Nå så kom da og lad som du var hjem-
me! (fører ham længere frem.) Og nu vil
du jo slå dig ned her i byen igen, hører
jeg.
me! (fører ham længere frem.) Og nu vil
du jo slå dig ned her i byen igen, hører
jeg.
Løvborg
.Ja, jeg vil det.
Tesman
.Nå, det er jo så rimeligt. Hør du, –
jeg har fåt fat på din nye bog.
jeg har fåt fat på din nye bog.
Løvborg
,
(ligegyldig.)
Nå, den.
Tesman
.Men jeg har ikke fåt tid til at læse
den endnu.
den endnu.
Løvborg
.Tesman
.Hvorfor det, mener du?
Løvborg
.Jo, for der er ikke noget videre ved den.
Tesman
.Ikke noget ved den!
Brack
.Men, herre gud, den blir da så svært
rost, hører je{j}g.
rost, hører je{j}g.
Løvborg
.Ja netop. Det var det jeg vilde. Det, jeg
havde brug for. Og så skrev jeg bogen så
at alle kunde være med på den.
havde brug for. Og så skrev jeg bogen så
at alle kunde være med på den.
Brack
.Meget fornuftigt.
Tesman
.Ja men, kære –
Løvborg
.Jeg måtte jo prøve på at bygge mig op
en stilling igen. Begynde rent forfra.
en stilling igen. Begynde rent forfra.
Tesman
,
(lidt forlegen.)
Ja, ja, du måtte vel kanske det.
Faksimile
legg: 25, blad: [2]r
Løvborg
(smiler, sætter hatten fra sig og <...> slår
let på mappen, som han holder frem.)
Nej, ser du, – når dette kommer –! For det-
te her, – det er først det rigtige. Det, som
der er noget i.
te her, – det er først det rigtige. Det, som
der er noget i.
Tesman
.Så? Og hvad er da det for noget?
Løvborg
.Det er fortsættelsen.
Tesman
(ser tvilrådig på ham.)
Fortsættelsen? Af hvad?
Løvborg
.Af bogen.
Tesman
.Af den nye –?
Løvborg
.Ja naturligvis.
Tesman
.Men kære, – den går jo lige til vore dage.
Løvborg
.Ja vel gør den det. Og dette her hand-
ler om fremtiden.
ler om fremtiden.
Faksimile
legg: 25, blad: [2]v
Tesman
.Men kære Løvborg, – vi véd jo slet ingen
ting om fremtiden. Og så er der altså ikke
noget at sige om den.
ting om fremtiden. Og så er der altså ikke
noget at sige om den.
Løvborg
(smiler.)
Å jo, der kunde kanské være et og andet
at sige om den alligevel.
at sige om den alligevel.
Brack
.Men noget sådan – rigtig videnskabeligt
kan det da umulig bli’.
kan det da umulig bli’.
Løvborg
.Det bry’r jeg mig ikke noget om heller.
(til Tesman, viser ham papirerne.) Se
her, – ser du. Jeg har delt det i to afsnit.
Det første afsnit handler om «Fremtidens
kulturmagter». Og dette her andet – (blader
længere frem.) – se her, – det er om «Frem-
tidens kulturgang».
(til Tesman, viser ham papirerne.) Se
her, – ser du. Jeg har delt det i to afsnit.
Det første afsnit handler om «Fremtidens
kulturmagter». Og dette her andet – (blader
længere frem.) – se her, – det er om «Frem-
tidens kulturgang».
Tesman
.Mærkværdigt. (ryster på ho{
<...>
}vedet.) Sligt
noget kunde det aldrig falde mig ind at
skrive om.
noget kunde det aldrig falde mig ind at
skrive om.
Hm! Nej, nej!
Løvborg
(klapper mappen sammen.)
Jeg tog det med mig fordi jeg tænkte
at læse lidt op for dig iaften.
at læse lidt op for dig iaften.
Tesman
.Ja, det var jo svært snilt af {D}dig, Løv-
borg. Men iaften –? (ser hen mod Brack.)
Jeg véd ikke rigtig, hvorledes det skulde
skal kunne ordnes –
borg. Men iaften –? (ser hen mod Brack.)
Jeg véd ikke rigtig, hvorledes det skulde
skal kunne ordnes –
Løvborg
.Nå, så en anden gang da. Det haster
jo slet ikke.
jo slet ikke.
Brack
.Jeg skal si’ Dem, herr Løvborg, – jeg der
er en liden tilstelning hos mig iaften. For
Tesman, forstår De. Der kommer nogen go-
de venner sammen –
er en liden tilstelning hos mig iaften. For
Tesman, forstår De. Der kommer nogen go-
de venner sammen –
Løvborg
(ser efter sin hat.)
Ah! Ja, så vil jeg ikke længer –
Tesma{m}n
.Nej, nej, det haster slet ikke.
Faksimile
legg: 26, blad: [1]v
Brack
.Nej. Men hør nu her. Vil ikke De gøre
mig den fornøjelse at følge med?
mig den fornøjelse at følge med?
Løvborg
(med en let uro.)
Jeg? Nej, nej! Jeg takker Dem så meget.
Brack
.Å hvad! Gør nu det. Vi blir en liden ud-
valgt kreds. Og De kan tro, vi skal få det «liv-
ligt», som fru H{ <...> }ed–, som fru Tesman siger.
valgt kreds. Og De kan tro, vi skal få det «liv-
ligt», som fru H{ <...> }ed–, som fru Tesman siger.
Løvborg
.Jo, det tror jeg nok. Men alligevel –
Brack
.Så kunde De ta’ Deres manuskript med
og læse op for Tesman der. For jeg har væ-
relser nok.
og læse op for Tesman der. For jeg har væ-
relser nok.
Tesman
.Ja, det kunde du jo.
Hedda
(går imellem.)
Men, kære, når nu herr Løvborg slet ikke
vil! Jeg er viss på at herr Løvborg har me-
get mere lyst til at slå sig ned her og spise
til aftens med mig.
vil! Jeg er viss på at herr Løvborg har me-
get mere lyst til at slå sig ned her og spise
til aftens med mig.
Faksimile
legg: 26, blad: [2]r
Løvborg
(ser hurtigt på hende.)
Med Dem, fru Tesman!
Hedda
.Og så med fru Elfsted –
Løvborg
.Ah –!
Hedda
.– for hun har lovet a{f}t komme {hid}ud til mig.
Og derfor er det næsten nødvendigt at
De blir, herr Løvborg. For ellers har hun
ikke nogen til at følge sig hjem.
Og derfor er det næsten nødvendigt at
De blir, herr Løvborg. For ellers har hun
ikke nogen til at følge sig hjem.
Løvborg
.Nej, det er sandt. Ja, mange tak, frue, –
så blir jeg meget gerne.
så blir jeg meget gerne.
Hedda
.Så vil jeg bare gi’ en liden besked –
(Hun går hen til forstuedøren og ringer.
Berte kommer indenfor. Hedda taler sag-
te med hende og peger mod bagværel-
set. Berte nikker og går ud igen.)
Berte kommer indenfor. Hedda taler sag-
te med hende og peger mod bagværel-
set. Berte nikker og går ud igen.)
Tesman
(samtidigt til Ejlert Løvborg.)
Hør du, Løvborg, – er det dette nye
emne, – dette her om fremtiden, – som du
vil holde foredrag over?
Faksimile
legg: 26, blad: [2]v
emne, – dette her om fremtiden, – som du
vil holde foredrag over?
Løvborg
.Ja.
Tesman
.For jeg hører du tænker på at holde
en række foredrag her i høst.
en række foredrag her i høst.
Løvborg
.Ja, jeg vil det. Du må ikke fortænke
mig i det, Tesman.
mig i det, Tesman.
Tesman
.
Fortænke dig i det? Nej, gud bevar’s –
Løvborg
.
Ja, for jeg kan jo så godt forstå at det
må komme dig temmelig på tvers –
må komme dig temmelig på tvers –
Tesman
.Å, for min skyld kan jeg jo ikke forlan-
ge at du –
ge at du –
L.
Men jeg venter til du har fåt
din udnævnelse.
din udnævnelse.
Brack
.
Og så er det jo heller ikke første gang i
livet at de to venner mødes som rivaler –
livet at de to venner mødes som rivaler –
Løvborg
(ser hurtig hen på ham.)
Rivaler?
Faksimile
legg: 27, blad: [1]r
27.
Hedda
(ser hen på Brac {k.)}(ligeså.)
Hvorledes det?
Brack
.
I ædel, venskabelig kappestrid, natur-
ligvis. Både om prismedaljer og om rej-
sestipendier og om – om så meget andet.
ligvis. Både om prismedaljer og om rej-
sestipendier og om – om så meget andet.
Tesman
.
Ja, denngang gik du af med man-
gen sejr, kære Løvborg.
gen sejr, kære Løvborg.
Løvborg
.
Å ja, – i førstningen. Men så til
slut –. Da kom jeg rigtignok svært
til kort, du.
slut –. Da kom jeg rigtignok svært
til kort, du.
Hedda
.
Men nu kan De jo vinde ind på
ham igen, herr Løvborg.
ham igen, herr Løvborg.
Løvborg
.
Jeg håber, jeg skal kunne det.
Tesman
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg/mellom linjene.]
L.
Nej, jeg vil bare
sejre over dig. <...>
sejre over dig. <...>
(spændt.)
Sejre?
Løvborg
.
Brack
.
Å, når man har så gode støtter i ryg-
gen, som Du har, så –
gen, som Du har, så –
Løvborg
.
Støtter? Aha, – De sigter til disse her
slægtningerne, som løber omkring og
gør sig al den besvær. Ja,
slægtningerne, som løber omkring og
gør sig al den besvær. Ja,
Brack
.
Nå, så De véd det da i alle fald?
Løvborg
.
Ja, jeg har fåt nys om det idag. Men jeg
vil ikke ha’ noget med de folk at skaffe.
Ikke sé dem for mine øjne!
vil ikke ha’ noget med de folk at skaffe.
Ikke sé dem for mine øjne!
Tesman
.
Men, kære Løvborg –
Hedda
.
Vil De vise al hjælp ifra Dem?
Løvborg
.
Ja, frue, det vil jeg.
Brack
.
Men hvorfor i al verden –! Hvorfor vil
De da det?
De da det?
Løvborg
.Faksimile
legg: 27, blad: [2]r
Fordi jeg vil sejre gennem mig selv.
Sejre ved mine egne evner.
Sejre ved mine egne evner.
Tesman
.
Og – og tror du
˹alt˺
og
så at du kommer til
at gøre det?
at gøre det?
Løvborg
.
Ja, det er jeg viss på.
Tesman
.
At det altså – altså blir dig, som –
som får posten?
som får posten?
Løvborg
,
(ser forbauset på ham.)
Posten? – Er det denne professor-
posten du taler om?
posten du taler om?
Tesman
.
Ja, naturligvis.
Løvborg
.
Er det den, du tror, jeg vil gøre dig
stridig?
stridig?
Tesman
.
Men, herre gud, hvad skulde det vel
ellers være? Når det ikke er posten, så –
ellers være? Når det ikke er posten, så –
Løvborg
.
Den posten vilde jeg aldrig eje for
nogen pris. En slig stilling duer ikke for
mig. Det har jeg lært at indsé der oppe på
landet.
Faksimile
legg: 27, blad: [2]v
nogen pris. En slig stilling duer ikke for
mig. Det har jeg lært at indsé der oppe på
landet.
Brack
.
Det er altså bare æren og sejren, De vil
kæmpe for?
kæmpe for?
Løvborg
,
(dæmpet og sky.)
Æren og sejren betyder meget – meget
for en mand med – nå – med min for-
tid.
for en mand med – nå – med min for-
tid.
Tesman
.
(trykker hans hænder.)
Ja, ja, Løvborg,
˹jeg˺
nu
forstår det så godt.
Tak, – nu kender jeg dig igen. (glad til Hedda.)
Nå, hvad siger du så! Bare æren og sejren,
du! Han vil slet ikke gå os ivejen.
Tak, – nu kender jeg dig igen. (glad til Hedda.)
Nå, hvad siger du så! Bare æren og sejren,
du! Han vil slet ikke gå os ivejen.
Hedda
(kort, ser på ham.)
Os? Hold dog mig udenfor.
(Hun går op mod døren til bagværelset,
hvor Berte står og sætter et bret med karaf-
ler og glasse på bordet. Hedda nikker bi-
faldende og kommer fremover igen. Berte
går ud til højre i bagværelsen.)
hvor Berte står og sætter et bret med karaf-
ler og glasse på bordet. Hedda nikker bi-
faldende og kommer fremover igen. Berte
Faksimile
legg: 28, blad: [1]r
28.
går ud til højre i bagværelsen.)
Tesman
(samtidigt)
Men De da, assessor, – hvad siger så
De!
De!
Brack
.Nå, jeg siger at ære og sejr, det er overmåde
skønne sager. Og gammelt venskab, – det
er jo et overmåde sejgt bånd –
skønne sager. Og gammelt venskab, – det
er jo et overmåde sejgt bånd –
Tesman
.Ja vel er det så; men alligevel –
Løvborg
.
Jeg begriber bare ikke at du kunde
tro så galt om mig.
tro så galt om mig.
Tesman
.
Ja tænk, at jeg kunde det!
Hedda
(ser på Tesman og smiler.)
Jeg synes du ˹står og˺ ser ud som du var lynslåt.
Tesman
.Ja, så omtrent –
Brack
.Det var jo også et tordenvejr, som trak
over os, frue.
over os, frue.
Faksimile
legg: 28, blad: [1]v
Tesman
.
Men sig mig, Løvborg, – hvad vej vil så du
gå?
gå?
Løvborg
.Jeg vil leve som fri mand.
Brack
.
Behagelig livsstilling. Men indbringer
ikke stort.
ikke stort.
Løvborg
.
Jeg behøver heller ikke så stort. Ikke nu
længer.
længer.
Tesman
.
Nej, og desuden, – når man står alene.
Ikke har nogen anden, end sig selv at sør-
ge for. Jeg synes nok det må kunne gå.
Ikke har nogen anden, end sig selv at sør-
ge for. Jeg synes nok det må kunne gå.
Hedda
(peger mod bagværelset.)
Vil ikke herrerne ˹gå ind og˺ ta’ et glas ispunsch.
Brack
(ser på sit uhr.)
På faldrebet? Jo, det kunde ikke være så
galt.
galt.
Tesman
.Hedda
.Vær så god. De også, herr Løvborg.
Løvborg
(afværgende.)
Nej, mange tak. Ikke for mig!
Tesman
.Å jo visst så! Kom bare med os ind.
Løvborg
.Nej, nej, mange tak. Aldeles ikke.
Brack
.Men herre gud, – ˹ispunsch˺ er da ikke nogen gift,
véd jeg.
véd jeg.
Løvborg
.Nej, kanske ikke for alle.
Hedda
.Jeg skal nok holde herr Løvborg med
selskab så længe.
selskab så længe.
Tesman
.Ja, ja, kære Hedda, – gør så det da.
(Han og Brack går ind i bagværelset,
sætter sig ved bordet, drikker punsch,
og røger cigarer og passarer under det føl-
gende. Ejlert {l}Løvborg blir stående henne
ved ovnen. Hedda går hen til skrivebordet.)
sætter sig ved bordet, drikker punsch,
og røger cigarer og passarer under det føl-
gende. Ejlert {l}Løvborg blir stående henne
Faksimile
legg: 28, blad: [2]v
ved ovnen. Hedda går hen til skrivebordet.)
Hedda
(vender hovedet og siger temmelig højt.)
Nu skal De få se nogen fotografier, herr
Løvborg. For Tesman og j{ <...> }eg – vi gjorde en
tur gennem Tyrol på hjemrejsen.
Løvborg. For Tesman og j{ <...> }eg – vi gjorde en
tur gennem Tyrol på hjemrejsen.
(Hun kommer fremover med et stort al-
bum, som hun lægger på bordet ved sofaen
og sætter sig i dennes øverste hjørne. Løv-
borg går nærmere ˹standser˺ {,} ˹og˺ ser lidt på hende. Derpå
tager han en stol og sætter sig ved hendes
venstre side.) med ryggen m med ryggen
mod bagværelset.)
bum, som hun lægger på bordet ved sofaen
og sætter sig i dennes øverste hjørne. Løv-
borg går nærmere ˹standser˺ {,} ˹og˺ ser lidt på hende. Derpå
tager han en stol og sætter sig ved hendes
venstre side.) med ryggen m med ryggen
mod bagværelset.)
Hedda
(slår albumet op.)
Ser De dette fjeldpartiet her. Det er Ortler-
gruppen. Tesman har skrevet det nedenunder.
Her står det «Ortlergruppen ved Meran».
gruppen. Tesman har skrevet det nedenunder.
Her står det «Ortlergruppen ved Meran».
Løvborg
,
som ufravendt har sét på hende, siger sagte.)
og langsomt:)
Hedda – Gabler!
Løvborg
,
(gentager sagte og med smertefyldt
stemme.)
Hedda Gabler!
Hedda
(ser i albumet.)
Ja, jeg hed så før. – Dengang – da
vi kendte hinanden.
vi kendte hinanden.
Løvborg
Og herefter, – og for hele livet, – så må
jeg altså vænne mig til at sige fru
{ <...> }– Tesman –
jeg altså vænne mig til at sige fru
{ <...> }– Tesman –
Hedda
(blader fremdeles.)
Ja ˹De får det˺. Og jeg synes De skulde ˹øve˺ Dem på
det i tide. Jo før jo heller, synes jeg.
det i tide. Jo før jo heller, synes jeg.
Løvborg
.Gift. Gift med en anden –!
Hedda
.Ja, – så går det.
Løvborg
.Å, Hedda, – Hedda, – hvor kunde
du dog gå <...> gøre det!
du dog gå <...> gøre det!
Faksimile
legg: 29, blad: [1]v
Hedda
(ser hvasst hen til ham.)
Nå! – Ikke dette her!
Løvborg
.Hvilket?
(Tesman kommer fra bagværelset
og går hen til sofaen.)
og går hen til sofaen.)
Hedda
,
(rolig, med almindelig stemme.)
Og dette her, herr Løvborg, – det er ne-
de fra Ampezzodalen. Se de fjeldspid-
serne der. (ser op på Tesman.) Hvad
er det de underlige fjeldspidserne
kaldes?
de fra Ampezzodalen. Se de fjeldspid-
serne der. (ser op på Tesman.) Hvad
er det de underlige fjeldspidserne
kaldes?
Tesman
( ˹bøjer sig ned˺ ser nærmere .)
˹Lad mig se.˺
De der?
Å, det er dolomiterne ˹det, Hedda˺.
Hedda
.Rigtig, ja. – Det er dolomiterne,
herr Løvborg.
herr Løvborg.
Tesman
,
(til Hedda.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.]Du H˺ Jeg vilde bar spørge, om
˹vi˺
jeg
ikke
skulde sætte ind lidt punsch. Eller
vin kanske? Til dig i alle fald. ˹Hvad?˺
skulde sætte ind lidt punsch. Eller
Faksimile
legg: 29, blad: [2]r
vin kanske? Til dig i alle fald. ˹Hvad?˺
Hedda
.Jo tak ˹skal du ha’˺. Og et par kager˹, kanske˺
Tesman
.Ingen cigaretter?
Hedda
.Nej{.}
˹– mange tak.˺
Tesman
.Godt.
(Han går ind i bagværelset og bort til
højre side. Brack sidder ved bordet der-
inde og holder af og til øje med Hedda og
Løvborg.{)} ˹Lidt efter kommer Tesman atter
tilsyne og sætter sig
ved bordet hos Brack.)˺
højre side. Brack sidder ved bordet der-
inde og holder af og til øje med Hedda og
Løvborg.{)} ˹Lidt efter kommer Tesman atter
tilsyne og sætter sig
ved bordet hos Brack.)˺
Løvborg
(sagte, som før.)
Svar mig så, {–}Hedda, – hvor kunde du
gå hen og gøre dette her?
gå hen og gøre dette her?
Hedda
(tilsyneladende fordybet i albumet.)
Siger De du til mig, så vil jeg ikke
tale med Dem.
tale med Dem.
Løvborg
.Må jeg ikke sige du når vi er alene
heller?
heller?
Faksimile
legg: 29, blad: [2]v
Hedda
.Nej. De kan få lov til at tænke det. Men
De skal ikke sige det.
De skal ikke sige det.
Løvborg
.Hvorfor ikke – egentlig?
Hedda
.Fordi jeg synes at det vilde ˹være˺ ligesom et slags
utroskab imod Tesman. Og sligt vil jeg ikke
vide noget af.
utroskab imod Tesman. Og sligt vil jeg ikke
vide noget af.
Løvborg
.Kan virkelig en sådan småting støde
Deres kærlighed til ham?
Deres kærlighed til ham?
Hedda
(skotter hen til ham og smiler.)
Kærlighed? Nej, nu er De god!
Løvborg
.
Jeg forstår Dem ikke, Hedda.
Hedda
.
Tror De at sådant noget underligt er til?
Løvborg
.
Som kærlighed?
Hedda
.
Ja. For jeg tror det ikke. Jeg tror, det er
bare noget, som folk finder på. Og som de
går omkring og snakker om.
bare noget, som folk finder på. Og som de
Faksimile
legg: 30, blad: [1]r
30.
går omkring og snakker om.
Berte har imidlertid fra højre side i
bagværelset bragt et mindre serverings-
bret med punsch, vin og kager, hvilket
hun sætter på bordet derinde og går ud
igen til samme side. Tesman tar brettet
og bærer det ind i salonen.)
bagværelset bragt et mindre serverings-
bret med punsch, vin og kager, hvilket
hun sætter på bordet derinde og går ud
igen til samme side. Tesman tar brettet
og bærer det ind i salonen.)
Tesman
.Se så! Her kommer de gode sager!
Hedda
.Hvorfor går du selv og serverer?
Tesman
(skænker i glassene.)
Fordi jeg synes det er morsomt at
gå og opvarte dig, Hedda.
gå og opvarte dig, Hedda.
Hedda
.Men nu har du jo skænket i begge.
Og herr {l}Løvborg vil jo ikke ha’ –
Og herr {l}Løvborg vil jo ikke ha’ –
Tesman
.Fru Elfsted kommer vel snart.
Hedda
.Ja, det er sandt, – fru Elfsted –!
Tesman
.Havde du glemt hende?
Faksimile
legg: 30, blad: [1]v
Hedda
.Å, vi sidder så fordybet i dette her. – Tes-
man, – hvad er det nu denne lille lands-
byen h{ <...> }eder.
man, – hvad er det nu denne lille lands-
byen h{ <...> }eder.
Tesman
.
(går om til hende.)
Hvilken? Lad mig så sé. – Å, det er
Gossensass ved Brennerbanen. Det var
der vi blev over liggende over en dag –
Gossensass ved Brennerbanen. Det var
der vi blev over liggende over en dag –
Hedda
.Ja, og traf alle disse livlige menneskene.
Tesman
.Ja visst var det der.
(Han går ind igen og sætter sig
hos Brack.)
hos Brack.)
Løvborg
.Ikke i vort forhold heller?
Hedda
.Hvorledes?
Løvborg
.Var der ikke kærlighed i det? Ikke et ene-
ste stænk, – ˹ikke˺ et skær af kærlighed over det hele?
ste stænk, – ˹ikke˺ et skær af kærlighed over det hele?
Hedda
.Ja mon det?
Faksimile
legg: 30, blad: [2]r
Løvborg
.Slet ikke fra Deres side altså?
Hedda
.For mig står det, som om vi var to gode
kammerater. To ˹rigtig˺ fortrolige venner. De
især så svært åbenhjertig.
kammerater. To ˹rigtig˺ fortrolige venner. De
især så svært åbenhjertig.
Løvborg
.Jeg var nok altfor åbenhjertig. Men det
var jo Dem ˹ selv ˺, som vilde ha’ det så. Å, Hed-
da, – hvorfor kun{ <...> }de det ikke ˹i al fald˺ ble’t ved, som
det dengang var!
var jo Dem ˹ selv ˺, som vilde ha’ det så. Å, Hed-
da, – hvorfor kun{ <...> }de det ikke ˹i al fald˺ ble’t ved, som
det dengang var!
Hedda
.
De var selv skyld i at det ikke kunde.
De – og det liv, som De dengang førte.
De – og det liv, som De dengang førte.
Løvborg
.Ja, jeg véd det. Jeg véd det nok.
Hedda
,
(ser hen på ham.)
Der var noget skønt –, næsten noget
lokkende synes jeg der var over – over
dette denne løndomsfulde fortrolig-
hed, som ikke noge{n}t levende menneske
havde anelse om.
lokkende synes jeg der var over – over
dette denne løndomsfulde fortrolig-
hed, som ikke noge{n}t levende menneske
havde anelse om.
Løvborg
.Faksimile
legg: 30, blad: [2]v
Ja, ikke sandt {h}Hedde? Var der ikke det!
(tier lidt og ser hen for sig.) Når jeg kom så-
dan ind til Deres fars sådan om eftermid-
dagen –. Og generalen sad og læste borte
ved vinduet og læste aviserne – med ryggen
imod –
(tier lidt og ser hen for sig.) Når jeg kom så-
dan ind til Deres fars sådan om eftermid-
dagen –. Og generalen sad og læste borte
ved vinduet og læste aviserne – med ryggen
imod –
Hedda
.Og De og jeg i hjørnesofaen –
Løvborg
.Med de illustrerte tidsskrifterne, Hedda –
Hedda
.Ligesom her med dette albumet.
Løvborg
.Ja, og når jeg så skrifted for for Dem –.
Fortalte Dem om mig selv, hvad ingen ˹af de andre˺ anden
vidste dengang. Tilstod for Dem at jeg hav-
de været ude og raset dage og nætter. Raset
døgn efter døgn. – Å, Hedda, – hvad var
det dog for en magt i Dem som drev mig
til at bekende sligt noget?
Fortalte Dem om mig selv, hvad ingen ˹af de andre˺ anden
vidste dengang. Tilstod for Dem at jeg hav-
de været ude og raset dage og nætter. Raset
døgn efter døgn. – Å, Hedda, – hvad var
det dog for en magt i Dem som drev mig
til at bekende sligt noget?
Hedda
(standser og ser på ham.)
Tror De det var en magt i mig?
Løvborg
.Faksimile
legg: 31, blad: [1]r
31.
Ja, hvorledes skal jeg ellers forklare
mig det? Og alle disse – disse omsvøbs-
fulde spørgsmål, – som De gjorde mig –
mig det? Og alle disse – disse omsvøbs-
fulde spørgsmål, – som De gjorde mig –
Hedda
.Og som De så inderlig godt forstod –
Løvborg
.
˹
<...>
˺
Ja
, at De kunde sidde og spørge så-
ledes –. Spørge om – sligt noget!
ledes –. Spørge om – sligt noget!
Hedda
.Og at De kunde svare, herr Løvborg –
Løvborg
Nå, en mand –. Men sig mig så,
Hedda, – var der ikke kærlighed på
bunden af dette? Fra Deres side? Var
det ikke alt sammen fordi De vilde
ligesom tvætte mig rén når jeg tyed
til Dem i bekendelse. Var det ikke
så?
Hedda, – var der ikke kærlighed på
bunden af dette? Fra Deres side? Var
det ikke alt sammen fordi De vilde
ligesom tvætte mig rén når jeg tyed
til Dem i bekendelse. Var det ikke
så?
Hedda
.Nej, ikke ganske.
Løvborg
.Men hvad var det da, som drev Dem?
Hedda
(lidt nølende.)
Faksimile
legg: 31, blad: [1]v
Finder De det så underligt at en dame, –
når det kan ské sådan – i løndom –
når det kan ské sådan – i løndom –
Løvborg
Nå?
Hedda
.At en da gerne vil kikke lidt ind i en
verden, som –
verden, som –
Løvborg
.Som˹?˺
en ikke har lov til at vide besked
om.
om.
Hedda
.– som en ikke har lov til at vide besked
om? ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt mellom linjene.]
De var for mig som budbærer fra et luk-
ket land.˺
om? ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt mellom linjene.]
De var for mig som budbærer fra et luk-
ket land.˺
Løvborg
.
Det al
(ser på hende.)
Det altså var det?
Hedda
.Det også. Det også, – tror jeg næsten.
Løvborg
.
Men hvorfor kunde det d{e}a ikke ble’t ved
imellem os. Således, som det var. Hvorfor
brød De alting af med en eneste gang?
imellem os. Således, som det var. Hvorfor
brød De alting af med en eneste gang?
Hedda
.
Behøver jeg at sige Dem det.
Hedda
.Har De kanske glemt Deres afskye-
lige opførsel – ved en viss lejlighed? Den
sidste gang vi var alene.
lige opførsel – ved en viss lejlighed? Den
sidste gang vi var alene.
Løvborg
.Å mind mig bare ikke om det der!
Men jeg har et indtryk af at det ikke var
det, som voldte bruddet.
Men jeg har et indtryk af at det ikke var
det, som voldte bruddet.
Hedda
.Nej, ikke egentlig. Men af et menneske,
slig, som De dengang var, kunde jeg jo –
snart sagt – vente mig hvad det skulde være.
slig, som De dengang var, kunde jeg jo –
snart sagt – vente mig hvad det skulde være.
Løvborg
.Å, De havde så visst ikke behøvet at
frygte for nogen gentagelse.
frygte for nogen gentagelse.
Hedda
.Det værste var at hele byen fik vide,
hvilket liv De førte. Hvad slags sel-
skab, De var kommen i.
hvilket liv De førte. Hvad slags sel-
skab, De var kommen i.
Løvborg
.Jeg tror ikke heller, jeg la’ videre skjul
på det. På trods gjorde jeg det!
på det. På trods gjorde jeg det!
Hedda
.
Faksimile
legg: 31, blad: [2]v
Derfor så lukked også alle de bedre fa-
miljer sin dør for Dem.
miljer sin dør for Dem.
Løvborg
.Ja, de andre. Men at De – De, Hedda –!
Hedda
.Hvad de andre gjorde måtte naturlig-
vis vi også gøre.
vis vi også gøre.
Løvborg
.Ja, sé, – det er netop det, jeg aldrig havde
tænkt mig.
tænkt mig.
Hedda
.Nå, – heldigvis så trøsted De Dem jo
snart der oppe på landet.
snart der oppe på landet.
Løvborg
.
Ikke så snart endda.
Hedda
.Ikke
Løvborg
.Men da jeg så aldrig mere fik høre fra
Dem, – aldrig fik et ord til svar på mine
breve –
Dem, – aldrig fik et ord til svar på mine
breve –
Hedda
.
Det er uforsigtigt at gi’ noget skriftligt
fra sig. Og desuden – til slut – så svared
jeg Dem da tilstrækkelig tydeligt – i
handling.
fra sig. Og desuden – til slut – så svared
Faksimile
legg: 32, blad: [1]r
32.
jeg Dem da tilstrækkelig tydeligt – i
handling.
Løvborg
.
Ja, da De gik hen og gifted Dem med
en anden. Da jeg havde fåt høre det ,
så var det jo så naturligt at jeg søgte
at trøste mig, som De kalder det.
en anden. Da jeg havde fåt høre det ,
så var det jo så naturligt at jeg søgte
at trøste mig, som De kalder det.
Hedda
.
Det synes jeg sandelig også.
Løvborg
.
Men hvoraf véd De forresten dette her?
Det er sagtens fru Elfsted, som har
fortalt Dem noget.
Det er sagtens fru Elfsted, som har
fortalt Dem noget.
Hedda
.
Fru Elfsted har fortalt – så omtrent
det meste. – Måtte hun kanske ikke
det?
det meste. – Måtte hun kanske ikke
det?
Løvborg
.
Jo, til Dem, Hedda, – så inderlig
gerne.
gerne.
Hedda
.
Men – når De altså – heldigvis er
kommen på det tørre igen –. Véd De,
hvad jeg så synes er svært underligt
af Dem?
kommen på det tørre igen –. Véd De,
hvad jeg så synes er svært underligt
Faksimile
legg: 32, blad: [1]v
af Dem?
Løvborg
.
Nå?
Hedda
.
At De sidder her og véklager over noget
gammelt noget. Over noget, som jeg syne{ <...> }s
nu måtte være for Dem som en, – hvad
skal jeg kalde det, – som en slags hu-
kommelsessag.
gammelt noget. Over noget, som jeg syne{ <...> }s
nu måtte være for Dem som en, – hvad
skal jeg kalde det, – som en slags hu-
kommelsessag.
HeddaLøvborg
.Går De også og slæber på den fordom
at en mand bare kan føle kærlighed for
én kvinde – ad gangen?
at en mand bare kan føle kærlighed for
én kvinde – ad gangen?
Hedda
(ser lidt hen for sig.)
Ja, – De har kanske ret i at –. (halvt i-
mod ham.) Hvad skal en egentlig tro –
i så måde?
mod ham.) Hvad skal en egentlig tro –
i så måde?
Løvborg
Å, jeg glemte jo rent at De ikke tror der
er nogen kærlighed til.
er nogen kærlighed til.
Hedda
,
(blader i albumet.)
Løvborg
(sér et øj{ <...> }eblik på hende og hvisker li-
denskabeligt.)
Å, Hedda! Hedda Gabler! Nu skim-
ter jeg en dulgt mening under alt, hvad
du har sagt!
ter jeg en dulgt mening under alt, hvad
du har sagt!
Hedda
(sagte, med et øjekast.)
Vogt Dem! Tro ikke sligt
noget!
noget!
Hedd{e}a
kl
(Forstuedøren åbnes udefra
af Berte.)
af Berte.)
Hedda
,
(klapper albumet sammen og råber
smilende:)
Nå endelig! Kæreste Thea, – så kom
dog ind!
dog ind!
(Fru Elfsted, uden overtøj, kommer
ind˹.˺ fra f Hun er selskabsklædt. Døren
lukkes efter hende.)
ind˹.˺ fra f Hun er selskabsklædt. Døren
lukkes efter hende.)
Hedda
(i sofaen˹,˺ {,} ˹st˺rækker armene imod
hende.)
Nej, Thea, – du kan ikke tænke dig,
hor jeg har siddet og ventet på dig!
hor jeg har siddet og ventet på dig!
(Fru Elfsted går hen til bordet og
rækker Hedda hånden. Løvborg har rejst
sig op fra sin stol. Han og fru Elvsted
hilser hinanden med et stumt nik.)
Faksimile
legg: 32, blad: [2]v
rækker Hedda hånden. Løvborg har rejst
sig op fra sin stol. Han og fru Elvsted
hilser hinanden med et stumt nik.)
Fru Elfsted
,
(som blir stående.)
Jeg skulde vel hilse på din mand også.
Hedda
.Å, lad de to sidde derinde, hvor de sidder.
De går snart.
De går snart.
Fru Elfsted
.Går de?
Hedda
.Ja, de skal ud i et ungkarlsgilde.
Fru Elfsted
(uvilkårligt.)
Ikke De vel, herr Løvborg?
Løvborg
.Nej.
Hedda
.Nej, herr Løvborg blir
hos os to.
hos os to.
Fru Elfsted
,
(tar en stol og vil sætte sig.)
Ah, hvor her er godt at være!
Hedda
.Nej tak. Ikke der! Du kommer pent
her over til mig. Jeg vil være midt imellem.
her over til mig. Jeg vil være midt imellem.
Faksimile
legg: 33, blad: [1]r
33.
Fru Elfsted
.Ja, ganske som du vil
<...>
ha’ det.
(Hun går omkring bordet og sætter sig
i sofaen på højre side af Hedda. Løv-
borg sætter sig også.)
i sofaen på højre side af Hedda. Løv-
borg sætter sig også.)
Løvborg
(til Hedda efter et kort ophold.)
Er hun ikke dejlig at side og se på?
Hedda
.Bare til at sé på {–}?
Fru Elfsted
(ængstlig til Hedda.)
Å men véd han da –?
Hedda
.
Ja, visst véd han –
Løvborg
.
Du gjorde ganske ret i at du fortal-
te Hedda alt sammen.
te Hedda alt sammen.
Fru Elfsted
.
Gud ske lov{.}! – Jeg var så ræd for at
du ikke skulde synes om det.
du ikke skulde synes om det.
Hedda
.
Du ræd? Du, som har sådan magt
over ham?
over ham?
Faksimile
legg: 33, blad: [1]v
Fru Elfsted
.
Å det er ingen magt i grunden. Det er så
rent frivilligt fra begge sider når vore tan-
ker og vore meninger mødes.
rent frivilligt fra begge sider når vore tan-
ker og vore meninger mødes.
Løvborg
(til Hedda.)
Ja, vi to, – hun og jeg, – vi er to gode kam-
merater. Trofaste, ærlige kammerater.
To mennesker, som tror ubetinget på
hinanden, – skønt forholdet er helt og
fuldt frit imellem os. Og så dertil det
mod hun har , Hedda!
merater. Trofaste, ærlige kammerater.
To mennesker, som tror ubetinget på
hinanden, – skønt forholdet er helt og
fuldt frit imellem os. Og så dertil det
mod hun har , Hedda!
Fru Elfsted
.
A gud, jeg mod!
Løvborg
.Ikke ellers kanske. Men umådeligt når
det gælder kammeraten.
det gælder kammeraten.
Hedda
.Ja, mod, – mod. Den, som havde det.
˹Fru˺
Lø Elfsted
.
Det var da ikke så svært modigt, det,
at rejse efter –
at rejse efter –
Løvborg
.
Å, jo, gode ven, der hører ganske anta-
geligt mod til at gå fra sin mand.
Fru hus og hjem. Og alt sammen for så-
dan i frihed at slutte sig til en anden.
Faksimile
legg: 33, blad: [2]r
geligt mod til at gå fra sin mand.
Fru hus og hjem. Og alt sammen for så-
dan i frihed at slutte sig til en anden.
Hedda
.
Ja, det synes rigtignok jeg også,
Thea. (stryger hende let over håret.)
Jeg begriber ikke –, nej, jeg forstår ikke
at du kunde gå hen og gøre det. At du
turde sådan virkelig sætte det i værk.
Thea. (stryger hende let over håret.)
Jeg begriber ikke –, nej, jeg forstår ikke
at du kunde gå hen og gøre det. At du
turde sådan virkelig sætte det i værk.
Fru Elfsted
.
Men der var jo ikke andet for. Jeg kun-
de da umuligt bli’ igen allene deroppe
– med – med –
de da umuligt bli’ igen allene deroppe
– med – med –
Hedda
.– med den {å}anden?
Fru Elfsted
(slår hænderne for ansigtet og læner
hovedet mod Heddas skulder.)
Å, Hedda – Hedda!
Hedda
.
Og så det værste af det hele! Det vil jo
være umuligt i længden at holde dette
her skjult.
være umuligt i længden at holde dette
her skjult.
Løvborg
.
Faksimile
legg: 33, blad: [2]v
Nej, ikke at hun er rejst fra sit hjem. Det
vil gud og hvermand snart få vide. Men der
får ingen ˹anden en De˺ vide, at hun har gjort det for min
skyld. at være sammen med mig.
vil gud og hvermand snart få vide. Men der
får ingen ˹anden en De˺ vide, at hun har gjort det for min
skyld. at være sammen med mig.
Fru Elfsted
.
Nej, det må for alt i verden ˹ikke˺ komme ud!
Du siger da vel ikke noget til Tesman!
Du siger da vel ikke noget til Tesman!
Hedda
.
Ikke til nogen levende sjæl, kære Thea.
Løvborg
.
For jeg skal jo begynde forfra. Og en mand
med min fortid –. Hm! Man véd jo nok,
hvorledes godtfolk vilde udlægge et sligt
forhold. Søle hende også ned i smudset.
med min fortid –. Hm! Man véd jo nok,
hvorledes godtfolk vilde udlægge et sligt
forhold. Søle hende også ned i smudset.
Hedda
(ser hen for sig.)
Ja, dersom der bare ikke her i verden
var dette her med – med folks omdømme –
var dette her med – med folks omdømme –
Løvborg
.Hvad så, mener De?
Hedda
(i dæmpet udbrud.)
Da kunde en kanské endda leve livet!
(slår pludselig {.)}om.) Men nu, min kæreste
Thea, – nu skal Du såmæn drikke dig
et glas kold punsch.
(slår pludselig {.)}om.) Men nu, min kæreste
Faksimile
legg: 34, blad: [1]r
34.
Thea, – nu skal Du såmæn drikke dig
et glas kold punsch.
Fru Elfsted
.Nej tak, – jeg drikker aldrig sådant.
Hedda
.Nå, så De da, herr Løvborg.
Løvborg
.Tak, ikke jeg heller.
Fru Elfsted
.Nej, ikke han heller.
Hedda
.Men når nu jeg vil det.
Løvborg
.Hjælper ikke.
Hedda
,
(ser fast på ham.)
Har jeg altså slet ingen magt over
Dem?
Dem?
Løvborg
.Ikke på det område.
Hedda
.Alligevel synes jeg dog De skulde gøre
det. For Deres egen skyld.
det. For Deres egen skyld.
Løvborg
.Hvorledes det?
Hedda
.Eller for folks skyld –
Løvborg
.Så?
Hedda
.Folk kunde let falde på den tro at De
ikke – sådan i grunden – var rigtig sikker
på Dem selv.
ikke – sådan i grunden – var rigtig sikker
på Dem selv.
Fru Elfsted
.Å –!
Løvborg
.Folk kan få lov til at tro, hvad de vil, –
indtil videre.
indtil videre.
Fru Elfsted
.Ja, ikke sandt!
Hedda
.Jeg så’ det så det så tydeligt på assessor
Brack nu for nylig.
Brack nu for nylig.
Løvborg
.H{e<...>
}vad så De?
Hedda
.Faksimile
legg: 34, blad: [2]r
{
<...>
}Så De det da ikke selv også. Han smilte
så hånligt da De ikke turde gå med
der ind til bordet.
så hånligt da De ikke turde gå med
der ind til bordet.
Løvborg
.Turde jeg ikke! Jeg vilde naturligvis
heller bli’ her og tale med Dem.
heller bli’ her og tale med Dem.
Fru Elfsted
.
Det var jo så rimeligt, Hedda!
Hedda
.
Men det kunde vel ikke assessoren ane.
Og jeg så’ også tydeligt at han dro{ <...> }g på
smilet og skotted til Tesman da De ikke
turde gå med til ˹dette˺ gildet heller.
Og jeg så’ også tydeligt at han dro{ <...> }g på
smilet og skotted til Tesman da De ikke
turde gå med til ˹dette˺ gildet heller.
Løvborg
.Turde! Siger De, at jeg ikke turde?
Hedda
.Ikke jeg. Men således forstod assessor
Brack det.
Brack det.
Løvborg
.Lad ham bare det.
Hedda
.De går ikke med.
Løvborg
.Jeg blir her hos Dem og Thea.
Faksimile
legg: 34, blad: [2]v
Fru Elfsted
.Ja, Hedda, – det kan du da vel tænke dig!
Hedda
(til Løvborg.)
Altså rigtig grundmuret. Forvandlet
for alle tider. (vende{n}r sig til fru Elfsted.)
Ja var det ikke det jeg sa’, da du kom så
forstyrret her ind i morges –
for alle tider. (vende{n}r sig til fru Elfsted.)
Ja var det ikke det jeg sa’, da du kom så
forstyrret her ind i morges –
Løvborg
(studser.)
Forstyrret!
Fru Elfsted
(i skræk.)
Hedda – Hedda da –!
Hedda
.Ser du nu bare selv. Det er jo slet ikke
nødvendigt at du går her i denne døde-
lige angst for ham. Så, nu kan vi være ˹lystige!˺
nødvendigt at du går her i denne døde-
lige angst for ham. Så, nu kan vi være ˹lystige!˺
Løvborg
(farer sammen.)
Ah, – hvad er dette her for noget!
Fru Elfsted
.Å gud, å ud gud, Hedda! Hvad er
det du siger! Hvad er det du gør!
det du siger! Hvad er det du gør!
Faksimile
legg: 35, blad: [1]r
35.
Hedda
.Vær stille. De sidder og ser på dig
derinde.
derinde.
Løvborg
:I dødsangst altså. For
min skyld.
min skyld.
Fru Elfsted
(sagte, jamrende.)
Å, Hedda, – nu har du da gjort mig
så rent ulykkelig!
så rent ulykkelig!
(Ejlert
Løvborg sidder ˹en stund˺ og ser ufra-
vendt på Fru Løvborg.{)}E{f}lfsted.{)} ˹Hans an-
sigt er fortrukket.)˺
vendt på Fru Løvborg.{)}E{f}lfsted.{)} ˹Hans an-
sigt er fortrukket.)˺
Fru Elfsted
(bønligt.)
Å kæreste ven, – du må da først høre –
Løvborg
(tar det ene fyldte punschglas og løf-
ter det{.)}og siger sagte med hæs stemme.)
Din skål, Thea!
(Han tømmer glasset, sætter det
fra sig og tager det andet.)
fra sig og tager det andet.)
Fru Elfsted
.Å Hedda, Hedda, – at du kunde ville
dette her!
dette her!
Hedda
.Ville
<...>
? Ville? Jeg!
(Han drikker ud og vil fylde det på
ny.)
ny.)
Hedda
(lægger hånden på hans arm.)
Så, så, ikke mere ˹–˺ for øjeblikket. Husk
på, De skal til gilde.
på, De skal til gilde.
Fru E{f}lfsted
.Nej, nej, nej!
Hedda
.Hys! De sidder og ser på dig.
Løvborg
(sætter glasset fra sig.)
Du, Thea, – vær nu sandfærdig –
Fru Elfsted
Ja!
Løv{s<...>
}borg
.Vidste fogden besked om at du rejste
efter mig?
efter mig?
Fru Elfsted
(vrider hænderne.)
Å, Hedda, – hører du hvad han spør om!
Løvborg
.Faksimile
legg: 35, blad: [2]r
Var det en aftale ˹mellem dig og ham˺ at Du skulde rejse
til byen og passe på mig? – Var det
kanske fogden selv, som fik dig til
det? Aha, du, – han havde sagtens brug
for mig på kontoret igen!
til byen og passe på mig? – Var det
kanske fogden selv, som fik dig til
det? Aha, du, – han havde sagtens brug
for mig på kontoret igen!
Fru Elfsted
(vånder sig sagte.)
Å, Løvborg, Løvborg –!
Løvborg
(griber et glas og vil fylde det.)
En skål for gamle fogden også!
Hedda
,
(afværgende.)
Ikke mere nu. Husk på, De skal
ud og læse op for Tesman.
ud og læse op for Tesman.
Løvborg
(rolig, sætter glasset fra sig.)
Det var dumt af mig, Thea, dette her{,}.
At ta’ det på slig vis. Vær så ikke vred
på mig, du kære – kære kammerat.
Du skal få sé, – både du og de andre,
– at var jeg end engang falden, så –.
Nu har jeg rejst mig igen!
At ta’ det på slig vis. Vær så ikke vred
på mig, du kære – kære kammerat.
Du skal få sé, – både du og de andre,
– at var jeg end engang falden, så –.
Nu har jeg rejst mig igen!
(Brack har imidlertid set på sit
uhr. Det er begyndt at mørkne. Han
og Tesman står op og kommer ind i
salonen.)
Faksimile
legg: 35, blad: [2]v
uhr. Det er begyndt at mørkne. Han
og Tesman står op og kommer ind i
salonen.)
Brack
(tager sin hat og overfrakke.)
Ja, fru Tesman, nu er vor time slagen.
Hedda
.Den er vel det.
Løvborg
(rejser sig.)
Min også, herr
<...>
assessor.
Fru Elfsted
(sagte, ˹og bønligt˺ uvilkårlig .)
Å, Løvborg, – gør det ikke!
Hedda
(kniber hende i armen.)
De hører dig!
Fru Elfsted
(skriger svagt.)
Au!
Løvborg
(til Brack.)
De var så venlig at be’ mig med.
Løvborg
.Ja, mange tak.
Te<...>
Brack Brack
Ypperligt!
Løvborg
(tager sin mappe og siger til Tesman.)
For jeg vilde så gerne vise dig et og an-
det i dette her.
det i dette her.
Tesman
.Nå, det skal bli’ morsomt –. Men kære
Hedda, hvorledes får du så fru Elf-
sted hjem?
Hedda, hvorledes får du så fru Elf-
sted hjem?
Hedda
.Å, det blir der altid råd for.
Løvborg
(ser hen mod damerne.)
Fru Elfsted? Jeg kommer natur-
ligvis igen og henter hende. (nærmere)
Sådan omkring ti-tiden, fru Tes-
man? Passer det?
ligvis igen og henter hende. (nærmere)
Sådan omkring ti-tiden, fru Tes-
man? Passer det?
Hedda
.Ja visst, – det passer udmærket˹.˺
godt.
Tesman
.Faksimile
legg: 36, blad: [1]v
Nå, så er jo alting {d}godt. Men mig må
du ikke vente så tidligt, Hedda.
du ikke vente så tidligt, Hedda.
Hedda
.Å kære, – bli’ du bare så længe – så læn-
ge du bare vil.
ge du bare vil.
Fru Elfsted
(i dulgt angst.)
Herr Løvborg, – jeg bier altså her til
De kommer.
De kommer.
Løvborg
(med hatten i hånden.)
Forstår sig, frue.
Brack
.Og så går toget, h mine herrer! Jeg hå-
ber vi skal få det «livligt», som en viss skøn
dame siger.
ber vi skal få det «livligt», som en viss skøn
dame siger.
Hedda
.Ak, kunde så sandt den skønne da-
me være usynlig tilstede –
me være usynlig tilstede –
Brack
.Hvorfor usynlig?
Hedda
.For at få høre lidt af Deres livlighe-
der, herr assessor.
der, herr assessor.
Faksimile
legg: 36, blad: [2]r
Brack
(lér.)
Det vilde jeg dog ikke tilråde den skøn-
ne dame. Nå, farvel, farvel!
ne dame. Nå, farvel, farvel!
Løvborg
(bukker til afsked)
Omkring ti-tiden altså.
(Der hilses til afsked fra alle sider.
Assessor Brack, Løvborg og Tes-
man går ud gennem forstuedøren.)
S{å}amtidigt bringer Berte <...> lamper
ind gennem bagværelset, sætter
dem på bordene i salonen og går at-
ter ud gennem bagværelset.)
Assessor Brack, Løvborg og Tes-
man går ud gennem forstuedøren.)
S{å}amtidigt bringer Berte <...> lamper
ind gennem bagværelset, sætter
dem på bordene i salonen og går at-
ter ud gennem bagværelset.)
Fru Elfsted
.Hedda – Hedda, – hvad skal dette her
bli’ til!
bli’ til!
Hedda
.Det får vi sé så omkring ti-{
<...>
}tiden.
Fru Elfsted
(rejser sig og går henover gulvet.)
Gid det var så vel. Men du kender ikke
ham ikke så godt som jeg.
ham ikke så godt som jeg.
Hedda
.Faksimile
legg: 36, blad: [2]v
Skulde han være så ussel! Tørste, tørste så
brændende efter alt det, som han kalder livets
glæder og så, – ikke turde nippe til det engang!
brændende efter alt det, som han kalder livets
glæder og så, – ikke turde nippe til det engang!
Fru Elfsted
.
Ak, ja, Hedda, sådan er han nu desværre.
Hedda
.
Det er ikke sandt! Tvil du på ham så længe
du vil. Jeg tror på ham! Nu skal vi prøve –
du vil. Jeg tror på ham! Nu skal vi prøve –
Fru Elfsted
Der stikker noget under med dig, Hedda!
Hedda
.Ja, der gør. Jeg vil for en eneste gang i mit liv
ha’ magt over et menneskes sind.
ha’ magt over et menneskes sind.
Fru Elfsted
.Har du da ikke det!
Hedda
.Har det ikke og har aldrigt havt det.
Fru Elfsted
.
Men din mand da!
Hedda
.
Han! Jo, det var rigtignok møjen værd. Å
dersom du kunde forstå og føle hvor fattig jeg er
dersom du kunde forstå og føle hvor fattig jeg er
(slår armene lidenskabeligt om hende.)
[HIS: Referansetegn ('x1') og et kryss i venstre marg som antageligvis viser til NBO Ms.8° 809, s. 21.]
Fru Elfsted
.Slip mig! Slip mig! Jeg er ræd for dig, Hedda!
Berte
(fra bagst{uen.)}værelset.)
Bordet er dækket i spisestuen, frue.
går igen
./
Hedda
.Godt! – Og kom så med til tébords, du lille –
lykkelige tosse!
lykkelige tosse!
Hun drager fru Elfsted næsten med magt mod
bagdøren.
bagdøren.
Faksimile
legg: 37, blad: [1]r
37.
Faksimile
Tredje akt.
(Tidli Værelset hos Tesmans. Tidlig
\ [HIS: Tilføyelsen står i venstre marg/mellom linjene.]
Forhængene for bagværelset er trukket til. Ligeså for glas-
døren./
morgen. Lampen, med en skærm over,
brænder ˹halvt nedskruet˺ døsigt på bordet. I ovnen, hvis
dør står åben, har der været ild, som
nu næsten er udbrændt.)
\ [HIS: Tilføyelsen står i venstre marg/mellom linjene.]
Forhængene for bagværelset er trukket til. Ligeså for glas-
døren./
morgen. Lampen, med en skærm over,
brænder ˹halvt nedskruet˺ døsigt på bordet. I ovnen, hvis
dør står åben, har der været ild, som
nu næsten er udbrændt.)
(Fru Elfsted, indhyllet i et stort
kastørklæde og med fødderne på en
skammel, sidder tæt ved ovnen, til ba-
tilbagesunken i lænestolen. Hedda
ligger påklædt sovende på sofaen
med et tæppe over sig.)
kastørklæde og med fødderne på en
skammel, sidder tæt ved ovnen, til ba-
tilbagesunken i lænestolen. Hedda
ligger påklædt sovende på sofaen
med et tæppe over sig.)
Fru Elfsted
(setter sig hurtig i stolen og lytter
spændt; derpå synker hun igen træt
tilbage og jamrer sagte:)
Endnu ikke! Å gud, – å gud, –
endnu ikke!
endnu ikke!
(Berte kommer varsomt listende
in gennem forstuedøren. Hun har et
brev i hånden.)
in gennem forstuedøren. Hun har et
Faksimile
legg: 37, blad: [1]v
brev i hånden.)
Fru Elfsted
(vender sig og hvisker spændt.)
Nå, – har her været nogen?
Berte
(sagte.)
Ja, nu netop var her en pige med dette
brevet.
brevet.
Fru Elfsted
(hurtig, strækker hånden ud.)
Et brev! Til mig{!}? Giv mig det!
Berte
.Nej, det er til doktoren, frue.
Fru Elfsted
.Ah, så.
Berte
.Det var frøken Rysings pige som var
her med det: Jeg lægger det her på bordet.
her med det: Jeg lægger det her på bordet.
{
<...>
}Fru Elfsted
.Ja, gør det.
Berte
(lægger brevet fra sig.)
Det er visst bedst {–,}jeg slukker lampen,
frue. For den står og oser.
frue. For den står og oser.
Faksimile
legg: 37, blad: [2]r
Fru Elfsted
.Ja, sluk De. Det blir vel snart lyst –
Berte
,
(slukker.)
Det er alt lyst, f{
<...>
}rue.
Fru Elfsted
.Ja, lys dag! Og så endda ikke kommen
hjem –!
hjem –!
Berte
.Å, herre gud, – jeg tænkte nok at det
vilde gå så.
vilde gå så.
Fru Elfsted
.Tænkte De det?
Berte
.Ja, da jeg så at en viss mandsperson
var kommen til byen igen, så –. Og trak
af med dem –. For den herren har en da
hørt nok om før{.} ˹i tiden.˺
var kommen til byen igen, så –. Og trak
af med dem –. For den herren har en da
hørt nok om før{.} ˹i tiden.˺
Fru Elfsted
.Tal ikke så højt. De vækker fruen.
Berte
(ser mod sofaen og sukker.)
Nej, gud, – lad hende bare sove, stak-
ker. – Skal jeg ikke lægge lidt mere
i ovnen?
ker. – Skal jeg ikke lægge lidt mere
i ovnen?
Faksimile
legg: 37, blad: [2]v
Fru Elfsted
.Nej tak, ikke for mig.
Berte
.Ja, ja da.
(Berte går ud gennem forstuedøren.)
Hedda
(vågner ved at døren lukkes og ser op.)
Hvad er det –!
Fru Elfsted
.Det var bare pigen –
Hedda
(ser sig om.)
A, her inde –! Ja nu husker jeg – (retter
sig op, siddende på sofaen, og gnider
øjnene.) Hedda Hvad er klokken?
sig op, siddende på sofaen, og gnider
øjnene.) Hedda Hvad er klokken?
Fru Elfsted
,
(ser på sit uhr.)
Den er nu sna over halv syv.
Hedda
.Hvad tid kom Tesman?
Fru Elfsted
.Han er ikke kommet.
Hedda
.Ikke kommet hjem endnu!
Faksimile
legg: 38, blad: [1]r
38.
Fru Elfsted
(rejser sig.)
Her er slet ingen kommet.
Hedda
.Og vi, som sad her og våged og vented
lige til klokken fire –
lige til klokken fire –
Fru Elfsted
(vrider { <...> }hænderne).
Og slig som jeg vented på ham!
Hedda
gisper og siger med hånden for mun-
den.)
Ak ja, – det kunde vi da ha’ sparet os
for.
for.
Fru Elfsted
.Fik du så sove lidt siden?
Hedda
.Å ja. Jeg tror jeg fik sove nok så bra’.
Fik ikke du?
Fik ikke du?
Fru Elfsted
.Ikke et øjeblik. Jeg kunde ikke,
Hedda! Det var mig så rent umu-
ligt.
Hedda! Det var mig så rent umu-
ligt.
Fru Elfsted
.Ja, hvad tror du da? Kan du sige mig
det!
det!
Hedda
.Nå, – det har naturligvis trukket dygtig
længe ud hos assessorens. Hos disse ung-
karlene plejer det jo gå livligt til.
længe ud hos assessorens. Hos disse ung-
karlene plejer det jo gå livligt til.
Fru Elfsted
.Ja, ja, ja, – det gør det visst!
Hedda
.Og så har ikke Tesman villet komme
hjem og gøre larm og ringe på midt om
natten. Ikke villet forstyrre mig. (lér.)
Kanské ikke genne villet vise sig hel-
ler – sådan lige ovenpå et lystigt gilde.
hjem og gøre larm og ringe på midt om
natten. Ikke villet forstyrre mig. (lér.)
Kanské ikke genne villet vise sig hel-
ler – sådan lige ovenpå et lystigt gilde.
Fru Elfsted
.Men kære, – hvor skulde han da være gåt
hen?
hen?
Hedda
.Han er naturligvis gåt op til disse
velsignede tanterne og lagt sig til at
sove der. De har jo hans gamle værel-
se stående.
Faksimile
legg: 38, blad: [2]r
velsignede tanterne og lagt sig til at
sove der. De har jo hans gamle værel-
se stående.
Fru Elfsted
.Nej, hos dem kan han ikke være. For
nu nylig kom der brev til ham fra frø-
ken Rysing. Der ligger det.
nu nylig kom der brev til ham fra frø-
ken Rysing. Der ligger det.
Hedda
.Så? (ser på udskriften.) Ja, det er så-
mæn fra faster Jane egenhændig. Nå –
så er han altså ble’t liggende igen hos
assessoren, – han også.
mæn fra faster Jane egenhændig. Nå –
så er han altså ble’t liggende igen hos
assessoren, – han også.
Fru Elfsted
.Han også? Mener du da at Løv-
borg –?
borg –?
Hedda
.Ja, Løvborg er nu ganske sikkert
blet liggende igen. For ellers ˹vilde han jo˺ være
kommet og hentet dig.
blet liggende igen. For ellers ˹vilde han jo˺ være
kommet og hentet dig.
Fru Elfsted
.Å Hedda, du går bare og snakker
noget, som du ikke selv tror på.
noget, som du ikke selv tror på.
Hedda
.Nå, herre gud, – selv om galt skulde
være? Hvad så? En gang er jo ingen
gang.
Faksimile
legg: 38, blad: [2]v
være? Hvad så? En gang er jo ingen
gang.
Fru Elfsted
.Å, det er netop det, ord, som slet ikke
passer her. Mindst af alt i verden!
passer her. Mindst af alt i verden!
Hedda
.Du er virkelig et lidet fårehode, Thea!
Fru Elfsted
.Å ja desværre, – jeg er vel sagtens det.
Hedda
.Og så dødelig træt som du ser ud.
Fru Elfsted
.Ja, jeg er også dødelig træt.
Hedda
.Og derfor skal du gøre som jeg siger. Du
skal gå ind i mit værelse og lægge dig lidt
på sengen.
skal gå ind i mit værelse og lægge dig lidt
på sengen.
Fru Elfsted
.Å nej, nej, – jeg får så ikke sove alligevel.
Hedda
.Jo visst gør du så.
Fru Elfsted
.Ja men der må da komme en eller an-
den af dem. Og så må jeg straks få vide –
den af dem. Og så må jeg straks få vide –
Faksimile
legg: 39, blad: [1]r
39.
Hedda
.Tesman må nu vel snart være her.
Og så skal jeg straks sige dig til.
Og så skal jeg straks sige dig til.
Fru Elfsted
.Ja, lover du mig det, Hedda?
Hedda
.Ja visst gør jeg så. Gå du bare ind
og sov sålænge.
og sov sålænge.
Fru Elfsted
.Tak. Så vil jeg prøve på det da.
(Hun går gennem bagværelset ud
til venstre.)
til venstre.)
(Hedda går hen til s{r}krivebordet,
tager et lidet håndspejl, ser sig i det
og ordner lidt på håret. Derpå går
hun hen til forstuedøren og trykker
på klokkeknappen.)
tager et lidet håndspejl, ser sig i det
og ordner lidt på håret. Derpå går
hun hen til forstuedøren og trykker
på klokkeknappen.)
(Berte kommer i døren.)
Berte
.Er det noget, som fruen ønsker?
Hedda
.Ja, De får lægge mere i ovnen. Jeg
går her og fryser.
går her og fryser.
(Hun rager gløderne sammen og lægger
et vedstykke ind.)
et vedstykke ind.)
Berte
(standser og lytter.)
Nu ringte det på gadedøren, frue.
Hedda
.Så gå ud og luk op. Ovnen skal jeg selv
sørge for.
sørge for.
Berte
Det kommer snart i brand.
(Hun går ud gennem forstuedøren.)
(Hedda knæler på fodskammelen og
lægger vedstykker ind i ovnen.)
lægger vedstykker ind i ovnen.)
(Jørgen Tesman kommer efter en
kort stund ind fra forstuen. Han ser træt
og anstrængt ud. ˹Vil gå ind i bagværelset.˺ Bemærker ikke Hedda.)
kort stund ind fra forstuen. Han ser træt
og anstrængt ud. ˹Vil gå ind i bagværelset.˺ Bemærker ikke Hedda.)
Hedda
(ved ovnen, uden at ven<...> sé op.)
God morgen.
Tesman
(vender sig.)
Hedda! (kommer nærmere.) Hvad i
al verden, – er du alt oppe!
al verden, – er du alt oppe!
Faksimile
legg: 39, blad: [2]r
Hedda
.Ja, jeg stod
{sv>}har været svært tidlig op-
pe idag.
pe idag.
Tesman
.Og jeg, som var så viss på at du lå og
sov endnu!
sov endnu!
Hedda
.Tal ikke så højt. Fru Elfsted lig-
ger inde hos mig.
ger inde hos mig.
Tesman
.Er fru Elfsted ble’t her inat!
Hedda
.Ja, her kom jo ingen for at hente
hende.
hende.
Tesman
.Nej, det er sandt.
Hedda
(lukker ovnsdøren og rejser sig.)
Nå, var det så morsomt hos assessoren?
Tesman
.Har du været ængstelig for mig?
Hedda
.Nej, det kunde da aldrig falde mig
ind. Men jeg spurte om du havde
havt det morsomt.
ind. Men jeg spurte om du havde
Faksimile
legg: 39, blad: [2]v
havt det morsomt.
Tesman
(sætter sig tungt til venstre ved bordet.)
Morsomt? Å, Hedda, – jeg er ræd at jeg sent
kommer til at forvinde denne natten.
kommer til at forvinde denne natten.
Hedda
.Du! Men du plejer da altid holde måde –
Tesman
.Ja, naturligvis. Det er ikke det jeg me-
ner –
ner –
Hedda
(spændt.)
Hvad blev det så til med Ejlert Løvborg?
Hvorfor kom han ikke igen?
Hvorfor kom han ikke igen?
Tesman
.Ja ser du, Hedda, just det er det. Og jeg
kan ikke bli’ kvit den nagende tanke at
jeg er skyld i det hele.
kan ikke bli’ kvit den nagende tanke at
jeg er skyld i det hele.
Hedda
.Men i hvad for noget da?
Tesman
.Jeg må fortælle dig alt sammen.
Hedda
.Ja, ja, gør bare det.
Faksimile
legg: 40, blad: [1]r
40.
(Hun sætter sig på den anden side
af bordet.)
af bordet.)
Tesman
.Det begyndte så godt. Der var ingen
som drilled ham. Og ingen som fristed
ham heller. Han og jeg fik sidde for
os selv i et af sideværelserne. Og så læste
han op for mig. Hele store stykker af
det nye, som nu skal komme.
som drilled ham. Og ingen som fristed
ham heller. Han og jeg fik sidde for
os selv i et af sideværelserne. Og så læste
han op for mig. Hele store stykker af
det nye, som nu skal komme.
Hedda
.Nå?
Tesman
.Du kan ikke tænke dig, hvad det blir
for et værk, Hedda! Noget så storslået
både i anlægget og i udførelsen –
for et værk, Hedda! Noget så storslået
både i anlægget og i udførelsen –
Hedda
.Ja, ja, det bryr jeg mig ikke noget om.
Og det kommer jo ikke sagen ved heller.
Og det kommer jo ikke sagen ved heller.
Tesman
.Jo, det gør. Det er netop knuden, ser du.
Hedda
.Hvorledes det?
Tesman
.
Da jeg sad og hørte ham læse –.
Det var som om en susende flugt af tan-
ker jog over mit hode. Jeg syntes at jeg
fyldtes af noget anelsesrigt, som jeg kun
halvt forstod.
Faksimile
legg: 40, blad: [1]v
Det var som om en susende flugt af tan-
ker jog over mit hode. Jeg syntes at jeg
fyldtes af noget anelsesrigt, som jeg kun
halvt forstod.
Hedda
.Kunde du ikke forstå det?
Tesman
.Ikke helt, siger jeg. Og da gik det op for
mig, dette nagende, som jeg har gåt og bå-
ret på { <...> }– og skudt ifra mig – lige siden
skoledagene.
mig, dette nagende, som jeg har gåt og bå-
ret på { <...> }– og skudt ifra mig – lige siden
skoledagene.
Hedda
.Hvilket da?
Tesman
.At Ejlert Løvborg i grunden er mig så
overlegen.
overlegen.
Hedda
.Men om nu så var? Han agter jo slet ikke
at gøre dig posten stridig.
at gøre dig posten stridig.
Tesman
.
Enhver, som får læse hans nye bog, vil
sige at han var den rette mand. Og der-
for så kunde jeg ikke stå imod. Å, Hedda,
alt det onde som der kan ligge dulgt i et
menneske!
sige at han var den rette mand. Og der-
for så kunde jeg ikke stå imod. Å, Hedda,
alt det onde som der kan ligge dulgt i et
Faksimile
legg: 40, blad: [2]r
menneske!
Hedda
.
Lad mig høre mere om dette her!
Tesman
.Så kom der flere lystige venner til.
De havde været ude i et stort middags-
selskab. Kom lige fra bordet.
De havde været ude i et stort middags-
selskab. Kom lige fra bordet.
Hedda
.Gik det så løs?
Tesman
.Ja, så kom bakkanalet. Jeg så at det
kom. Og jeg så også at det ligesom
hvirvled Ejlert Løvborg med sig.
kom. Og jeg så også at det ligesom
hvirvled Ejlert Løvborg med sig.
Hedda
.Kunde han ikke stå imod.
Tesman
.Hedda
.Å der var vel ingen ting at gøre.
Tesman
.
Jo, jeg kunde ha’ prøvet på at få ham
med mig hjem. Kunde ha’ mindet ham
om, hvad han havde lovet fru Elfsted.
med mig hjem. Kunde ha’ mindet ham
Faksimile
legg: 40, blad: [2]v
om, hvad han havde lovet fru Elfsted.
Hedda
.Jo visst. Tror du det havde hjulpet.
Tesman
.Ja, jeg tror det. For hun har en magt over
ham, som ingen anden.
ham, som ingen anden.
Hedda
.Hvoraf ved du det.
Tesman
.Det kunde jeg forstå af alt hvad han sa’
Hedda
.
Hedd Hvad sa’ han!
Tesman
.At hele det nye arbejde var kommet til ham som
en indskydelse fra hende.
en indskydelse fra hende.
Hedda
.Og så alligevel – tu så tumled han sig ind i
disse orgierne –
disse orgierne –
Tesman
.Dybere, end du kan ane.
Hedda
.Hvor gik han hen?
Tesman
.
Han gik med en flok af de andre. Men
hvor de tog vejen, ved jeg ikke. Både
Brack og jeg gik hjem til ham og ringte
på. Men hjem var han ikke kommen.
Faksimile
legg: 41, blad: [1]r
41.
hvor de tog vejen, ved jeg ikke. Både
Brack og jeg gik hjem til ham og ringte
på. Men hjem var han ikke kommen.
Hedda
.Det var jo venteligt. Og mere ved du ikke?
Tesman
.Nej. Brack og jeg skiltes ad for at høre ef-
ter ham hver på vor kant. Men der, hvor jeg
var oppe og hørte efter ham, vidste de ingen
ting. Han må være gåt alene –
ter ham hver på vor kant. Men der, hvor jeg
var oppe og hørte efter ham, vidste de ingen
ting. Han må være gåt alene –
Hedda
.Og Brack –?
Tesman
.Han traf jeg ikke siden. Å, det ulykke-
lige menneske –! Nu ligger han der igen.
Og så alligevel – Hedda – at tænke sig til –
lige menneske –! Nu ligger han der igen.
Og så alligevel – Hedda – at tænke sig til –
Hedda
.Hvad? Hvilket?
Tesman
.
At jeg lod det ske. At jeg kunde sidde der
og ønske så lønligt at han måtte gå hen og
ruinere sig for alle tider. – Er jeg bedre end
han? Inderst inde i sindet! Går han nu
og tilgrunde, så vil det spørsmål aldrig
mere slippe mig.
og ønske så lønligt at han måtte gå hen og
ruinere sig for alle tider. – Er jeg bedre end
han? Inderst inde i sindet! Går han nu
og tilgrunde, så vil det spørsmål aldrig
Faksimile
legg: 41, blad: [1]v
mere slippe mig.
Hedda
.Sligt noget synes jeg da ikke det er værdt
at gruble over.
at gruble over.
Tesman
.Men det er ikke muligt andet end at dette her
i nat bare var en forbigående forvildelse hos
ham. Så dybt og inderligt, som han talte om
hende.
i nat bare var en forbigående forvildelse hos
ham. Så dybt og inderligt, som han talte om
hende.
Hedda
.Gjorde han det?
Tesman
.Jeg forstår ham ikke. Begriber ikke hvorledes
han har det.
han har det.
Hedda
.Lad ham bare falde, Tesman. H{e}an er så
redningsløs alligevel.
redningsløs alligevel.
Tesman
.Å, lad os bare ikke tro det. – En tjeneste fik
jeg da vise ham.
jeg da vise ham.
Hedda
.Inat?
Tesman
.
Ja.
(trækker Løvborgs mappe med ma-
nuskriptet op af br frakkelommen.) Jeg
frelste dette her for ham.
Faksimile
legg: 41, blad: [2]r
nuskriptet op af br frakkelommen.) Jeg
frelste dette her for ham.
Hedda
.Hans nye bog!
Tesman
.Ja; da vi gik. Han og en del andre
var et stykke foran. Jeg hørte han skreg
og larmed. Og da jeg så skyndte mig
efter for at tale ham til rette, så fandt
jeg mappen liggende p<...> midt ved vejdan-
ten. Han havde mistet den.
var et stykke foran. Jeg hørte han skreg
og larmed. Og da jeg så skyndte mig
efter for at tale ham til rette, så fandt
jeg mappen liggende p<...> midt ved vejdan-
ten. Han havde mistet den.
Hedda
.Lad mig få se de{t}n
Tesman
.
(rækker hende mappen.)
Se der. Tænk bare om dette var gåt
tabt. Og det kunde det så let.
tabt. Og det kunde det så let.
Hedda
(blader i papirerne.)
Dette her er ikke Løvborgs håndskrift.
Tesman
.Nogen stykker af det har {
<...>
}Fru Elfsted
skrevet for ham. Sådan efter løse lapper,
sa’ han.
skrevet for ham. Sådan efter løse lapper,
sa’ han.
Hedda
.
Faksimile
legg: 41, blad: [2]v
Således har de altså siddet samme og {r}arbej-
det sammen deroppe. (lukker øjnene.) Jeg
synes jeg kan se dem begge to for mig.
det sammen deroppe. (lukker øjnene.) Jeg
synes jeg kan se dem begge to for mig.
Tesman
.Således kunde du også få arbejde sam-
men med mig, Hedda. Få hjælpe mig, – i-
fald du havde lyst.
men med mig, Hedda. Få hjælpe mig, – i-
fald du havde lyst.
Hedda
.Dig! – (ser på ham og banker let med fin-
geren på mappen.) Du, Tesman, – hvad
vil du gøre med dette her?
geren på mappen.) Du, Tesman, – hvad
vil du gøre med dette her?
Tesman
.Gøre med det, kære? Gi’ ham det igen na-
turligvis.
turligvis.
Hedda
.Ja, ja, du vil vel det.
Tesman
.Men en ordentlig skræk skal han få i
blodet først. Gem den i bordskuffen. Og sig
ingenting.
blodet først. Gem den i bordskuffen. Og sig
ingenting.
Hedda
.Du sa’ ham ingenting om at du havde
fundet den?
fundet den?
Hedda
.Så nogen af de andre på at du fandt
dem.
dem.
Tesman
.Nej, slet ingen.
Hedda
.Og du fortalte det ikke til nogen af
dem bagefter heller?
dem bagefter heller?
Tesman
.Nej, det vilde jeg da ikke gøre for hans
skyld.
skyld.
Hedda
.Der er altså ingen, som véd, hvor den
er ble’t af.
er ble’t af.
Tesman
.Nej. Og han skal også få vente en god
stund før han får vide det.
stund før han får vide det.
Hedda
går hen til skrivebordet og stikker map-
pen ind under nogle bøger.)
Se så. Dette her får han aldrig til-
bage.
bage.
Faksimile
legg: 42, blad: [1]v
Tesman
(springer op.)
Men, Hedda, – hvad er det du tænker på!
Hvad er det du mener!
Hvad er det du mener!
Hedda
.
˹Tænkte du ikke på at få dette her ud af verden˺ Dette her må ud af verden.
Tesman
.Hvad går der af dig.
Hedda
.Tror du han vilde kunne skrive det om
igen.
igen.
Tesman
.Umuligt. Indskydelsen vilde ikke for
anden gang komme over ham.
anden gang komme over ham.
Hedda
.Tag det og brænd det op. Så er det gjort.
Tesman
.Men er du da forrykt.
Hedda
.Du må gøre det. Jeg må se om jeg har
nogen magt over dig.
nogen magt over dig.
Tesman
.Å, det véd du jo så godt at du har.
Tesman
.Over ham!
Hedda
.Det var mig som fik ham til at gå
med til assessorens drikke{ <...> }gilde.
med til assessorens drikke{ <...> }gilde.
Tesman
.Å, Hedda, hvor kunde du da gøre det!
Hedda
.Det kom over mig så dragende. Så u-
betvingeligt. Jeg måtte se om jeg kun-
de friste ham til fald.
betvingeligt. Jeg måtte se om jeg kun-
de friste ham til fald.
Tesman
.Og så viste det sig at du kunde det.
Hedda
.Ja. Men nu må det være forbi. Han
må væk herfra.
må væk herfra.
Tesman
.Væk! For din skyld!
Hedda
.Ja. Ellers svarer jeg ikke for nogen
ting.
ting.
Hedda
.Ikke på noget punkt må han få lov til
at komme op!
at komme op!
Tesman
.Å jeg sér det. I grunden har du aldrig
helt glemt ham!
helt glemt ham!
Hedda
.Jeg véd ikke selv. Men få ham bare for-
dre{ <...> }vet. Jeg vil ikke ha’ mine tanker fæstet
ved noget andet end – ved det, som kommer.
dre{ <...> }vet. Jeg vil ikke ha’ mine tanker fæstet
ved noget andet end – ved det, som kommer.
Tesman
.Ved det s{å}om kommer!
Hedda
.Ja.
Tesman
.Å, Hedda, – hvis jeg forstår dig rigtig.
Hedda
.Ja, det gør du.
Tesman
.Å, Hedda, Hedda! Og tante Jane! Tænk,
hvor tante Jane vil bli glad.
hvor tante Jane vil bli glad.
Hedda
.Uf, bær dig da ikke så latterligt ad!
Faksimile
legg: 43, blad: [1]r
43.
Tesman
.Latterligt?
Hedda
.Ja, det er da både latterligt og løjerligt
at det første du gør det er at du skriger
op om – tante Jane. – For resten så
ligger her et brev fra hende.
at det første du gør det er at du skriger
op om – tante Jane. – For resten så
ligger her et brev fra hende.
Tesman
.Til mig?
Hedda
.Ja. (rækker ham det.) Det kom tid-
lig i morges.
lig i morges.
Tesman
. ˹
(åbner.)
˺
Hvad kan det være.
Hedda
.
Kanske hun véd noget om ham.
Tesman
(løber det igennem.)
Å Hedda, – hun skriver at tante Rina
ligger på sit sidste.
ligger på sit sidste.
Hedda
.Det var jo at vente.
Tesman
.Hun siger at hvis jeg vil se hende så
endnu en gang så må jeg skynde mig. Jeg
vil straks løbe derind.
Faksimile
legg: 43, blad: [1]v
endnu en gang så må jeg skynde mig. Jeg
vil straks løbe derind.
Hedda
(undertrykker et smil.)
Løbe også!
Å H, om du kunde overvinde dig til
at gå med.
at gå med.
H.
Nej, nej, bed mig ikke om
om det. Jeg vil ikke se på sygdom og
død. Ikke på noget, som er
stygt nu.
om det. Jeg vil ikke se på sygdom og
død. Ikke på noget, som er
stygt nu.
Tesman
.armen.)
˹Min hat, min overfrakke. Nå, i forstuen˺
Jeg vil da inderlig håbe at jeg ikke kom-
mer for sent.
Jeg vil da inderlig håbe at jeg ikke kom-
mer for sent.
Hedda
.Å, bare løb, så –
(Berte kommer i forstuedøren.)
Berte
.Assessoren er her og spør’ om han må
komme ind.
komme ind.
Tesman
.Assessoren! Nej, nu kan jeg umulig ta’
imod ham.
imod ham.
Hedda
.Men jeg kan. (til Berte.) Bed assesso-
ren komme ind.
ren komme ind.
Ah, pakken, T.
T.
Lad ham
ikke få se den.
ikke få se den.
Jeg gemmer den for
dig sålænge.
dig sålænge.
(H.
<...>
går hen til skrivebordet og stikker
pakken ind i bogreolen. T. trækker handskerne på)
˺
pakken ind i bogreolen. T. trækker handskerne på)
(Berte åbner for assessor Brack og
går selv ud.)
går selv ud.)
Faksimile
legg: 43, blad: [2]r
Brack
.Nå, skal De igen ud på
˹
<...>
˺
jagt efter ham –
den ulykkesfuglen?
den ulykkesfuglen?
Tesman
.
Nej, jeg må ind til tanterne. Den syge
ligger for døden.
ligger for døden.
Brack
.Å herre gud, gør hun det?
{
<...>
}Tesman
.
Og kom De så på spor efter ham?
Brack
.
Nej. Og De?
Tesman
.
Jeg heller ikke.
Brack
.
Det tænkte jeg nok. Men lad Dem ik-
ke opholde. I et så alvorligt øjeblik –
ke opholde. I et så alvorligt øjeblik –
Tesman
.Ja, jeg må virkelig skynde mig – Far-
vel! så Farvel!
vel! så Farvel!
(Han går ud gennem forstuedøren.)
Hedda
.Nå, dette her har nok været en ret liv-
lig nat.
lig nat.
Faksimile
legg: 43, blad: [2]v
Brack
.Jeg er slet ikke kommen af klæderne, fru
Hedda.
Hedda.
Hedda
.Og alligevel véd De ingen ting.
Brack
.
Jo, jeg véd. Omtrent alt sammen.
Hedda
.Men De sa’ jo –
Brack
.Tesman stod jo som på nåle for at komme
afsted.
afsted.
Hedda
.Ja, synes De ikke synd i
˹stakkers Tesman?˺
ham.
Tænk, tan-
te Rina {!}–! Nå, hvor fik De så fat på
Løvborg.
te Rina {!}–! Nå, hvor fik De så fat på
Løvborg.
Brack
.Jeg har slet ikke fåt fat på {
<...>
}ham. Men
jeg fik vide at han var vel forvaret.
jeg fik vide at han var vel forvaret.
Hedda
.Hvor?
Brack
.I politiarresten.
Brack
.Hm, – det er nok bedst at vi ikke kom-
mer ind på enkelthederne.
mer ind på enkelthederne.
Hedda
.Jo visst. Netop på dem. Det er dem,
jeg vil vide besked om.
jeg vil vide besked om.
Brack
.Ja, De får nu virkelig undskylde al-
ligevel, fru Hedda. Jeg var jo ikke til-
stede.
ligevel, fru Hedda. Jeg var jo ikke til-
stede.
Hedda
.De! Nej, det véd jeg nok.
Brack
.Jeg har bare hørt at han kom i sel-
skab med en del andre natteranglere.
skab med en del andre natteranglere.
Hedda
.Ikke nogen af Deres?
Brack
.Af mine?
Hedda
.Ja, af Deres gæster da.
Brack
.Å, kan De tro det! Nej, de folk er al-
tid anstændige udendørs. De går pent
hjem og lægger sig.
Faksimile
legg: 44, blad: [1]v
tid anstændige udendørs. De går pent
hjem og lægger sig.
Hedda
.Ja, ja vel. Vi anstændige folk, vi –
Brack
.Nej, det var nok desværre nogen af hans
gamle bekendte, som han kom ud for.
gamle bekendte, som han kom ud for.
Hedda
.Nå, og så?
Brack
.Ja, så kom jo den vanlige historie. Der blev
aflagt visit hos nogen – sangerinder, tror jeg.
aflagt visit hos nogen – sangerinder, tror jeg.
Hedda
.Eller sligt noget, ja. Og derefter?
Brack
.Bakkanal formodentlig. Så det obli-
gate slagsmål med tilhørende udkastelse.
Så gadespektakler udenfor. Ruder
knust. Konstabler tilkaldt. Og så i
arresten.
gate slagsmål med tilhørende udkastelse.
Så gadespektakler udenfor. Ruder
knust. Konstabler tilkaldt. Og så i
arresten.
Hedda
.Det måtte være ejendommeligt at være
tilstede ved sligt noget.
tilstede ved sligt noget.
{B}Hedda
.Å ja, for én gangs skyld. Når ingen
så en. Og ingen fik vide noget om det
bagefter.
så en. Og ingen fik vide noget om det
bagefter.
Brack
.Nej, gud bevar’s vel.
Hedda
.For al den ubændighed, som jeg synes
der må ligge i sligt noget råt og stygt –.
Men dette her er ba<...> noget, som jeg bare
siger til Dem, kære assessor.
der må ligge i sligt noget råt og stygt –.
Men dette her er ba<...> noget, som jeg bare
siger til Dem, kære assessor.
Brack
.Det er sandelig også det rådeligste
for Dem. Men hvad jeg kan ærgre mig
sort over er at dette hensynsløse menne-
ske kunde gå lige fra mit gilde og –
for Dem. Men hvad jeg kan ærgre mig
sort over er at dette hensynsløse menne-
ske kunde gå lige fra mit gilde og –
Hedda
.Tror De folk får vide at han kom fra
Dem?
Dem?
Brack
.Ja, det kommer naturligvis op ved for-
hørene.
hørene.
Brack
.Ja, – når politiet får fingre i en sag, så –.
Men det ante mig jo at noget sligt vilde komme.
Og derfor, fru Hedda, vil jeg som ven gi’ Dem et
godt råd. De må ikkerefter tåle denne per-
son i Deres hus.
Men det ante mig jo at noget sligt vilde komme.
Og derfor, fru Hedda, vil jeg som ven gi’ Dem et
godt råd. De må ikkerefter tåle denne per-
son i Deres hus.
Hedda
.Siger De det!
Brack
.Ja, og der er en anden person som De heller
ikke burde tåle.
ikke burde tåle.
Hedda
.Jeg kan se på Dem at De mener fru Elfsted.
Brack
.Naturligvis. Der stikker noget under mellem
de to.
de to.
Hedda
.Ved De noget bestemt!
Brack
.Nej, men sligt er da ikke svært at gætte. Hun
som ikke plejer sætte sin fod i byen ellers,
hun indtræffer nu her samtidigt med ham.
Det er et aftalt spil imellem dem, fru
Hedda.
som ikke plejer sætte sin fod i byen ellers,
hun indtræffer nu her samtidigt med ham.
Det er et aftalt spil imellem dem, fru
Faksimile
legg: 45, blad: [1]r
45.
Hedda.
Hedda
.Hvilket mener De?
Brack
.At de traf sammen her i Deres hus.
Hedda
.Det tror jeg ikke{,}. De tar fejl.
Brack
.Ja, se De bare til, hvem der får ret. Ik-
ke tror jeg at hun rejser hjem igen med
det første.
ke tror jeg at hun rejser hjem igen med
det første.
Hedda
.Nej, det gør hun heller ikke.
Brack
.Nå, ser De bare. Jo, såmæn får jeg ret.
Det er Dem, som skal tjene som skærm-
bræt.
Det er Dem, som skal tjene som skærm-
bræt.
Hedda
.Skærmbræt!
Brack
.Nu vil han naturligvis søge at vinde
Dem forse<...> sig. Pas nu bare på om han
ikke slår ind på det tungsindige. Om
han ikke gir sig til at tale om svundne
tider. Om skuffede forhåbninger –
Dem forse<...> sig. Pas nu bare på om han
ikke slår ind på det tungsindige. Om
han ikke gir sig til at tale om svundne
Faksimile
legg: 45, blad: [1]v
tider. Om skuffede forhåbninger –
Hedda
.– om noget, som vilde været så skønt, –
men som ikke skulde så være. Ak ja, man
kender det.
men som ikke skulde så være. Ak ja, man
kender det.
Brack
.Var det kanske den retning det tog i-
går de De sad her med albumet?
går de De sad her med albumet?
Hedda
.Nej, nu er De da også altfor mistroisk,
kære assessor.
kære assessor.
Brack
.Ja, jeg tilstår, jeg er på min post imod
den herre. Det vilde være mig en forfærde-
lig tanke om her skulde komme en uved-
kommende ind i –
den herre. Det vilde være mig en forfærde-
lig tanke om her skulde komme en uved-
kommende ind i –
Hedda
.– ind i trekanten.
Brack
.Ja netop. Le ikke af det. Det vilde for
mig være det samme som at bli hjemløs.
mig være det samme som at bli hjemløs.
Hedda
.
Å hvad, De har visst så mange andre
gode hjem omkring i byen.
gode hjem omkring i byen.
Faksimile
legg: 45, blad: [2]r
Brack
.Nej desværre. Jeg har ikke det nu læn-
ger. I det siddste halvår har jeg mistet
tre ikke mindre end tre. Og det af de
bedste.
ger. I det siddste halvår har jeg mistet
tre ikke mindre end tre. Og det af de
bedste.
Hedda
.Å, – kom der også uvedkommende ha-
ner i kurven?
ner i kurven?
Brack
.Nej, men der kom andre uvedkom-
mende –
mende –
Hedda
.Hvad slags –?
Brack
.Børn.
Hedda
.Så? Men hvad kommer da de børn
Dem ved?
Dem ved?
Brack
(lér.)
Nej, de kommer mig slet ikke ved.
Derfor kalder jeg dem også uvedkom-
mende.
Derfor kalder jeg dem også uvedkom-
mende.
Brack
.Men herre gud, De véd da vel at jeg ikke
kan udstå børn –
kan udstå børn –
Hedda
.Og hvorfor ikke.
Brack
.Fordi en slig en gudsengel lægger så rent beslag
på husfruen. Gamle gode venner er ligesom ikke
til for hende mens sligt står på.
på husfruen. Gamle gode venner er ligesom ikke
til for hende mens sligt står på.
Hedda
.Egoist!
Brack
.Heldigvis truer jo ingen fare her i huset.
(lér.) Endskønt, – jeg skal ikke nægte for –
det vilde være ubetaleligt –
(lér.) Endskønt, – jeg skal ikke nægte for –
det vilde være ubetaleligt –
Hedda
.Ubetaleligt? Hvilket?
Brack
.At få se – et visst fagmenneske i den nye
værdighed.
værdighed.
Hedda
.Tror De han vilde bli så rent løjerlig da?
Brack
.Faksimile
legg: 46, blad: [1]r
46.
Ja, tag mig det ikke ilde op, fru Hedda –
men det skal jeg ikke nægte for –
men det skal jeg ikke nægte for –
Hedda
.Nu vil jeg ikke høre mere på Dem, herr
assessor –
assessor –
Brack
.Ah, – ja så! Nej, slå
{d}Den De den her-
re af tankerne; for han bryr sig såmæn
ikke en smule om Dem.
re af tankerne; for han bryr sig såmæn
ikke en smule om Dem.
Hedda
.Bare om hende, mener De.
Brack
.
Om arbejdskammeraten, ja.
(ser på
sit uhr.) Men nu må jeg indover. Farvel,
fru Hedda.
sit uhr.) Men nu må jeg indover. Farvel,
fru Hedda.
(Han går mod glasdøren.)
Hedda
.Går De gennem haven?
Brack
.Ja, for mig er det kortere.
Hedda
.Ja, og så er det jo en bagvej også.
Brack
.Meget sandt. Jeg har ikke noget imod
bagveje. Til sine tider. De kan være nok-
så pikante.
Faksimile
legg: 46, blad: [1]v
bagveje. Til sine tider. De kan være nok-
så pikante.
Hedda
.Når der skydes med skarpt, mener De.
Brack
(i døren.)
Å man skyder såmæn ikke sine kurv-
haner. Og storken – den er fredlyst –
haner. Og storken – den er fredlyst –
Hedda
.– og findes ikke her hos os.
Brack
.Nej, nej, det er sandt.
(Han hilser og går ud gennem glasdøren.)
(Hedda står ved døren og ser efter ham.
Derpå går hun hen og kikker ind gennem
forhænget på bagvæggen, går så hen til
skrivebordet, tager Løvborgs pakke frem
og blader i papirerne. Bertes stemme
høres højrøstet ude i forstuen. Hedda ven-
der sig på stolen og lytter. Lukker så hur-
tig pakken ned i skrivebordskuffen og læg-
ger nøglen på skrivetøjet.)
Derpå går hun hen og kikker ind gennem
forhænget på bagvæggen, går så hen til
skrivebordet, tager Løvborgs pakke frem
og blader i papirerne. Bertes stemme
høres højrøstet ude i forstuen. Hedda ven-
der sig på stolen og lytter. Lukker så hur-
tig pakken ned i skrivebordskuffen og læg-
ger nøglen på skrivetøjet.)
({
<...>
}Ejlert Løvborg, uden overfrakke og med
klæderne noget i uorden, hatten i hånden,
river forstuedøren op.)
klæderne noget i uorden, hatten i hånden,
Faksimile
legg: 46, blad: [2]r
river forstuedøren op.)
Ejlert Løvborg
(vendt mod forstuen.)
Og jeg siger Dem, jeg må og skal ind!
se så!
se så!
(Han lukker døren efter sig.)
Hedda
(vender sig på stolen.)
Nå, herr Løvborg, det er lovlig sent De
kommer efter Thea.
kommer efter Thea.
Løvborg
.Eller lovlig tidligt, fru Tesman. Jeg
be’r Dem undskylde.
be’r Dem undskylde.
Hedda
.Hvoraf véd De at hun er her endnu?
Løvborg
.Det blev sagt i hendes logis at hun ik-
ke var kommen hjem.
ke var kommen hjem.
Hedda
.Kunde De mærke noget på folkene
da de sa’ det?
da de sa’ det?
Løvborg
(forstår ikke.)
Mærke noget på de{
<...>
}m?
Faksimile
legg: 46, blad: [2]v
Hedda
.Ja, om de tænkte sig sådan et og andet
ved det.
ved det.
Løvborg
,
(forstår pludselig.)
Å ja, det er jo også sandt! Jeg trækker hen-
de ned med mig! – Forresten kunde jeg ik-
ke mærke noget. Tesman er vel ikke ståt
op endnu?
de ned med mig! – Forresten kunde jeg ik-
ke mærke noget. Tesman er vel ikke ståt
op endnu?
Hedda
.Nej, – jeg tror ikke –
Løvborg
.Når kom han hjem?
Hedda
.Svært sent.
Løvborg
.Fortalte han Dem noget?
Hedda
.Ja, jeg hørte at der havde været rigtig
muntert hos assessor Brack.
muntert hos assessor Brack.
Løvborg
.Ikke noget andet?
Hedda
.(Fru Elfsted kommer ind gennem
forhænget på bagvæggen.)
forhænget på bagvæggen.)
Fru Elfsted
.Ah, Løvborg –! Endelig.
Løvborg
.Ja, endelig. Og for sent.
Fru Elfsted
.Hvad er for sent!
Løvborg
.Al ting er for sent. Med mig er det
ude, Thea!
ude, Thea!
Fru Elfsted
.Å nej, nej! Sig da ikke det!
Løvborg
.Du vil selv sige det samme, – når
du får hørt –
du får hørt –
Fru Elfsted
.Jeg vil ikke høre noget.
Hedda
.De ønsker kanske helst at tale alene
med hende? For så går jeg.
med hende? For så går jeg.
Løvborg
.Fru Elfsted
.Nej, nej! Jeg vil ikke høre noget, siger
jeg!
jeg!
Løvborg
.Det er ikke om nattens eventyr, jeg
vil tale.
vil tale.
Fru Elfsted
.Hvad er det så om?
Løvborg
.Det er om det, at vore veje må skilles nu!
Fru Elfsted
.Skilles!
Hedda
.De og hun!
Løvborg
.Jeg har ikke mere brug for dig, Thea!
Fru Elfsted
.Å, hvor kan du tale så! Ikke mere
brug for mig! Jeg skal da vel hjælpe
dig. Mest nu! Vi skal arbejde sam-
men.
brug for mig! Jeg skal da vel hjælpe
dig. Mest nu! Vi skal arbejde sam-
men.
Løvborg
.Det er forbi. Jeg kommer aldrig til
at arbejde mere. Og aller mindst sam-
men med dig.
Faksimile
legg: 47, blad: [2]r
at arbejde mere. Og aller mindst sam-
men med dig.
Fru Elfsted
.
Men hvad er der da kommet imellem!
Løvborg
.
Det får være, hvad det være vil. Men
kammeratskabet mellem os to er nu ude.
kammeratskabet mellem os to er nu ude.
Fru Elfsted
.
Å men dette her er mig så rent utæn-
keligt. Hvad skal jeg så bruge mit liv
til.
keligt. Hvad skal jeg så bruge mit liv
til.
Løvborg
.Du får prøve på at leve
˹livet˺
det liv
, som
om du aldrig havde kendt mig.
om du aldrig havde kendt mig.
Fru Elfsted
.Men {
<...>
}det kan jeg jo ikke! Hvor kan du
da tænke dig det!
da tænke dig det!
Løvborg
.Prøv, om du kan, Thea. Du får rejse
hjem igen –
hjem igen –
Fru Elfsted
(med et skrig.)
Ah, – det kan du sige! Rejse hjem igen!
Rejse fra dig!
Rejse fra dig!
Faksimile
legg: 47, blad: [2]v
Løvborg
.
Det blir det bedste for dig. Og desuden – så
er der ikke andet for.
er der ikke andet for.
Fru Elfsted
.Aldrig i denne {r}verden rejser jeg derop igen.
Hvor du er, der vil jeg også være. Og hvorledes
skulde det så gå dig!
Hvor du er, der vil jeg også være. Og hvorledes
skulde det så gå dig!
Løvborg
.
Jeg synes du ser selv hvorledes det går.
Fru Elfsted
.
Å men ˹
<...>
˺ noget må jeg da kunne støtte dig.
Det kunde jeg da før. Der oppe.
Det kunde jeg da før. Der oppe.
Løvborg
.
Til en tid ja. Og så behøves der bare en
uvejrsnat, og så blæser det sønder og sam-
men, alt hvad vi har bygget op.
uvejrsnat, og så blæser det sønder og sam-
men, alt hvad vi har bygget op.
Fru Elfsted
.
Ja, det får være det samme. – Men jeg la’r
mig ikke således forjage! Du har ingen ret
til det.
mig ikke således forjage! Du har ingen ret
til det.
Løvborg
.
Nej, det véd jeg.
{E}Fru Elfsted
.
Nå, og derfor så vil jeg ikke finde mig
i det! Ikke tåle det på nogen måde!
Hører du, Løvborg! Jeg siger dig det.
Jeg vil være her tilstede. Være sam-
men med dig når bogen kommer ud.
Faksimile
legg: 48, blad: [1]r
48.
i det! Ikke tåle det på nogen måde!
Hører du, Løvborg! Jeg siger dig det.
Jeg vil være her tilstede. Være sam-
men med dig når bogen kommer ud.
Hedda
.Ah, bogen –!
Løvborg
.Min og Theas bog, fru Tesman. For
det er den.
det er den.
Fru Elfsted
.
Ja, det er den. Det har du sagt så tidt.
Og her inderst inde i mig føler jeg at det
er sandt. Jeg har min del i at den blev
til!
Og her inderst inde i mig føler jeg at det
er sandt. Jeg har min del i at den blev
til!
Løvborg
.
Det har du.
Fru Elfsted
.J{e<...>
}a, og derfor har jeg ret til at være
tilstede når den kommer ud. Jeg må
se på noget, som drysser agtelse og ære
over dig. Mest nu, Løvborg. Og glæden,
– glæden, den vil jeg dele med dig.
tilstede når den kommer ud. Jeg må
se på noget, som drysser agtelse og ære
over dig. Mest nu, Løvborg. Og glæden,
– glæden, den vil jeg dele med dig.
Løvborg
.Thea, – vor bog kommer aldrig ud.
Faksimile
legg: 48, blad: [1]v
Hedda
.Ah –!
Fru Elfsted
.Kommer den ikke ud!
Løvborg
.Kan aldrig komme.
Fru Elfsted
.Løvborg, – hvor har du gjort af hæfterne!
Hvor har du dem
Hvor har du dem
Hedda
(åndeløs.)
Hæfterne –!
Fru Elfsted
.Hvor har du dem!
Løvborg
.Å, Thea, – spørg mig helst ikke om det.
Fru Elfsted
.Jo, jo, jeg vil vide det. Jeg hef har ret
til at få vide det straks.
til at få vide det straks.
Løvborg
.Hæfterne –. Nu vel da, – hæfterne – dem
har jeg revet i tusend stykker.
har jeg revet i tusend stykker.
Fru Elfsted
.Å nej, nej –!
Men det er jo ikke sandt!
Løvborg
(ser på hende.)
Ikke sandt –!
Hedda
,
(fatter sig.)
Jo vel. Naturligvis. Men det lød så u-
troligt –
troligt –
Løvborg
.Sandt alligevel, fru Tesman.
Fru Elfsted
.Tænk, Hedda, – revet sit eget værk i
stykker.
stykker.
Jeg har revet mit eget liv istykker. Så
kunde jeg vel rive bogen også –
kunde jeg vel rive bogen også –
Og det har du gjort
inat.
inat.
Løvborg
.I t<...>
tusend stykker og strød d{
<...>
}em ud i
{F}fjorden. Langt ude. Der er i alle fald
friskt saltvand. Lad dem drive i det.
Drive for strøm og vind. Og om en stund
så synker de. Dybere og dybere. Lige-
som jeg, Thea.
{F}fjorden. Langt ude. Der er i alle fald
friskt saltvand. Lad dem drive i det.
Drive for strøm og vind. Og om en stund
så synker de. Dybere og dybere. Lige-
som jeg, Thea.
Fru E{f}lfsted
.
Å, Løvborg, Løvborg, – det her er for-
færdeligt at tænke sig til.
færdeligt at tænke sig til.
Faksimile
legg: 48, blad: [2]v
Løvborg
.
Ja. Derfor skal du også rejse ˹
fra mig
˺ i tide.
Fru Elfsted
,
(uden at høre på ham.)
Løvborg
.
Ja. Du har ret i det, Thea. Det er som et
slags barnemord.
slags barnemord.
Fru Elfsted
.Men kunde du så –! Jeg havde jo også
min del i det {.} ˹barnet.˺
min del i det {.} ˹barnet.˺
Hedda
.Ah –{!}
˹Barnet!˺
Løvborg
.
Derfor vil jeg også helst skilles fra dig
nu. Efter dette, forstår du.
nu. Efter dette, forstår du.
Fru Elfsted
.
Ja, å ja, det kan jeg jo nok forstå.
Men jeg synes ikke at vi kan skilles al-
ligevel! Ja, ja, nu går jeg, Hedda.
Men jeg synes ikke at vi kan skilles al-
ligevel! Ja, ja, nu går jeg, Hedda.
Hedda
.Men du rejser da ikke?
Faksimile
legg: 49, blad: [1]r
49.
Fru Elfsted
.Å jeg véd ikke ˹selv˺. ˹For˺ Nu er alting mørkt
foran mig.
foran mig.
(Hun går ud gennem forstuedøren.)
Hedda
.De vil altså ikke følge hende hjem,
herr Løvborg?
herr Løvborg?
Løvborg
.Jeg? Gennem gaderne? Nu, midt
på lyse dagen?
på lyse dagen?
Hedd{e}a
.Nej, nej –. Endskønt –! Er det nu
også så rent uopretteligt, <...> dette her, som
er gåt for sig inat?
også så rent uopretteligt, <...> dette her, som
er gåt for sig inat?
Løvborg
.Det blir ikke ved denne nat alene –.
Jeg véd det så sikkert, – nu er det ude
med mig. ˹ [HIS: Tilføyelsene står horisontalt mellom linjene/mot høyre marg.]
For jeg tør ikke leve den slags liv heller
Det er livsmodet og livstrodsen, som
hun har knækket i mig˺
Jeg véd det så sikkert, – nu er det ude
med mig. ˹ [HIS: Tilføyelsene står horisontalt mellom linjene/mot høyre marg.]
For jeg tør ikke leve den slags liv heller
Det er livsmodet og livstrodsen, som
hun har knækket i mig˺
H.
Den lille tosse har havt
sine fingre i en men-
neskeskæbne.
sine fingre i en men-
neskeskæbne.
Hedda
.
Men kan De da aldrig lære at tæm-
me Dem selv!
me Dem selv!
Løvborg
.
Nej, – det er just det, jeg ikke kan.
Og det er fortvilelsen. Jeg har det ikke
på den vis, som så mange andre. De
har det i sin magt at kunne sige stop
til sig selv når de ser at det bærer for
galt i vej. Det vil jeg aldrig komme til
at lære. Jeg har levet mig ned til at bli’
en ufri mand. Mistet magten over min
egen vilje.
Og det er fortvilelsen. Jeg har det ikke
Faksimile
legg: 49, blad: [1]v
på den vis, som så mange andre. De
har det i sin magt at kunne sige stop
til sig selv når de ser at det bærer for
galt i vej. Det vil jeg aldrig komme til
at lære. Jeg har levet mig ned til at bli’
en ufri mand. Mistet magten over min
egen vilje.
Hedda
.Ja, ja. Men at De kunde være så hjer-
teløs imod den stakkers Thea.
teløs imod den stakkers Thea.
Løvborg
.Å, sig ikke at det var hjerteløst!
Hedda
.Gå hen og ødelægge, hvad der har fyldt
hendes sind både nætter og dage – gen-
nem lange, lange tider. Det kalder De
ikke hjerteløst!
hendes sind både nætter og dage – gen-
nem lange, lange tider. Det kalder De
ikke hjerteløst!
Løvborg
.Til Dem kan jeg sige det, Hedda –
Hedda
.Hvad kan De sige?
Løvborg
.Lov mig først, – giv mig Deres ord på
at hvad jeg nu betror Dem – det får al-
drig hverken hun eller noget andet men-
neske at vide.
at hvad jeg nu betror Dem – det får al-
Faksimile
legg: 49, blad: [2]r
drig hverken hun eller noget andet men-
neske at vide.
Hedda
.Det har De mit ord på.
Løvborg
.Godt. {
<...>
}Så vil jeg {D}da sige Dem at det
ikke var sandt, hvad jeg stod her og
fortalte –
ikke var sandt, hvad jeg stod her og
fortalte –
Hedda
.Det om hæfterne?
Løvborg
.Ja. Jeg har ikke {
<...>
}revet de{n}m i styk-
ker. Ikke strød dem ud i fjorden.
ker. Ikke strød dem ud i fjorden.
Hedda
.Nej, nej –. Men – hvor er de da?
Løvborg
.Jeg har ødelagt dem alligevel, Hed-
da. I bund og grund.
da. I bund og grund.
Hedda
.Dette her forstår jeg ikke.
Løvborg
.Thea sa’, at det jeg havde gjort, stod
for hende som et barnemord.
for hende som et barnemord.
Løvborg
.Men det at dræbe sit eget barn, – det er
ikke det værste, en far kan gøre imod
det.
ikke det værste, en far kan gøre imod
det.
Hedda
.Det ikke det værste?
Løvborg
.Nej. Det var det værste, jeg vilde skå-
ne hende for.
ne hende for.
Hedda
.Og hvad er så dette værste.
Løvborg
.Sæt nu, Hedda, – at en mand sådan hen-
{ <...> }at morgenstunden – efter en forvildet, gen-
nemsviret nat hom hjem og sa’ til sin
hustru og sa’: hør du, jeg har været
der og der. På de og de steder. Og jeg
har havt vort barn med. På de og de
steder. Det er kommet væk for mig.
Rent væk. Pokker ved, hvad hænder
det er faldet i. Hvem der har havt
sine fingre i det.
{ <...> }at morgenstunden – efter en forvildet, gen-
nemsviret nat hom hjem og sa’ til sin
hustru og sa’: hør du, jeg har været
der og der. På de og de steder. Og jeg
har havt vort barn med. På de og de
steder. Det er kommet væk for mig.
Rent væk. Pokker ved, hvad hænder
det er faldet i. Hvem der har havt
sine fingre i det.
Løvborg
.Theas rene sjæl var i den bog –
Hedda
.Ja, jeg forstår det.
Løvborg
.Og så forstår De vel også at mellem
hende og mig er der ingen fremtid mere.
hende og mig er der ingen fremtid mere.
Hedda
.Hvad vej vil {d}De så gå?
Løvborg
.Se til at få ende på det hele.
Hedda
.Ejlert Løvborg – hør nu her –. Kun-
de De ikke se til – at det skede i skøn-
hed.
de De ikke se til – at det skede i skøn-
hed.
Løvborg
.I skønhed?
Hedda
.For én gangs skyld. Farvel, De
skal gå nu˹.˺, {o}Og ikke komme her of-
tere.
skal gå nu˹.˺, {o}Og ikke komme her of-
tere.
Hedda
.Nej vent. De skal ta’ med Dem en erin-
dring fra mig.
dring fra mig.
(Hun går hen til skrivebordet, åbner
skuffen og går hen til Løvborg med
en af pistolerne.)
skuffen og går hen til Løvborg med
en af pistolerne.)
Løvborg
.Den der? Er det erindringen.
Hedda
.Kan De huske – De bad mig engang
før om den. ˹Den har engang været løftet
imod Dem˺
før om den. ˹Den har engang været løftet
imod Dem˺
Løvborg
.
Da fik jeg den ikke. ˹De skulde ha’ brugt
den dengang.˺
den dengang.˺
Hedda
.
{
<...>
}Se der. Der har De den
{.}
˹Brug De den nu.˺
Løvborg
.
(stikker pistolen i brystlommen.)
Tak.
Hedda
.Og så i skønhed – lov mig bare det.
Løvborg
.Farvel – Hedda Gabler.
Faksimile
legg: 50, blad: [2]r
(Han går ud gennem forstuedøren.)
(Hedda lytter en stund. Derpå går
hun hen til s{t}krivebordet tager Løv-
borgs h manuskript frem, går med
<...> det hen og sætter sig i lænestolen
ved ovnen åbner pakken l og sorterer
hæfterne, de hvide og de blå, hver for
sig, lægger de hvide ind i omslaget
igen og beholder de blå på skødet.)
hun hen til s{t}krivebordet tager Løv-
borgs h manuskript frem, går med
<...> det hen og sætter sig i lænestolen
ved ovnen åbner pakken l og sorterer
hæfterne, de hvide og de blå, hver for
sig, lægger de hvide ind i omslaget
igen og beholder de blå på skødet.)
Hedda
(åbner ovnsdøren, lidt efter kaster
hun et af de blå hæfter ind i ilden og
hvisker hen for sig:)
Nu brænder jeg dit barn, Thea!
(kaster et par hæfter til i ovnen.) Dit
og Ejlert Løvborgs barn. (k{ <...> }aster
de øvrige ind.) Nu brænder, – nu
brænder jeg barnet.
(kaster et par hæfter til i ovnen.) Dit
og Ejlert Løvborgs barn. (k{ <...> }aster
de øvrige ind.) Nu brænder, – nu
brænder jeg barnet.
Faksimile
legg: 50, blad: [2]v
Fjerde akt.
(Samme stue hos Tesmans. Det er aften.
I selskabsværels{t}et står en tændt lampe på
bordet i hjørnet til højre. Hængelampen i
bagværelset er ligeledes tændt.)
I selskabsværels{t}et står en tændt lampe på
bordet i hjørnet til højre. Hængelampen i
bagværelset er ligeledes tændt.)
(Hedda driver om på gulvet inde i {
<...>
}bag-
værelset, og går henover mod venstre side.
Der høres nogle akkorder fra pianoet.
Derpå kommer hun hun frem igen og går
ind i selskabsværelset.)
værelset, og går henover mod venstre side.
Der høres nogle akkorder fra pianoet.
Derpå kommer hun hun frem igen og går
ind i selskabsværelset.)
(Berte kommer fra højre side gennem
bagværelset med en tændt lampe, som
hun stiller på skrivebordet. Hendes øjne
er forgrædte og hun har sorte bånd på
kappen. Går stille og l<...> varsomt ud til
højre.)
bagværelset med en tændt lampe, som
hun stiller på skrivebordet. Hendes øjne
er forgrædte og hun har sorte bånd på
kappen. Går stille og l<...> varsomt ud til
højre.)
(Lidt efter kommer frøken Tesman sør-
geklædt, med hat og slør ind fra forstuen.)
geklædt, med hat og slør ind fra forstuen.)
Frøken Tesman
.Hedda
(trykker hendes hånd.)
Jeg ved det alt. Tesman sendte et kort
ud til mig.
ud til mig.
Frøken Tesman
.Han sa’ han vilde gøre det. Men jeg
syntes da jeg måtte melde det selv al-
ligevel.
syntes da jeg måtte melde det selv al-
ligevel.
Hedda
.Det var meget venligt af Dem. Hun dø-
de jo så stille.
de jo så stille.
Frøken Tesman
.Å, så dejligt, – så fredeligt gik hun bort.
Og så den store lykke for hende at hun fik
se Jørgen en gang til. Og fik sige ham
rigtig farvel. Er han kanske ikke kom-
met hjem endnu?
Og så den store lykke for hende at hun fik
se Jørgen en gang til. Og fik sige ham
rigtig farvel. Er han kanske ikke kom-
met hjem endnu?
Hedda
.Nej, han skrev at jeg ikke måtte ven-
te ham så snart. Men sæt Dem da ned.
te ham så snart. Men sæt Dem da ned.
Frøken Tesman
.Nej tak. Jeg har så liden tid. Nu skal
hun stelles og pyntes så godt jeg kan.
hun stelles og pyntes så godt jeg kan.
Faksimile
legg: 51, blad: [1]v
(Jørgen Tesman kommer ind gennem
forstuedøren.)
forstuedøren.)
Hedda
.Hvor længe du blev borte.
Tesman
.Er du her, tante Julle!
Frøken Tesman
.Jeg vilde just til at gå igen. Nå fik du
så besørget det du lovte mig?
så besørget det du lovte mig?
Tesman
.Nej, det glemte jeg rent. Mit hode er så
fortumlet. Jeg kan ikke holde tankerne
samlet.
fortumlet. Jeg kan ikke holde tankerne
samlet.
Frøken Tesman
.Men du må da ikke ta’ di{
<...>
}g det så nær.
Tesman
.Ikke ta’ mig det nær!
Frøken Tesman
.Du måtte jo vente det. Og for hende var
det jo bedst at det blev løst op for hende.
det jo bedst at det blev løst op for hende.
Tesman
.Å ja så! Ja vel –
Frøken Tesman
.Og nu har du jo andre ting at tænke på.
Faksimile
legg: 51, blad: [2]r
Tesman
.Ja, ja, det har jeg –
Fr{u}øken Tesman
.Så går der i verden, Hedda. Hjemme
hos mig, – der er dødens hus og her – her
er livets.
hos mig, – der er dødens hus og her – her
er livets.
Hedda
.Livets! Her!
Frøken Tesman
.Hjemme hos mig skal vi nu sy lintøj
til Rina. Og her skal vel også syes,
kan jeg tænke. Men det blir af et { <...> }andet
slags, – gud ske lov.
til Rina. Og her skal vel også syes,
kan jeg tænke. Men det blir af et { <...> }andet
slags, – gud ske lov.
Hedda
.Å har han gåt hen og sagt det.
Frøken Tesman
.Ja, derfor skal vi være glade. Både
for det ene og for det andet.
for det ene og for det andet.
Hedda
.Det blir ensomt for Dem nu.
Frøken Tesman
.Det kommer ikke til at vare længe.
Salig Rinas lille stue skal ikke stå tom.
Salig Rinas lille stue skal ikke stå tom.
Frøken Tesman
.Å der findes altid en eller anden syg sjæl,
som trænger røgt og pleje, – desværre.
som trænger røgt og pleje, – desværre.
Hedda
.Vil De virkelig ta’ sligt kors på Dem igen.
Frøken Tesman
.Kors! Gud forlade Dem, barn, – det har da
ikke været noget kors for mig.
ikke været noget kors for mig.
Hedda
.Nå, men når der skulde komme en fremmed
Frøken Tesman
.Å med syge blir en snart venner. Og jeg
behøver så sårt at ha’ nogen at leve for. Nå,
gud ske lov – her i huset blir vel også et og
andet at ta’ hånd i med for mig også.
behøver så sårt at ha’ nogen at leve for. Nå,
gud ske lov – her i huset blir vel også et og
andet at ta’ hånd i med for mig også.
Hedda
.Å, tal bare ikke om det.
Tesman
.Å ja, hvor dejligt alting kunde være –
Hedda
.Dersom –?
Tesman
.Å ikke noget. Det ordner sig nok.
Faksimile
legg: 52, blad: [1]r
52.
Frøken Tesman
.Ja, ja, I to har vel mangt og meget at
tale om kan jeg tænke. Farvel. Nu må
jeg hjem til Rina.
tale om kan jeg tænke. Farvel. Nu må
jeg hjem til Rina.
(Der tages afsked. Frøken Tesman
går.)
går.)
Hedda
.Jeg forstår mig ikke på det. Det lader
til at dette her går dig mere til hjerte
end hende.
til at dette her går dig mere til hjerte
end hende.
Tesman
.Å, det er ikke det. Det er Ejlert Løvborg
jeg er så urolig for.
jeg er så urolig for.
Hedda
.Er der noget nyt med ham.{!}?
Hedda
.Nu!
Tesman
.Og hun fortalte at han havde været her
tidlig imorges.
tidlig imorges.
Hedda
.Ja, straks efter at du var gåt.
Faksimile
legg: 52, blad: [1]v
Tesman
.Han vilde vel tale med mig?
Hedda
.Nej, det var fru Elfsted han spurte efter.
Tesman
.Spurgte han ikke efter manuskriptet
også?
også?
Hedda
.Nej, h<...>
det faldt ham ikke ind at du havde
fundet det.
fundet det.
Tesman
.Jeg kan ikke bli klog på det. Han skal
jo ha’ sagt hende at han havde revet det i
stykker.
jo ha’ sagt hende at han havde revet det i
stykker.
Hedda
.Ja, så fortalte han.
Tesman
.Men sa’ du ham ikke at jeg havde fundet
det? At du havde gemt det?
det? At du havde gemt det?
Hedda
.Nej.
Tesman
.Men herre gud –! Tænk bare hvor for-
tvilet han må ha’ været.
tvilet han må ha’ været.
Faksimile
legg: 52, blad: [2]r
Hedda
.Fortvilet! Hvoraf slutter du det.
Tesman
.Det var naturligvis af skam og sønder-
knuselse at han fandt på det. At han fri-
villig havde ødelagt det.
knuselse at han fandt på det. At han fri-
villig havde ødelagt det.
Hedda
.Ja kanske det.
Tesman
.Han vilde naturligvis ikke vedstå at
han havde været i en slig forfatning.
At han ikke vidste, h{ <...> }vor han havde gjort
af sine egne sager.
han havde været i en slig forfatning.
At han ikke vidste, h{ <...> }vor han havde gjort
af sine egne sager.
Hedda
.Og du sa’ ikke hende at du havde pakken?
Tesman
.Nej, jeg skammed mig på hans vegne.
Hedda
.Sig endelig ingenting.
Tesman
.Ja men det kommer jo op alligevel. Han
må få det tilbage jo før jo heller. Hvor
har du det.
må få det tilbage jo før jo heller. Hvor
har du det.
Tesman
.Har du det ikke! Hvad i al verden mener
du med det. Hvor har du gjort af det.
du med det. Hvor har du gjort af det.
Hedda
.Jeg har brændt det.
Tesman
.Brændt! Brændt hans manuskript!
Hedda
.Skrig ikke så! Tjenestepigen kunde gerne
høre dig.
høre dig.
Tesman
.Brændt! Men du godeste gud –! Nej, nej,
nej, dette er rent umuligt.
nej, dette er rent umuligt.
Hedda
.Ja, det er nu så alligevel.
Tesman
.Men ved du da, hvad du der har gjort.
Det er jo ulovlig omgang med hittegods.
Spørg bare assessor Brack, så skal
du få høre.
Det er jo ulovlig omgang med hittegods.
Spørg bare assessor Brack, så skal
du få høre.
Hedda
.Tal ikke om det til nogen. Hverken til
assessoren eller til nogen anden.
assessoren eller til nogen anden.
Faksimile
legg: 53, blad: [1]r
53.
Tesman
.Men grunden, Hedda! Jeg vil vide grun-
den! For jeg føler at du skjuler noget for
mig. Svar mig.
den! For jeg føler at du skjuler noget for
mig. Svar mig.
Hedda
.Ja. Jeg gjorde det for din skyld.
Tesman
.For min!
Hedda
.Da du kom hjem og talte i så h{j}øje
toner om det han havde læst for dig.
toner om det han havde læst for dig.
Tesman
.Ja, ja, – hvad så?
Hedda
.Jeg kunde ikke tåle den tanke at han
skulde stille dig i skyggen.
skulde stille dig i skyggen.
Tesman
.Hedda! Er det sandt!
Hedda
.Du får huske på – at i denne tid –. Jeg
er jo ikke som sædvanlig –
er jo ikke som sædvanlig –
Tesman
.Å herre gud –! Det var af kærlighed
til mig!
til mig!
Faksimile
legg: 53, blad: [1]v
Hedda
.Skrig ikke så. Pigen kan høre dig.
Tesman
.Ja, lad hende det. Jeg vil selv fortælle
det til Berte.
det til Berte.
Hedda
.Å, jeg går til grunde i alt dette.
Tesman
.I hvad for noget?
Hedda
.I alt dette – løjerlige.
Tesman
.Løjerlige. Ja ja da. Kanske det ikke
passer sig at sige noget til Berte.
passer sig at sige noget til Berte.
Hedda
.Å jo – hvorfor ikke det.
Tesman
.Nej, nej, jeg indser det. Men tante Julle
må tilforla{ <...> }delig få vide det. Å, hun vil
bli så glad, så glad –
må tilforla{ <...> }delig få vide det. Å, hun vil
bli så glad, så glad –
Hedda
.Når hun hører at jeg har brændt Ejlert
Løvborgs papirer?
Løvborgs papirer?
Tesman
.Faksimile
legg: 53, blad: [2]r
Nej, det er jo også sandt. Det med bræn-
dingen – det må ingen få vide. Men
at kærligheden til mig således er vågnet
i dig –
dingen – det må ingen få vide. Men
at kærligheden til mig således er vågnet
i dig –
Hedda
.Ti stille med det.
Tesman
.Nej, – det skal tante Julle ha’ del i.
Å jeg er så glad – så stolt –
Å jeg er så glad – så stolt –
Hedda
.Ja vær det. Men gem det for dig selv.
Tesman
.Kan ikke, Hedda. Da vilde jo halve
fornøjelsen ved det være borte. For rejsten
gad jeg vide om det er almindeligt at
unge koner vågner på den vis.
fornøjelsen ved det være borte. For rejsten
gad jeg vide om det er almindeligt at
unge koner vågner på den vis.
Hedda
.Du får spøge tante Julle om det også.
Tesman
.Ja, jeg vil gøre det ved lejlighed. For
hun har god rede på slige ting.
hun har god rede på slige ting.
(Fru Elfsted i overtøj kommer ind
gennem forstuedøren. Hun synes at
være i stærkt sindsbevægelse.)
gennem forstuedøren. Hun synes at
være i stærkt sindsbevægelse.)
Faksimile
legg: 53, blad: [2]v
Fru Elfsted
.Å kære Hedda, tag mig ikke ilde op at jeg
kommer igen –
kommer igen –
Hedda
.Hvad er der hændt dig, Thea?
Tesman
.Er det noget med Ejlert Løvborg igen? ˹Hvad˺
Fru Elfsted
.Å, ˹ja,˺ jeg er så gruelig ræd for at der er tilstødt
ham en ulykke –
ham en ulykke –
Hedda
.Ah –, !tror du det?
Tesman
.
˹Nej men˺
Men
herre gud – hvor falder De da på det,
fru Elfsted!
fru Elfsted!
Fru Elfsted
.Jeg hørte ˹
{
<...>
}at˺ de talte om ham i pensionen, just
som jeg kom ind – ˹ [HIS: Denne og neste tilføyelse står i høyre marg, delvis mellom de opprinnelige replikkene.]
Å der går jo de utroligste rygter
om ham i byen idag.˺
som jeg kom ind – ˹ [HIS: Denne og neste tilføyelse står i høyre marg, delvis mellom de opprinnelige replikkene.]
Å der går jo de utroligste rygter
om ham i byen idag.˺
Ja, tænk, det hørte
jeg også. Og så kan jeg
bevidne at han gik lige
hjem og la’ sig
jeg også. Og så kan jeg
bevidne at han gik lige
hjem og la’ sig
˹Hedda˺
Tesman
.Nå? Hvad sa’ de så?
Fru Elfsted
.Å jeg fik ikke rede på nogen ting. Enten
de nu ikke vidste noget nærmere eller –.
Der blev stille da de så m{ <...> }ig –
de nu ikke vidste noget nærmere eller –.
Der blev stille da de så m{ <...> }ig –
Faksimile
legg: 54, blad: [1]r
54.
Tesman
.De har sikkert hørt fejl –
Fru Elfsted
.Nej, nej, det jeg er viss på at det var ham
de talte om. Og så hørte jeg der blev nævnt
noget om hospitalet –
de talte om. Og så hørte jeg der blev nævnt
noget om hospitalet –
Tesman
.Om hospitalet!
Hedda
.Det er da vel umuligt.
Fru Elfsted
.Jeg blev så dødelig ræd for ham. Og så –
tænk bare –
tænk bare –
Tesman
.Nu?
Fru Elfsted
.Jeg gik op i hans logis og spurgte
efter ham –
efter ham –
Hedda
.Hvor kunde du bekvemme dig til
sligt {!} ˹det.˺
sligt {!} ˹det.˺
Fru Elfsted
.
˹Å˺ Jo, for jeg
˹syntes ikke jeg kunde holde den uvisheden ud.˺
holdt det ikke ud.
Fru Elfsted
.Nej. Og folkene vidste ikke nogen be-
sked om ham. Han havde ikke været hjem-
me siden igår eftermiddag, sa’ de. Å det
er umuligt andet end at der er noget på
færde med ham!
sked om ham. Han havde ikke været hjem-
me siden igår eftermiddag, sa’ de. Å det
er umuligt andet end at der er noget på
færde med ham!
Tesman
.Hedda, – om jeg gik indover og fik Brack
med mig –
med mig –
Hedda
.Nej, ikke op i dette.
(Assessor Brack, med hatten i hånden,
kommer ind gennem forstuedøren, som Berte
åbner og lukker efter ham. Han ser alvorlig ud.)
kommer ind gennem forstuedøren, som Berte
åbner og lukker efter ham. Han ser alvorlig ud.)
Tesman
.Å er De der, kære assessor.
Brack
.Ja, jeg måtte nødvendigvis ud til Dem.
Tesman
.Jeg kan se på Dem at De har fåt melding
fra tante Julle.
fra tante Julle.
Brack
.Det har jeg også, ja.
Faksimile
legg: 54, blad: [2]r
Tesman
.Er det ikke sørgeligt – hvad {–}?
Brack
.Å, det er nu som man tar det.
Tesman
.Er der kanske ellers hændt noget?
Brack
.Ja, der er det.
Fru Elfsted
(spændt.)
Noget sørgeligt, herr assessor!
Brack
.Også som man tar det, frue.
Fru Elfsted
.Å det er noget med Ejlert Løvborg.
Brack
.Hvoraf falder De på det? Ved De alle-
rede noget?
rede noget?
Fru Elfsted
.Nej, nej, med –
Tesman
.Men, gud bevare os, så sig det dog!
Brack
.Tesman
.For døden! På hospitalet.
Hedda
.Ah –!
{
<...>
}Fru Elfsted
.Å gud, å gud –
Hedda
(hvisker)
Men Thea da.
Fru Elfsted
.˹
uden at agte på hende
˺
Jeg må ind til ham! Jeg må se ham ilive
Brack
.Det nytter Dem ikke noget. Der får ingen
komme til ham.
komme til ham.
Fru Elfsted
.Å men sig mig da bare, hvad der er hændt
ham!
ham!
Tesman
.
˹Ja for han˺ Han har da vel aldrig selv –! Hvad?
Hedda
.Jo, det er jeg visse på han har.
Tesman
.Hedda, – hvor kan du da –!
Faksimile
legg: 55, blad: [1]r
55.
Brack
.De har desværre gættet ganske rigtigt,
fru Tesman.
fru Tesman.
Fru Elfsted
.Å hvor forfærdeligt!
Tesman
.Selv altså –!
Hedda
.Skudt sig!
Brack
.Også rigtig gættet.
Fru Elfsted
.Når skete det!
Brack
.Nu i eftermiddag. Mellem tre og fire.
Tesman
.Og hvor gjorde han det?
Brack
.Hvor? Ja, kære, – han gjorde det ˹vel˺ i
sit logis –
sit logis –
Fru Elfsted
.Nej, det er ikke rigtig. For der var jeg
indom mellem syv og otte.
indom mellem syv og otte.
Brack
.Faksimile
legg: 55, blad: [1]v
Nå så et andet steds da. Det ved jeg ikke
så rigtig. Jeg ved bare at han blev fundet.
Havde skudt sig { <...> }– gennem brystet. T
så rigtig. Jeg ved bare at han blev fundet.
Havde skudt sig { <...> }– gennem brystet. T
Fru Elfsted
.Å hvor forfærdeligt at tænke sig.
Hedda
.Var det gennem brystet –?
Brack
.Ja.
Hedda
.Altså ikke gennem tindingen?
Brack
.Nej, det var gennem brystet.
Hedda
.Ja, ja, brystet er også godt –
Brack
.Hvorledes –?
Hedda
.Å nej – ikke noget.
Tesman
.Og såret er livsfarligt?
Brack
.Såret er absolut dødeligt. Sandsynlig-
vis er det allerede – forbi med ham.
vis er det allerede – forbi med ham.
Faksimile
legg: 55, blad: [2]r
Fru Elfsted
.Ja, ja, det aner mig! Og så ikke få sé
ham.
ham.
Tesman
.Hvor har De fåt vide det.
Brack
.Gennem en af politiets folk. En, som
jeg skulde tale med –
jeg skulde tale med –
Hedda
.Endelig en gang en dåd!
Tesman
.Hedda, – hvad siger du.
Hedda
.Jeg siger, at dette her er der skønhed i!
Brack
.Hm, – fru Tesman –
Fru Elfsted
.Skønhed! Å, Hedda – hvor kan du da –
Tesman
.Men {G}gud forbarme sig – Hedda –
Hedda
.Han har holdt dom over sig selv og
så har han havt mod til at gøre det, som
– som skulde gøres.
så har han havt mod til at gøre det, som
– som skulde gøres.
Faksimile
legg: 55, blad: [2]v
Tesman
.
Og således kan du tale om noget så fordøm-
meligt! Tænk – et selvmord –
meligt! Tænk – et selvmord –
Fru Elfsted
.Å ja ja. Men fordøm ham ikke. Han har
gjort det i vildelse –
gjort det i vildelse –
Hedda
.Nej, nej, det har han ikke. Det er jeg så
viss på.
viss på.
Fru Elfsted
.Jo, han har. I vildelse. Ligesom da han
rev vore hæfter istykker.
rev vore hæfter istykker.
Brack
.Hæfterne? Sit manuskript? Har han revet
det i stykker?
det i stykker?
Fru Elfsted
.Ja. Inat.
Tesman
(sagte.)
Å, Hedda, – Hedda.
Brack
.Hm – det var da besynderligt.
Tesman
.Tænke sig til – nu går han ud af verden
uden at efterlade noget som vilde fæste
sig varigt i erindringen.
Faksimile
legg: 56, blad: [1]r
56.
uden at efterlade noget som vilde fæste
sig varigt i erindringen.
Fru Elfsted
.Å men tænk om det kunde sættes sammen
igen.
igen.
Tesman
.Ja, om det bare kunde. Jeg ved ikke hvad
jeg vilde give, om det bare kunde –
jeg vilde give, om det bare kunde –
Fru Elfsted
.Kanske det kan, herr Tesman.
Tesman
.Hvorledes!
Fru Elfsted
.Se her. Jeg har gemt de løse lapper
som han havde med når han dikterte
for mig!
som han havde med når han dikterte
for mig!
Hedda
.Ah –!
Tesman
.Har De dem!
Fru Elfsted
.Ja her. Jeg tog dem med. Vilde be’ Dem
eller Hedda gemme dem.
eller Hedda gemme dem.
Fru Elfsted
.Men det er så forvirret. Så om hinanden
Tesman
.Om vi kunde finde ud af det. Kanske
når vi to hjalp hinanden.
når vi to hjalp hinanden.
Fru Elfsted
.Ja, lad os prøve.
Tesman
.Det skal gå. Jeg sætter mit liv ind på
dette.
dette.
Hedda
.Du? Dit liv?
Tesman
.Ja, eller al den tid jeg kan råde over. Mine
egne samlinger får ligge så længe. Hedda
– du forstår mig. Det er noget jeg skylder
min ven.
egne samlinger får ligge så længe. Hedda
– du forstår mig. Det er noget jeg skylder
min ven.
Hedda
.Kanske det.
Tesman
.Og så, kære fru Elfsted, vil vi ta’ os sam-
men. Komme til ro i sindet. Lover De
mig det?
men. Komme til ro i sindet. Lover De
mig det?
Faksimile
legg: 56, blad: [2]r
Fru Elfsted
.Jeg skal prøve på det.
Tesman
.Kom her. Vi må se på dette straks.
Sådant noget –. Se igennem andres
papirer, – det ligger netop for mig. Hvor
skal vi sætte os – Her? Nej, der inde i
bagværelset. Undskyld – kære assessor
Kom så, fru Elfsted.
Sådant noget –. Se igennem andres
papirer, – det ligger netop for mig. Hvor
skal vi sætte os – Her? Nej, der inde i
bagværelset. Undskyld – kære assessor
Kom så, fru Elfsted.
Fru Elfsted
.Å, om det bare var gørligt.
(Tesman og fru Elfsted går ind i
bagværelset, og sætter sig ved bordet
under hængelampen og fordyber sig i
papirerne. Hedda går hen mod ov-
nen og sætter sig i lænestolen. Lidt
efter går Brack hen til hende.)
bagværelset, og sætter sig ved bordet
under hængelampen og fordyber sig i
papirerne. Hedda går hen mod ov-
nen og sætter sig i lænestolen. Lidt
efter går Brack hen til hende.)
Hedda
.Å assessor, – hvilken befrielse der er i
dette.
dette.
Brack
.Befrielse?
Hedda
.
˹Jeg mener for mig. En befrielse at vide˺ Ja, i dette at der dog virkelig kan ské
noget i verden. Noget som der falder et skær
af skønhed over.
Faksimile
legg: 56, blad: [2]v
noget i verden. Noget som der falder et skær
af skønhed over.
Brack
.
Hedda Hm, – kære fru Hedda –
Hedda
.Å jeg ved nok hvad De vil sige. For
De er ˹dog˺ også et slags fagmenneske ˹De også,˺ ligesom
– nå. Det hverken kan eller vil se, hvad
der ligger i det, som Ejlert Løvborg nu har
gjort.
De er ˹dog˺ også et slags fagmenneske ˹De også,˺ ligesom
– nå. Det hverken kan eller vil se, hvad
der ligger i det, som Ejlert Løvborg nu har
gjort.
Brack
.Fru Hedda, – den mand har været Dem
mere e{d}nd De vil tilstå –. Eller er det ik-
ke så?
mere e{d}nd De vil tilstå –. Eller er det ik-
ke så?
Hedda
.Det svarer jeg ikke på.˹
※
˺
[HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.]
Men nu kan jeg
sé ham, som jeg så ham før i tiden. Og
til Dem tør jeg sige det. For mig stod ik-
ke hans forvildelser hensynsløse liv som
forvildelse. Det var livsmod i det. Trods
mod folks meninger. Det er ikke nogen
soning af brøde, han har villet. Frit og
modigt har han sluttet sit liv.
sé ham, som jeg så ham før i tiden. Og
til Dem tør jeg sige det. For mig stod ik-
ke hans forvildelser hensynsløse liv som
forvildelse. Det var livsmod i det. Trods
mod folks meninger. Det er ikke nogen
soning af brøde, han har villet. Frit og
modigt har han sluttet sit liv.
Brack
.Faksimile
legg: 57, blad: [1]r
57.
Det gør mig ondt, fru Hedda, men
jeg nødes til at rive Dem ud af en smuk
indbildning –
jeg nødes til at rive Dem ud af en smuk
indbildning –
Hedda
.En indbildning?
Brack
.Som De forresten snart vilde kom-
me ud af alligevel.
me ud af alligevel.
Hedda
.Og hvad er så det!
Brack
.Sagen med Ejlert Løvborg hænger ik-
ke ganske således sammen som jeg
fortalte.
ke ganske således sammen som jeg
fortalte.
Hedda
.Hvorledes det!
Brack
.Ejlert Løvborg har ikke skudt sig selv!
Hedda
.Er han ikke skudt!
Brack
.Jo. Men der er ikke noget selvmord.
Hedda
.Nu lyver De på ham!
Faksimile
legg: 57, blad: [1]v
Og det var heller ikke på sit værelse –
Hedda
.Det kan jo være det samme.
Brack
.Ejlert Løvborg omkom ved et vådeskud
i den ˹frøken Ds boudoir˺ samme sjofle knejpe, hvor han havde
gjort optøjer inat.
i den ˹frøken Ds boudoir˺ samme sjofle knejpe, hvor han havde
gjort optøjer inat.
Hedda
.Umuligt! Der kan han ikke ha’ været
idag igen.
idag igen.
Brack
.Han var der. Det var noget han vilde
ha’ igen. Talte forvildet. Påstod, da hav-
de røvet et barn fra ham –
ha’ igen. Talte forvildet. Påstod, da hav-
de røvet et barn fra ham –
Hedda
.Ah –!
Brack
.Jeg trode det var hans manuskript.
Men det har han jo selv tilintetgjort. Så
har det altså været tegnebogen – Så slags-
mål. Blev kastet ned af trapperne. Hav-
de ladt pistol i lommen. Skuddet går
af og træffer ham – ikke i brystet men
i underlivet.
Men det har han jo selv tilintetgjort. Så
har det altså været tegnebogen – Så slags-
mål. Blev kastet ned af trapperne. Hav-
de ladt pistol i lommen. Skuddet går
af og træffer ham – ikke i brystet men
i underlivet.
Faksimile
legg: 57, blad: [2]r
Hedda
.Å det latterlige og det lave lægger sig
som en forbandelse over alt det jeg
rører ved.
som en forbandelse over alt det jeg
rører ved.
Brack
.Der kommer noget til som går ind
under det gemene, fru Hedda.
under det gemene, fru Hedda.
Hedda
.Og hvad er det?
Brack
.Pistolen, som han havde på sig –
Hedda
.Nu – hvad den –
Brack
.Den må han ha’ stjålet –
Hedda
.Stjålet! Det er ikke sandt!
Brack
.Det er umuligt andet – hys –
(Tesman og fru Elfsted har rejst
sig fra bordet i bagværelset og kom-
mer ind i salonen.)
sig fra bordet i bagværelset og kom-
mer ind i salonen.)
Tesman
(med papirerne i begge hænder.)
Faksimile
legg: 57, blad: [2]v
Ikke muligt at se derinde under hænge-
lampen. Må vi få lov til at sidde ved dit
skrivebor{g}d, Hedda.
lampen. Må vi få lov til at sidde ved dit
skrivebor{g}d, Hedda.
Hedda
.Ja gerne. Nej, vent. Lad mig få rydde
af først.
af først.
Tesman
.Å der er god plads.
Hedda
.Nej, nej, lad mig få rydde. Bære dette
her ind på pianoet så længe. Se så.
her ind på pianoet så længe. Se så.
(Hun tager en kasse op af hylden, lægger
noteblade over, b{ <...> }ærer det ind til ho<...> ven-
stre i bagværelset˹.˺ og k Tesman lægger
papirerne på skrivebordet og flytter lam-
pen fra hjørnebordet derhen. Han og fru
Elfsted sætter sig og fordyber sig i papi-
rerne. Hedda kommer tilbage.)
noteblade over, b{ <...> }ærer det ind til ho<...> ven-
stre i bagværelset˹.˺ og k Tesman lægger
papirerne på skrivebordet og flytter lam-
pen fra hjørnebordet derhen. Han og fru
Elfsted sætter sig og fordyber sig i papi-
rerne. Hedda kommer tilbage.)
Hedda
.Nå, går det?
Tesman
.Det blir uhyre svært at finde rede i. ˹
[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg, mellom Heddas og Tesmans replikk. Den er her plassert i henhold til førstetrykket.]Men det at sé igennem andres pa-
pirer det ligger netop for mig˺
pirer det ligger netop for mig˺
(Hedda går hen til ovnen og sætter
sig i lænestolen. Brach står hos hende.)
sig i lænestolen. Brach står hos hende.)
Faksimile
legg: 58, blad: [1]r
58.
Hedda
(hvisker)
Hvad var det De sa’ om pistolen?
Brack
.At den må han ha’ stjålet.
Hedda
.Hvorfor tror De det?
Brack
.Ejlert Løvborg var jo her imorges.
Hedda
.Ja.
Brack
.Var De alene med ham?
Hedda
.Ja, en stund.
Brack
.Var De ude af værelset mens han
var her?
var her?
Hedda
.Nej.
Brack
.Tænk Dem om. Var De ikke ude et
øjeblik.
øjeblik.
Brack
.Og hvor havde De Deres pistolkasse i-
mens.
mens.
Hedda
.Den stod i hylden der på skrivebordet.
Brack
.Har De siden set efter om begge pisto-
lerne er der?
lerne er der?
Hedda
.Nej.
Brack
.Behøves heller ikke. Jeg har set den,
han havde på sig. Jeg kendte den straks.
han havde på sig. Jeg kendte den straks.
Hedda
.Har De den kanske?
Brack
.Nej, politiet har den.
Hedda
.Hvad vil politiet med den.
Brack
.Se til at komme på spor efter ejeren.
Hedda
.Tror De at det kan opdages.
Faksimile
legg: 58, blad: [2]r
Brack
.Ikke så længe jeg tier{.}
˹Hd. gbler.˺
Hedda
.Og hvis De ikke tier.
Den udvej at han
har stjålet den.
har stjålet den.
Heller dø.
Sligt siger man, H.
men man gør det ikke.
men man gør det ikke.
Brack
.Ja – fru Hedda – så kommer skan-
dalen.
dalen.
Hedda
.Skandalen!
Brack
.Hedda
.Det er sandt. Det har jeg ikke tænkt
på.
på.
Brack
.Nå, heldigvis er der ingen fare så
længe jeg tier.
længe jeg tier.
Hedda
.Jeg er altså i Deres magt.
Hedda
.I Deres magt lige fuldt. Ufri! Ufri
altså! Å denne utålelige tanke. Jeg
holder det ikke ud! Aldrig! (rejser sig.)
Nå går det så, Tesman{!}?
altså! Å denne utålelige tanke. Jeg
holder det ikke ud! Aldrig! (rejser sig.)
Nå går det så, Tesman{!}?
Tesman
.Vorherre véd. Det blir hele måneders
arbejde. ˹dette her. Tænk det.˺
arbejde. ˹dette her. Tænk det.˺
Hedda
(farer let med hænderne gennem hendes hår)
Fru Elfsted
.Ja, gud, hvis jeg bare kunde beånde din
mand også.
mand også.
Hedda
.Det kan du sikkert.
Tesman
.Ja, jeg synes virkelig jeg begynder at for-
nemme noget sådant. Men sæt så du dig
hen til assessoren igen.
nemme noget sådant. Men sæt så du dig
hen til assessoren igen.
Faksimile
legg: 59, blad: [1]r
59.
Hedda
.Er der ingenting I to kan bruge
mig til her?
mig til her?
Tesman
.Ingen verdens ting. Herefter får
De holde Hedda med selskab, kære
assessor.
De holde Hedda med selskab, kære
assessor.
Brack
.Skal være mig en stor fornøjelse.
Hedda
.Tak. Men nu lægger jeg mig inde
på sofaen.
på sofaen.
T{
<...>
}esman
.Ja, gør det.
(Hedda går ind i bagværelset og
trækker tæppet til efter sig. Der er
et ophold. Pludselig høres {he}Hedda at
spille en vild dansemelodi inde på
pianoet.)
trækker tæppet til efter sig. Der er
et ophold. Pludselig høres {he}Hedda at
spille en vild dansemelodi inde på
pianoet.)
Fru Elfsted
.Uh – hvad er det!
Tesman
(hen til forhænget)
Hedda
(i bagværelset.)
Og tante Julle. Ja det er sandt. Men her-
efter skal jeg være stille.
efter skal jeg være stille.
Tesman
.Hun har ˹visst˺ ikke godt af at se os ved dette
sørgelige arbejde. De˹ ※ ˺ skal flytte ind til
tante Julle, fru˹ ※ ˺ Elfsted. Så kommer
jeg ˹op˺ ind om aftenerne og så kan vi ˹sidde og˺ ar-
bejde der.
sørgelige arbejde. De˹ ※ ˺ skal flytte ind til
tante Julle, fru˹ ※ ˺ Elfsted. Så kommer
jeg ˹op˺ ind om aftenerne og så kan vi ˹sidde og˺ ar-
bejde der.
Fru Elfsted
.Ja, lad os det
{
<...>
}
˹det vilde kanske være det bedste˺
Hedda
( ˹råber˺ taler inde ˹ fr i˺ <...> bagværelset.)
Jeg hører godt, hvad du siger, Tesman.
Men hvad skal så jeg fordrive aftenerne
med? herude.
Men hvad skal så jeg fordrive aftenerne
med? herude.
Tesman
{.},
(ved skrivebordet.)
Å, assessor Brack er
˹jo˺
visst
så snil at
se her ud til dig{.} ˹alligevel.˺
se her ud til dig{.} ˹alligevel.˺
Brack
(råber lydt.)
Faksimile
legg: 59, blad: [2]r
Gerne hver evige aften, fru
˹Tesman˺
Hedda
.
Vi skal ˹såmæn˺ få det nokså morsomt sam-
men ˹her˺, vi ˹to˺
Vi skal ˹såmæn˺ få det nokså morsomt sam-
men ˹her˺, vi ˹to˺
Hedda
(høres)
˹Ja,
˹
˹nærer De ikke det håb˺
håber De ikke
˺
ikke sandt
, assessor? De, som eneste hane i kurven –˺
Tak for Deres godhed, assessor.
(Et skud høres
˹derinde˺
inde i bagværelset
.
Tesman, fru Elfsted og Brack
farer ivejret˹)˺.
Tesman, fru Elfsted og Brack
farer ivejret˹)˺.
˹(˺Tesman˹
※
˺ slår for-
hænget tilside˹ ※ ˺ [HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.]. Hedda ligger liv-
løs på sofaen. Skrig og råb. Berte
kommer ˹forstyrret˺ frem derinde fra højre.)
˹
[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.]
※
hænget tilside˹ ※ ˺ [HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.]. Hedda ligger liv-
løs på sofaen. Skrig og råb. Berte
kommer ˹forstyrret˺ frem derinde fra højre.)
T
Å nu fingrerer hun
med pistolerne igen!
med pistolerne igen!
Tesman
(skriger)
Skudt sig! Skudt sig i tindingen{!}
˹Tænk det!˺
Brack
(halvt afmægtig i lænestolen ved
ovnen:)
Men gud sig forbarme, – sligt
noget gør man da ikke!
noget gør man da ikke!
